Konferencen Danmark som rumfartsnation

Det talte ord gælder.

Mine damer og herrer. Tak for invitationen.

I sidste måned deltog Danmark igen på en rumrejse. Den 4. august blev NASAs seneste mission til Mars skudt afsted for at undersøge mulighederne for liv.

En række danske rumforskere har gennem de seneste år bidraget til missionen. Og flere danske instrumenter er med om bord.

Så dugfriske beviser for de danske kompetencer kan vi kun være stolte af. Og der er meget andet, som vi kan være stolte af vedrørende rumfart i Danmark.

Danske virksomheder er i stand til at sikre sig kontrakter på levering af alt fra højteknologisk udstyr til software, power systemer og stjernekameraer. Og vi har udviklet styrkepositioner inden for rummedicin, jordens magnetfelt og isens betydning for klimaet.

Nok er vi en lille rumfartsnation. Men vi viser igen og igen, at vi sagtens kan spille en betydningsfuld rolle. Vi er i sandhed kommet langt siden Ørstedsatellitten.Det er vi, fordi vi har satset rigtigt og til stadighed fornyet os.

Rumfart udvikler ny teknologi og viden

Og den fornyelse skal vi holde fast i. For på den måde kan vi være med til at udvikle ny teknologi. Teknologiudvikling der efterfølgende kan have en mangfoldighed af anvendelser.

Rumbaseret teknologi er for eksempel en forudsætning for al moderne kommunikation. Og rumfartsteknologien vil i fremtiden give os flere smarte løsninger. Løsninger vi slet ikke kan forudse i dag.

Og så bidrager rumfarten til den videnskabelige forståelse af vores oprindelse, vores økosystem, det nære solsystem og universet.

En europæisk rumpolitik

Danmark er et relativt lille land – og vores internationale samarbejde er derfor alfa og omega.

Så sent som den 22. maj i år stemte jeg og mine europæiske ministerkolleger i EU og ESA ja til en resolution om en fælles Europæisk rumpolitik. Og jeg er glad for den styrkelse af samarbejdet mellem EU og ESA, som resolutionen er udtryk for.

Aftalen er vigtig, fordi rumfart og rumforskning er et centralt og vigtigt strategisk område for Europa.

ESA medlemskabet giver danske forskere og dansk industri lejlighed til at drage nytte af fælles europæiske anstrengelser og fælles investeringer. Og fælles investeringer er helt nødvendige på så dyrt et område som rumfart. Den infrastruktur ESA giver os adgang til, kan ingen lande betale alene.

Rammerne for dansk rumforskning

Og vores bidrag til ESA bakker vi op med en række andre tiltag, der vil styrke dansk rumfart fremover.

For det første har universitetsreformen skabt nye muligheder for rumforskningen med Danmarks Rumcenters integration i DTU. Jeg er sikker på, at denne sammenlægning vil styrke rumforskningen og anvendelsen af rumteknologi.

Samtidig har vi øget den offentlige finansiering af forskning i Danmark. Med blandt andet regeringens globaliseringspulje løftes de offentlige investeringer i viden fra 12 til 18 milliarder kroner fra 2006 til 2010. Der er tale om intet mindre end Danmarkshistoriens største investering i viden.

I fordelingen af offentlige forskningsmidler lægger regeringen vægt på kvalitet og konkurrence, som det bærende element. Og jeg ser ingen hindringer for, at også selve rumforskningen får andel i Danmarks historiske investering i viden.

Men jeg er godt opmærksom på, at rumforskningen i de senere år har haft nulvækst i bevillingerne. Og at man øjensynlig har problemer med at trænge igennem via de sædvanlige bevillingssystemer og dermed få andel i investeringsvæksten til forskningen.

Begrundelsen har været, at flere af de nationale rumprojekter har en høj andel af hardware-finansiering, som kan være svær at få finansieret i forskningsrådssystemet.

Derfor vil jeg gerne medvirke til at styrke Danmarks rumforskningsaktiviteter i forbindelse med de kommende, politiske forhandlinger om udmøntningen af globaliseringspuljen.

Mit forslag vil være, at vi giver et ekstra løft til dansk rumforskning inden for jordobservation og overvågning af klimaet fra rummet. Fordelen er, at vi her har en række internationale styrkepositioner, som netop kræver samarbejde på tværs af en række faglige og teknologiske discipliner.

Gennem pålidelige og vel planlagte data fra satellitter kan vi bedre forstå og følge udviklingen i atmosfæren, i verdenshavene og i ismasserne i polarområderne.

Dermed kan en styrket dansk indsats inden for jordobservation fra rummet give ekstra udbytte i tilknytning til vores indsats for at modvirke klodens klimaproblemer, overvåge udviklingen i polarområderne mv.

Jeg glæder mig til en dialog med rumforsknings- og klimaforskningsmiljøerne om det fornuftige i en sådan satsning, og hvordan vi bedst gennemfører dette.

Det vil give et positivt samspil med de allerede planlagte aktiviteter i tilknytning til Det internationale Polarår samt Danmarks værtskab for FN's klimatopmøde i 2009.

En mulig og nærliggende model for dette ekstrabidrag til dansk rumforskning kan være, at Danmark genoptager og styrker sit bidrag til det fælles-europæiske projekt på området, det såkaldte GMES-program inden for ESA.

Samtidig vil jeg gerne henlede jeres opmærksomhed på det store Forsk2015-projekt ministeriet netop har søsat. Forsk2015 er en storstilet dialog – og kortlægningsproces, hvor vi inddrager ministerier, forskningsråd og erhvervsliv tæt.

Resultatet af Forsk2015 bliver et politisk beslutningsoplæg til, hvilke strategiske forskningssatsninger, der skal på de kommende års finanslove.

Med andre ord et katalog med forslag til vigtige temaer for fremtidig strategiske forskningsprogrammer, som vil være udgangspunkt for finanslovsforhandlingerne.

Jeres aktive deltagelse vil være en oplagt mulighed for at give jeres synspunkter på rumforskning videre. I kan få meget mere at vide om Forsk2015 på www.forsk2015.dk.

Afsluttende bemærkninger

Jeg vil også gerne opfordre deltagerne i dagens konference til et samarbejde omkring prioriteringen af fremtidige indsatsområder inden for rumfart i forlængelse af mine betragtninger.

Jeg er enig i, at Danmark skal spille en rolle inden for rumfart. Danmark er med på NASAs seneste Marsmission, og vi vil også være med på kommende rumrejser.

Visioner og konklusioner fra denne konference skal bruges fremadrettet til at prioritere de fremtidige danske aktiviteter. I den proces vil dialog mellem institutioner og i industrien være helt central. Her er jeg også sikker på, at Danmarks Rumcenter og dansk rumkonsortium vil spille en aktiv rolle.

Invitation til spørgsmål

Det var ordene i dag, men hvis I har nogle spørgsmål, er I velkommen til at stille dem nu.