Kick-off konference om EU's 7. rammeprogram

Det talte ord gælder.

Mine damer og herrer

Jeg er glad for at kunne byde en så stor forsamling velkommen til denne kick-off konference om EU's syvende rammeprogram.

Also a special welcome to the European Commission who is represented by director general Silva Rodriguez. It is a pleasure to welcome you to Denmark Mr. Silva Rodriguez, and especially to this conference.

Looking at the number of people here today, I think I can promise a high number of Danish participants in the seventh framework program calls. I will now continue in Danish.

Og konstatere, at mere end 1100 mennesker fra forskningsinstitutioner, universiteter, virksomheder, organisationer og ministerier er tilmeldt her i dag. Jeg er imponeret og også meget, meget glad for fremmødet.

Jeg tager det som et positivt signal om, at interessen for at deltage i EU's forskningssamarbejde virkelig har fået greb i den danske forskningsverden, og blandt danske virksomheder.

I dag deltager forskere med erfaring fra de tidligere rammeprogrammer. Og her er også nogen, for hvem det syvende rammeprogram vil være det første møde med EU-forskningen.

Jeg vil gerne fastslå, at vi har brug for alle, der vil være med til at sætte fokus på forskning og innovation fremover. Det er afgørende, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence, hvor ét af kravene er omstillingsparathed.

Vi skal være blandt de første med nye idéer og ny viden. Noget gælder i dag. Noget bliver virkelighed i morgen. Men vi har også et godt udgangspunkt for at klare den store udfordring:

• For det første har vi en bomstærk økonomi
• For det andet har vi et fleksibelt arbejdsmarked
• For det tredje er vi teknologisk i front – tænk blot på IKT.

Regeringen nedsatte sidste år Globaliseringsrådet med det formål at gøre Danmark køreklar til den globale konkurrence og sikre fremtidens velfærd. Arbejdet resulterede i 350 konkrete forslag og en strategi for, hvordan vi udvikler Danmark til et af verdens førende vidensamfund.

De udfordringer vi står overfor – ja, jeg vil nærmere sige, som vi står lige midt i – stiller store krav til de mennesker, der skal løfte de nye opgaver.

Det er også derfor, at vi i det nye finanslovsforslag har fulgt op på globaliseringsstrategien, og har satset knap 14 milliarder kroner på forskning, innovation og uddannelse i 2007.

Det ligger i planen, at de offentlige forskningsbevillinger i 2010 skal op på 17,8 milliarder kroner svarende til én procent af bruttonationalproduktet. Det vil sige en stigning på fem milliarder kroner de næste fem år.

Pengene skal fordeles via en "Globaliseringspulje", som den brede kreds af partier bag velfærdsaftalen skal blive enige om. Det vil være den største investering i viden i nyere tid.

Regeringen er i disse uger ved at lægge sidste hånd på udspillet, som skal forhandles efter Folketingets åbning. Der er særligt tre områder, som jeg vil lægge op til at prioritere under disse forhandlinger:

For det første skal vi have flere og bedre forskere. Det er målet, at vi om bare fire år skal op på 2400 ph.d.-stipendiater mod 1600 i dag.

For det andet skal vi have en bedre infrastruktur for forskningen. For at få størst mulig glæde af de kommende års store bevillinger – også fra EU – så kræver det, at infrastrukturen – dvs. laboratorier, apparaturer, IKT, mv. – er tidssvarende og helt i top.

Men nationale satsninger gør det ikke alene. For det tredje er der behov for øget internationalisering af dansk forskning. I denne forbindelse spiller EU's syvende rammeprogram en meget stor rolle.

Samarbejdet i EU vil i de kommende år byde på langt større muligheder end tidligere. Jeg skal minde om, at vi fra dansk side allerede i 2004 spillede ud med ønsket om en fordobling af EU's investeringer i forskning og uddannelse.

Samtidig med presset på at få øget EU's forskningsbudget har Danmark været blandt de lande, som gik længst i bestræbelserne på at styrke de samlede budgetter til investeringer i fremtiden – altså den ene procent af BNP i 2010. 

Den 1. januar lyder startskuddet for det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling for perioden 2007-2013. EU's forskningsbudget vil stige fra 35 milliarder kroner årligt og op til 68 milliarder kroner i 2013.

Det er en saltvandsindsprøjtning, der skal styrke Europas konkurrenceevne og samtidig understøtte den danske globaliseringsstrategi.

Det er regeringens klare mål, at Danmark skal have en betydelig andel af de europæiske midler. Ikke bare for at hente penge i en kasse i Bruxelles, men for at sikre, at danske forskningsmiljøer er med helt fremme.

Der er allerede mange succeshistorier, hvor danske virksomheder og universiteter har fået et godt udbytte af deres deltagelse i projekter.

Vi klarer os godt på udvalgte fagområder. Således henter danske deltagere i øjeblikket mere end seks procent af de samlede EU-midler til fødevareforskning

Inden for sundhedsforskning formår vi at hente næsten tre en halv procent af midlerne. Det kan vi med god grund være stolte af.

Fra regeringens side vil vi gøre, hvad vi kan for at understøtte og øge interessen for at deltage i det kommende rammeprogram.

Udgangspunktet er, at forbindelseslinierne mellem Danmark og Bruxelles bliver styrket yderligere. Vi skal have en løbende dialog med erhvervslivet og forskerverdenen om, hvordan det går med deltagelsen.

Her vil jeg gerne opfordre de mange kommende ansøgere til at sige til, hvis man undervejs støder på unødvendig bureaukrati og administration. Denne gang skal forskningsprogrammet være en succes. Modsat 6. rammeprogram – i hvert fald set med danske øjne.

Min opfordring til universiteterne, forskningsrådene og andre videninstitutioner skal være, at I bør have den europæiske dimension med i overvejelserne allerede fra starten.

I Bruxelles skal dialogen med Kommissionen styrkes. Det kan lette forberedelsen af ansøgninger eller administrationen af indgåede kontrakter.

Derudover har vi fået opfyldt et længe næret ønske om et særligt dansk forskningskontor for forskere og virksomheder i Bruxelles. Kontoret åbnede den 1. september – altså for mindre end en uge siden.

Leder af kontoret er forskningskonsulent Claus Christiansen, som sidder her på første række. Han har en stor erfaring med såvel offentlig som privat forskning.

Den vigtigste opgave vil være at hjælpe danske ansøgere, med nyttige kontakter til EU-Kommissionen. Her vil man kunne få oplysninger om de nyeste ansøgningsmuligheder.

Jeg er sikker på, at vor nye mand i Bruxelles vil medvirke til, at vi kan nå vore mål om at fordoble den danske deltagelse.

Jeg vil i den forbindelse også nævne vor forskningsattaché i Bruxelles, Kenneth Glarbo Andersen. Placeret på den danske repræsentation ved EU har han ansvaret for forberedelsen af møder i Rådet om forskning.

Kenneth er den, der har overblik over de nyeste forslag fra Kommissionen og har fingeren på pulsen med hensyn til, hvad der rør' sig på forskningsområdet i EU.

Jeg vil gerne understrege, at vi sideløbende med EU-arbejdet vil styrke rådgivning og vejledning af ansøgere i Danmark. Her i landet varetages vejledningsopgaverne af EuroCenter i tæt samarbejde med Videnskabsministeriet.

Det er en opgave, som skal løftes sammen med universiteter, forskningsinstitutioner, erhvervsorganisationer og virksomheder.

Regeringen vil specielt stimulere forskere og virksomheder til at deltage i større, strategiske EU-projekter, så de kan være en mere central spiller i de koordinerede programmer.

Der er i EU iværksat initiativer på energiområdet, på det farmaceutiske område og inden for fødevarer i form af teknologiske platforme.

Derfor har vi afsat ti millioner kroner om året frem til 2008 til at etablere nationale netværk, der kan deltage i de europæiske platforme og andre strategiske satsninger.

Der har været en betydelig interesse for at være med. Vi har i år modtaget ansøgninger for over 45 millioner kroner. Pengene vil blive fordelt i løbet efteråret. Denne interesse tager jeg som bevis på, at der er en vilje til at tænke i europæisk forskning og tænke stort.

Og vi arbejder også med planer om, hvordan vi bedst stimulerer danske forskningsmiljøer til at indgå i internationalt forskningssamarbejde.

Vi vil følge udviklingen i det europæiske samarbejde meget nøje med henblik på at sikre, at de europæiske muligheder udnyttes optimalt.

Om syvende rammeprogram vil jeg i øvrigt oplyse, at vi politisk har været igennem et meget langt forhandlingsforløb. Men jeg vil gerne understrege, at det samlede resultat set med danske øjne efter min opfattelse er meget tilfredsstillende.

Jeg vil gerne fremhæve enkelte områder, som vi har lagt særlig vægt på.

For det første indeholder rammeprogrammet de helt rigtige forskningstemaer: Bioteknologi, nano-teknologi, og informationsteknologi har vi prioriteret nationalt.

Disse temaer findes også i rammeprogrammet, sammen med emner som energi og fødevarer, hvor vi har særlige interesser.

Disse forskningsområder giver sammen med investeringer i forskningsinfrastruktur, netværk, mv. gode muligheder for at sikre sammenhæng mellem vore nationale og de europæiske satsninger.

For det andet er etableringen af Det Europæiske Forskningsråd en væsentlig nyskabelse i rammeprogrammet. Under det danske EU-formandskab i 2002 fik vi sat tanken om et europæisk forskningsråd på skinner. Efter et spændende forhandlingsforløb fik forslaget efterhånden stadig bredere opbakning.

Det videnskabelige råd er gået i gang med arbejdet. Vi kan glæde os over, at direktør Jens Rostrup-Nielsen, Haldor Topsøe A/S, som medlem er med til at præge arbejdet.

Da Rostrup-Nielsen er forhindret i at deltage i konferencen, er jeg meget glad for, at det er lykkedes at få et andet  medlem af rådet, professor Carl-Henrik Heldin, til at komme her i dag og fortælle os mere i detaljer om rådets planer.

Det europæiske forskningsråd vil efter det oplyste lægge ud med stipendier til eliteforskere. Det passer fint sammen med vort eget EliteForsk-initiativ, hvor vi herhjemme har sat fokus på at styrke og pleje landets dygtigste og mest talentfulde forskere. Det skal skabe opmærksomhed om deres resultater og synliggøre dem som rollemodeller for andre unge.

Ved EliteForsk-konferencen i januar i år fik 24 unge danske forskere en eliteforskerpris – alle under 35 år, og er netop godt på vej ind i meget lovende forskerkarrierer. Jeg er glad for, at cirka halvdelen af disse unge eliteforskere er kommet her i dag.

For det tredje må jeg fremhæve, at regelforenkling endelig er kommet på dagsordenen. Det var en dansk mærkesag under forhandlingerne om syvende rammeprogram. Alt for mange gange er vi blevet gjort opmærksom på, at EU-samarbejdet er belastet af for meget bureaukrati.

Lad mig understrege, at vi er i et dilemma. På den ene side skal offentlige midler anvendes efter aftalte retningslinier og med en nødvendig kontrol. På den anden side skal modtagerne af bevillinger ikke belastes unødigt af bureaukratiske regler.

Jeg har ved møderne i Rådet – støttet af de fleste andre ministre – arbejdet aktivt for, at de administrative dele af  forskningssamarbejdet bliver enklere. Kommissionen har reageret meget positivt på vore synspunkter. Der er taget initiativer, som vil være med til at fjerne bureaukratiet.

Dagen står i syvende rammeprograms tegn. Jeg vil opfordre jer til at besøge standene ude i forhallen.

Her kan I tale med konsulenterne fra EuroCenter og møde repræsentanter fra organisationer og virksomheder, som har praktisk erfaring med at deltage i EU-projekter. Tag imod al den vejledning og gode råd, som I kan få fra dem.

I det europæiske samarbejde kan vi kun nå de store resultater med erhverv og forskningsinstitutioner på samme bane.

Konferencen er planlagt i samarbejde med Dansk Industri. Jeg vil gerne sige tak til DI for det store engagement i konferencen.

Jeg vil også takke dagens indlægsholdere for, at de har stillet sig til rådighed med synspunkter og erfaringer.

Tak til prorektor Lykke Friis for at have påtaget sig rollen som ordstyrer. Med dig, Lykke, ved vi, at denne opgave er i gode hænder.

Jeg ønsker jer alle en rigtig god og udbytterig dag!