Videre til indhold. | Videre til menunavigation

30.09.2008

Sander: Fremtidens internet er uden regulering

Uddrag af videnskabsminister Helge Sanders tale ved åbningen af konferencen Netværk neutralitet – implikationer for innovation for online forretninger i København 30. september 2008.

Internettets fremtid er på spil, hvis ikke de digitale rammer følger med udviklingen. Det handler om større kapacitet, lavere priser og hurtigere forbindelser. Udviklingen bør ske af frivillighedens vej, regulering bør være en sidste udvej.

Det var nogle af budskaberne, da videnskabsminister Helge Sander åbnede den internationale konference "Netværk neutralitet – implikationer for innovation for online forretninger" i København tirsdag den 30. september 2008.

Flere end 200 personer deltog i konferencen. Blandt hovedtalerne var EU-kommissær Viviane Reding.

I sin tale sagde videnskabsministeren blandt andet:

– Vi har behov for bedre og mere effektiv administration, nye forretningsmuligheder og nye måder at kommunikere på.

– Vi har alle behov for at håndtere fremtidige udfordringer, før de bliver kritiske. Én af vore kommende udfordringer er at sikre internettets fremtid.

– Internettet er hjørnestenen i vores digitale fremtid.

– Brugerne af internettet har hurtigt voksende krav. Denne eksplosion i trafik på internettet fører til flaksehalse.

– Derfor står vi over for et markant ændret miljø for priser og infrastruktur.

– Vi må sikre et miljø, hvor innovation og vækst vil føre til mere velfærd til gavn for alle borgere.

– Regulering er ikke det primære mål og skal kun bruges som en sidste udvej.


Videnskabsminister Helge Sander kan kontaktes via kommunikationschef Niels Hovmand på tlf.: 3392 9737 eller mobil: 4082 8958.

Del