VTU 2000+ konferencen

Det talte ord gælder.

Kære gæster!

Velkommen til Dansk Design Center. Velkommen til en dag i fremtidens tegn. Velkommen til konferencen VTU2000+.

Jubilæer og fødselsdage er mest skabt til festligheder. På dagen i dag vil vi også glæde os over de resultater, som vi i fællesskab har nået. Men det primære formål er nu mere de kommende 2000 dage – end de forgangne.

Efter min indledning følger ti skarpe oplæg på hver syv minutter fra centrale aktører. De ti indledere er også meget velkomne til at deltage i den efterfølgende debat, hvor vi i 1½ time skal sætte fokus på fremtiden.

Her vil alle komme til orde. Jeg håber, disse indlæg bliver så korte og skarpe, at man måske kan komme på flere gange.

Indholdet af denne konference bliver afsættet til visionen og målsætningerne for arbejdet i Videnskabsministeriet de kommende 2000 dage. Når vi slutter her kl. 17.00, begynder denne arbejdsproces for alvor.

Vi har nemlig nedsat et "Fremtidspanel" på otte personer – og disse otte mødes jeg med allerede i aften.

Men kun ganske kort, for det er nemlig panelet, der inden årets udgang skal identificere de væsentligste udfordringer for universitetsuddannelse, forskning, innovation og IKT for de kommende 2000 dage.

Under kyndig ledelse af Lars Nørby-Johansen vil Fremtidspanelet formulere de relevante spørgsmål og opstille de store udfordringer set "udefra".

De har lovet at tænke visionært og kreativt – og har aldeles frie rammer til at gøre det. Tak til jer.

Jeg er utrolig glad for, at så mange er mødt op for at deltage her i dag. Faktisk har der været en så stor interesse for arrangementet, at vi har måttet lukke for tilmeldingerne allerede i onsdags.

Som IKT-ministerium har vi med et tv-hold sikret, at konferencen kan følges på internettet hele eftermiddagen. Det betyder også, at andre end vi 150 her ved konferencen kan følge debatten – og efterfølgende kan komme med input til "Fremtidspanelet".

Lige siden sin fødsel har Videnskabsministeriet haft karakter af et "fremtidsministerium". Fordi det samler alle de områder, der afgør den fremtidige vækst og velfærd i Danmark.

Universitetsuddannelser, forskningen, innovationen og den ny teknologi. Vi er i dén grad blevet et tværgående ministerium, der er rykket højt op på den politiske dagsorden.

Det skyldes selvfølgelig, at investeringer i viden og kompetencer er centrale for at bevare og udvikle det danske velfærdssamfund.

Men fremtidens velfærd kræver langsigtede reformer. Den kræver investeringer. Og den forudsætter en løbende tilpasning. Ja, en slags "permanent fornyelse" i form af konstant innovation overalt i det danske samfund.

Her ser jeg både universiteter og virksomheder som drivkræfter i den fornyelsesproces, der skal sikre Danmark en position blandt de førende vidensamfund.

Den globale konkurrence har gjort det helt klart, hvad vi IKKE skal leve af fremover. Men den har også demonstreret, at vi på mange måder slet ikke ved, hvad det så er, vi skal lave.

Adm. dir. i Siemens Jukka Pertola har i forbindelse med VTU's Dialogforum i Middelfart lidt forenklet udtalt, at man i Siemens ikke aner, hvad man skal leve af om fem år.

Det eneste vi véd, er at vi må bevæge os stadig højere op i værdikæden. Vi ved, at vi må investere kraftigt i ny viden og i kompetenceudvikling. Vi må etablere tættere samarbejder til verdens videncentre.

Men hvad der præcis bliver det nye guldæg, er der kun få, der tør gisne om. Udfordringen er derimod at skabe de optimale rammer for, at ny viden – hvad den så end måtte være – kan omsættes til nye arbejdspladser.

Det er selvfølgelig denne målsætning, der har været baggrunden for rækken af reformer, der er gennemført på Videnskabsministeriets område de seneste 2.000 dage.

Lad mig blot nævne:

1. Universitetsreformen fra 2003, der professionaliserede ledelsesformerne på universiteterne med egne bestyrelser og eksternt flertal.
2. Et nyt forskningsrådssystem med en styrket struktur og ledelse samt en øget konkurrence om forskningsmidlerne.
3. Etableringen af en national digital signatur og borger.dk: Én samlet indgang til hele det offentlige Danmark.
4. Etableringen af Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden.

Initiativerne har givet Danmark en stærkere international profil på en række strategiske områder med store potentialer. Men det betyder ikke – som nogle har kritiseret os for – at Danmark fremover kun skal satse på it og højteknologi.

Tværtimod tror jeg, alle er enige om, at områder som f.eks. design, ledelse, kultur- og kundeforståelse også er væsentlige konkurrenceparametre.

Væsentlige, for fremtidens erhvervsliv – og for en endnu mere serviceorienteret offentlig sektor. Det er bl.a. på denne baggrund, at vi har igangsat projektet "FORSK2015 – Strategiske satsninger".

Et projekt, der skal munde ud i en række forslag til strategiske forskningssatsninger, som kan være med til at løse væsentlige samfundsproblemer.

Alle temaer vil kunne komme på dagsordenen – fra energi og miljø til kultur og religion. Projektet vil selvfølgelig blive gennemført i dialog med alle relevante parter, herunder universiteterne.

Sidste år kom så fusionerne mellem universiteter og sektorforskning. Og som bekendt er vi nået i mål. Det nye danmarkskort er en realitet.

Og det vil give os stærkere faglige miljøer, med en masse nye muligheder. Ikke mindst når det handler om at positionere dansk forskning og uddannelse internationalt.

Derfor glæder jeg mig også over det brede forlig om udlandsstipendieordningen, der vil få virkning allerede fra næste sommer. Og som vil give danske studerende mulighed for at tage penge med til at betale for en hel kandidatuddannelse i udlandet.

Jeg er overbevist om, at ordningen – sammen med de andre initiativer i Velfærdsforliget – vil bidrage til, at fremtidens unge bliver endnu mere globaliseringsparate.

Også vores indsats på IKT-området har båret frugt. I dag er vi ifølge internationale undersøgelser verdensmestre i it. Vi er fortrolige med digital signatur og e-handel, og vi har som målsætning at alle danskere skal have adgang til bredbånd i 2010.

Men ny viden og it-parathed skaber ikke nye arbejdspladser – hvis den ikke spredes ud i hele samfundet. Og innovation sker ikke af sig selv. Det er mennesker, der innoverer – og som skaber grundlaget for innovation.

Danmark skal have en stærk innovationspolitik, der har fokus på virksomhedernes innovations- og konkurrencekraft.

For nylig præsenterede vi gennem Rådet for Teknologi og Innovation ikke færre end 70 konkrete initiativer, der med tre milliarder kroner i ryggen skal sætte turbo på samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner.

Vi kan stadig blive endnu bedre til videnspredning, men jeg tror, at de 70 initiativer er et stort skridt i den rigtige retning.

Jeg er opmærksom på, at der er enkelte kritikere med en anden holdning til de gennemførte reformer. Men reformerne er nu engang regeringens politik.

Og jeg synes, at det er værd at notere sig, at reformerne er ført ud i livet i dialog med alle berørte parter og med brede flertal i Folketinget.

I den sammenhæng vil jeg gerne knytte en særlig kommentar til debatten om universitetsfusionerne. Jeg må tage direkte afstand fra påstanden om, at universitetsfusionerne indskrænker forskningsfriheden på universiteterne.

Universiteterne har forskningsfrihed, og ledelserne skal værne om denne. Som bekendt kan forskerne frit vælge metode, fremgangsmåde og emne.

Akkurat det samme budskab vil jeg gerne sende, når det gælder vores grundlovssikrede ytringsfrihed, der også har været til debat.

Der er grund til at fremhæve den præcisering af universitetsloven, som vi gennemførte i 2003:

Universiteterne skal "tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat". Og jeg vil gerne tilføje, at jeg sætter stor pris på vores tradition for en åben og bred debat.

Konferencen i dag er netop ment som en platform for en sådan åben dialog og debat, hvor jeg, som nævnt, er glad for, at alle synspunkter er repræsenteret.

Vi står over for flere spændende udfordringer – både store og små – som utvivlsomt vil indgå i visionerne for de kommende 2000 dage. For det første: Hvordan kan vi i højere grad bryde den negative sociale arv på universiteterne?

I dag har unge fra akademiske hjem hele 35 gange større chancer for at starte på en ph.d.-uddannelse, end unge fra ikke akademiske hjem. Det skal vi simpelthen have lavet om på. Ellers risikerer vi at miste sammenhængskraften i samfundet.

For det andet: Hvordan når vi målsætningen om, at al kommunikation med det offentlige skal være elektronisk i 2012? Der er stadig mange, der ikke har den fornødne fortrolighed med nettet – i det hele taget ligger der en stor opgave foran os med at få gjort alle danskere net-parate til fremtiden.

For det tredje: Hvordan kan vi skabe de bedste forudsætninger for, at samarbejde med et udenlandsk eliteuniversitet i Danmark? Hvis vi skal leve af viden og kompetencer fremover, skal vi have endnu lettere adgang til verdens førende videnmiljøer.

Og hvorfor ikke lokke et af dem til Danmark? Jeg er meget optaget af tanken om, hvorvidt man kan lave fusionsaftaler mellem de danske og udenlandske universiteter.

F.eks. ved at udenlandske universiteter etablerer afdelinger i Danmark – eller ved et organiseret samarbejde mellem et udenlandsk og et dansk universitet.

For kort tid siden var jeg i Australien og Singapore. Hér besøgte jeg University of New South Wales i to omgange: Om onsdagen foregik besøget i Sydney og om torsdagen foregik besøget på universitetets nyåbnede afdeling i Singapore.

Mange andre universiteter verden over gør det samme i øjeblikket. University of Nottingham har afdelinger i Malaysia og Kina. New York University har afdelinger eller programmer i bl.a. Firenze, London, Prag og Paris.

Danmark skal positionere sig på dette marked og for min skyld gerne tiltrække et privat udenlandsk universitet. Samtidig skal danske universiteter selvfølgelig have bedre muligheder for at ekspandere i udlandet.

Derfor skal rammerne for akkreditering af uddannelsernes kvalitet og relevans være til stede. Uddannelserne skal simpelthen kvalitetssikres efter internationale standarder

Med den aftale, som vi indgik på et møde om Bologna-processen i London i sidste uge, er jeg overbevidst om, at vi får skabt nogle rammer for, at dette kan lade sig gøre. Det vil åbne døren for danske universiteter, der vil udnytte de internationale muligheder.

For det fjerde: Hvordan kan Danmark blive et af verdens førende videncenter, når det handler om klimaændringer og bekæmpelsen af de globale miljøproblemer?

Kan vi f.eks. etablere et "klimauniversitet" på Grønland – hvor klimaforandringerne jo foregår lige ude for døren? Sagen er jo den – at vi allerede er med helt fremme på flere områder, f.eks. omkring vedvarende energi.

Galathea-ekspeditionen er netop vendt tilbage med lasten fuld af data om den globale CO2-udledning. Danmark spiller en aktiv rolle i Det Internationale Polarår – hvor vi har følgeskab af 60 nationer, flere end 200 forskningskonsortier og 6500 forskere.

Vi har også investeret 47 millioner kroner i det såkaldte Kontinentalsokkelprojekt. Et projekt, der skal sikre de naturressourcer, der forventes at befinde sig i undergrunden ved Nordpolen. Og som vil give os mulighed for at stille miljøkrav i forbindelse med udnyttelsen af disse ressourcer.

Ja, der er mange udfordringer at tage fat på – og jeg ser derfor meget frem til resultatet af Fremtidspanelets arbejde. Før vi kommer så langt, har vi hele ti spændende oplæg foran os.

Derfor vil jeg afslutningsvis byde jer endnu engang velkommen. Og jeg vil herefter give ordet til Uffe Toudal Pedersen, der ikke alene er departementschef i Videnskabsministeriet – men i eftermiddag også har fået tildelt rollen som ordstyrer under første del af konferencen.

Jeg håber, vi må få nogle spændende og konstruktive timer sammen.

Tak for ordet.