Syddansk Universitets middagsarrangement på Koldinghus

Det talte ord gælder.

Koldinghus

Studerer man hjemmesiden for Museet på Koldinghus vil man vide, at der i disse bygninger – dengang der var tale om et rigtigt kongeslot – ved særlige lejligheder blev serveret mindst 50 retter. Alene af den grund varende middagene sjældent under seks timer.

Selv om vi bliver beværtet med flotte forhold her i aften – tror jeg nu også, at mindre kan gøre det. For vi befinder os i maleriske, historiske rammer. Og de er et godt udgangspunkt for at tale om universiteternes rolle i samfundet.

Det omgivende samfund har gennem tiderne sat sit præg på de danske universiteter, ligesom på Koldinghus. Under Napoleonskrigene for præcis 200 år siden gik "Rigets port og nøgle" – som Koldinghus blev kaldt – op i røg og flammer.

Universiteterne er måske ikke "rigets port og nøgle". Men de er én af de centrale døre til vidensamfundet. Såvel for samfundet generelt som for det enkelte menneske i særdeleshed.

Universiteterne og mulighedernes samfund

Universiteterne spiller en vigtig rolle, når det handler om det enkelte menneskes muligheder i livet. For det er ikke alle, der har de samme muligheder i dag. Der eksisterer en ulighed, der hverken handler om penge eller økonomi – men om adgangen til muligheder.

Vi har gratis uddannelser, vi har verdens højeste SU, vi investerer milliarder i forskning og uddannelse. Men alligevel er det ikke alle, som får chancen for at gribe mulighederne i vidensamfundet.

Chancen for at fuldføre en uddannelse på universitetet er hele ni gange så stor for unge fra højtuddannede hjem sammenlignet med unge, hvis forældre højest har en grundskoleuddannelse.

I dag er kun hver tyvende studerende på universiteterne barn af ufaglærte forældre. Men i Danmark har vi brug for alle talenter, hvis vi skal stå distancen i den internationale konkurrence.

Vi har ikke råd til, at unge mennesker, der både har vilje og evner, ikke tager en højere uddannelse. Derfor har jeg nedsat en arbejdsgruppe, der inden årets udgang skal præsentere konkrete forslag til, hvordan vi kan bryde med den sociale arv i uddannelserne.

I den forbindelse er det interessant at se på optagelsessystemernes betydning, hvor SDU har gjort sig nogle interessante erfaringer med blandt andet samtaler. Ligeledes har SDU styrket sit studiemiljø og gjort det mere attraktivt.

Det er alt sammen med til at tiltrække flere studerende. Og det blev jo også bekræftet sidste år med det største studenteroptag nogensinde og en vækst, der ligger pænt over landsgennemsnittet.

Fra studieliv til arbejdsliv – karrierecentre

Universiteterne bør også spille en helt afgørende rolle, når de studerende forlader studiet og træder ind på arbejdsmarkedet. Det handler om at sikre de unge de bedste muligheder, når de er færdige med studierne.

For det er et grundlæggende paradoks, at vi i øjeblikket er vidner til den laveste ledighed i over 30 år samtidig med, at den største ledighed findes blandt akademikere.

Det er vel at mærke de folk, der burde være særligt hårdt brug for i en tid, hvor omdrejningspunktet for konkurrencen netop er viden og kompetencer.

Universiteternes primære ansvar ligger selvfølgelig i at give den studerende den nødvendigt faglige ballast. Men universitetet kan gøre mere. Og det er KarriereCentret her på SDU et rigtig godt eksempel på.

Her arbejder man med rådgivning af både studerende, nye kandidater og virksomheder. Den indsats vil jeg gerne kvittere for.

Og jeg er overbevist om, at andre universiteter kan lære af de gode erfaringer med at få akademikere i job. De har jo førstehåndskendskabet til de studerende, som de almindelige jobcentre bliver kritiseret for at mangle. Universiteterne kan åbne døren til arbejdsmarkedetInnovation og vækst

Højtuddannede ude på arbejdsmarkedet er samtidig én af de mest effektive måder at få universiteternes viden spredt ud i samfundet på. Jeg plejer at sige, at viden flytter bedst med "hoveder" – altså mennesker.

Det er en forudsætning for fremtidens vækst, at ny viden kommer ud i samfundet. Ikke kun til hovedstadsområdet – men til hele landet.

Her er der også grund til at fremhæve Syddansk Universitets store indsats for den regionale udvikling. Eksempelvis har ministeriet et samarbejde med Region Syddanmark – og SDU – om at få flere videnpiloter og ErhvervsPhD'er ud i virksomhederne. Og det går ganske godt.

Sidste år havnede en fjerdedel af alle videnpiloter i virksomheder her i regionen [24 ud af 94]. Det er gode resultater.

Universiteternes frihedsgrader

Det er klart, at hvis universiteterne i højere grad skal åbne døren til vidensamfundet – også for det enkelte menneske – så forudsætter det frihed til at handle.

For nylig kunne jeg sammen med bestyrelsesformændene sætte flueben ved et flertal af de ti nye ønsker til større frihed på styringsområdet.

Det gælder blandt andet på områder som stillingskontrol, lønrammer, forsikring og retten til bibeskæftigelse. Og jeg vil sige her i aften – at jeg er parat til at gå så langt som muligt. Vi fortsætter derfor med at se på flere frihedsgrader på uddannelsesområdet.

Større frihed er dog også forbundet med et vist ansvar. Dels et ansvar for skabe flere muligheder til det enkelte menneske. Dels et ansvar for at bidrage til at løse nogle af de samfundsmæssige udfordringer.

De kommende års store investeringer i forskning og uddannelse sætter et naturligt fokus på dette forhold. Men med universitetsloven, de selvstændige bestyrelser, fusionerne og milliardinvesteringerne i viden er der skabt stærke rammer for at løfte opgaven fremover.

Men forberedelsen til fremtiden stopper ikke her. Til efteråret er der nye politiske forhandlinger om nye midler til forskning, udvikling og uddannelse.

Det stiller store krav til os alle. Vi skal dokumentere resultaterne. Vi skal være synlige. Fordi vores område hele tiden konkurrerer med eksempelvis sygehusene eller ældreplejen om nye midler. Det er derfor en fælles dagsorden, vi skal løfte. Viden og udvikling følges ad.

Men den offentlige forskning gør det ikke alene. Også den private forskning må investere i fremtiden. De seneste tal viser et vedvarende fald i den private forskning siden 2003. Det er en udvikling, som er meget bekymrende.

Den private forskning skal i sagens natur løftes af det private erhvervsliv. Men fra offentlig side deltager vi selvfølgelig gerne i et partnerskab for, hvordan vi kan vende udviklingen.

Afslutning

Som minister bliver man inviteret med til flere arrangementer, end man har mulighed for at deltage i. Men der er dog særligt ét arrangement, jeg har været ked af at sige nej til.

På grund af de skarpe regler for ministre under Folketingsvalget sidste år kunne jeg ikke deltage i indvielsen af Alsion. Det var jeg ærgerlig over, fordi det for mig er et eksempel på fremtidens universitetsmiljø. Hvor Koldinghus har historikken – har Alsion fremtiden.

Tak!