EliteForsk-konference 2008

Det talte ord gælder.

Deres Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. Mine damer og herrer.

Det er mig en stor glæde at byde alle velkommen til årets EliteForsk-konference. En særlig velkomst og stor tak for deltagelsen i dag til Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Også særligt velkommen til de fire gæster, som har indvilget i at holde tale og oplæg:

• til professor og nobelpristager i medicin, Bengt Samuelson, som vil holde årets festtale
• til prorektor på Aarhus Universitet, Nina Smith, som vil fortælle om forskeruddannedes karriereveje
• og til afdelingschef Preben Sørensen og professor Lars Arendt-Nielsen.

Sidst men ikke mindst vil jeg sige særligt velkommen til jer, det hele drejer sig om: Kære prismodtagere. I er her, fordi I er blandt de ypperste yngre forskere i Danmark. Tillykke med den hæder, I modtager i dag. Den er velfortjent!

Fokus på eliten

Videnskabsministeriet og Det Frie Forskningsråd overrækker i dag tre forskellige slags priser til 50 danske eliteforskere.

Med priser og rådsbevillinger modtager I tilsammen mere end 70 mio. kr. Alle tre priser er indstiftet for at fremhæve og sætte fokus på eliten.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi anerkender de forskere, der yder helt exceptionelle præstationer. Ikke kun som mål i sig selv. Men også fordi I og andre prismodtagere bliver rollemodeller for andre.

I kan inspirere unge mennesker, der står over for at vælge levevej. Og I kan skabe opmærksomhed om forskning som en attraktiv og spændende karrieremulighed. Samtidig er I med til at give Danmark et internationalt ry som et vidensamfund i sværvægtsklassen.

Elitetanken er ved at slå rod i de danske universiteter. I første omgang har fokus været på forskningen og de unge talentfulde forskere. Vi startede beskedent med den første EliteForsk-konference i Landstingssalen i 2006.

Nu er næste skridt bachelor- og kandidatuddannelserne. Her har regeringen taget initiativ til, at der skal udvikles eliteuddannelser.

Universiteterne er i fuld gang med at udforme ansøgninger om de ekstra midler, der er afsat. Ansøgningsfristen er den 25. februar 2008. Universiteterne vil så modtage svar i starten af foråret, sådan at eliteuddannelserne kan udbydes allerede i efteråret 2008. 

Globalisering og højtuddannet arbejdskraft

På sidste års konference var emnet faren for hjerneflugt i takt med den stigende globalisering. Det havde vi en rigtig spændende debat om.

Samtidig må vi konstatere, at det er en diskussion, som på ingen måde er blevet mindre aktuel i lyset af udviklingen det seneste år. Spørgsmålet om adgang til højtuddannet arbejdskraft er en af de vigtigste udfordringer, vi står over for i øjeblikket.

Derfor skal vi uddanne flere højtuddannede og flere forskere til den offentlige og den private sektor. Og samtidig skal vi sørge for, at danske virksomheder og forskningsmiljøer kan tiltrække og fastholde danske og udenlandske talenter.

Globaliseringsaftalen fra efteråret 2006 sikrer os et godt udgangspunkt. Den indebærer en kapacitetsopbygning af dansk forskning ved en markant forøgelse af ph.d.-optaget.

I dag offentliggøres årets rapport om 'Ph.d.-uddannedes karrierevalg og –veje'. Den viser blandt andet at mere end 95 pct. af de forskeruddannede er i beskæftigelse. Det tyder på, at der er en enorm efterspørgsel. Derfor er det helt afgørende, at vi fortsat kan rekruttere unge talenter til forskerkarrieren.

Nina Smith vil om et øjeblik præsentere publikationen. Men lad mig her nævne et andet interessant resultat. Forskeruddannede vælger i høj grad en forskerkarriere, fordi arbejdet er præget af en meget stor grad af selvstændighed.

65 pct. af forskerne i undersøgelsen peger på den store uafhængighed i jobbet som motiv for at blive forskere. Det er jo et lidt andet billede, end det der i øjeblikket tegnes i pressen af, at forskere i Danmark ingen frihed har.

Faktisk siger 90 pct. af forskerne i undersøgelsen, at de er tilfredse med graden af selvstændighed i jobbet. Det er da positivt!

Men når det er sagt, så er det selvfølgelig afgørende, at vi skaber de bedste rammer for det engagement, som får forskere til at præstere det excellente.

Derfor er det vigtigt for mig i dag at understrege, at jeg meget gerne vil gøre mit for, at det fortsat skal være attraktivt at være forsker i Danmark.

Nogle forskere har sagt, at de bruger alt for meget tid på ansøgninger og bureaukrati. Det er noget, vi skal være meget opmærksomme på.

Derfor er det jo også sådan, at når der er tale om meget store forskningsbevillinger, så er det almindeligt at gøre brug af interessetilkendegivelser. Det gælder for eksempel når der uddeles store bevillinger gennem Det Strategiske Forskningsråd.

Jeg mener, det er vigtigt, at vi uddeler en del af de frie midler i konkurrence gennem forskningsrådene, så vi sikrer, at pengene går til de bedste forskere.

Men jeg vil gerne sammen med rådene være med til at se på, om der er nogle ting, vi kan gøre på en bedre måde i forskningsrådssystemet.

Samtidig er jeg meget interesseret i at have en dialog med universiteterne om, hvad vi i fællesskab kan gøre for at skabe mindre bureaukrati og større frihed.

Det er også en dialog, jeg ser frem til at fortsætte i de kommende måneder, inden vi skal have politiske forhandlinger til efteråret om de sidste penge fra globaliseringsaftalen.

Afslutning

Lad mig afslutte ved at ønske alle prismodtagerne tillykke endnu en gang. I er alle med til at sørge for, at der i Danmark vil være attraktive forskningsmiljøer af en meget høj standard.

I gør et godt og beundringsværdigt stykke arbejde, som vi i dag hædrer og belønner. Og jeg vil ønske jer held og lykke med jeres fremtidige karriere som forskere.

Mange tak for ordet.