Fremsyn om det aldrende samfund 2030
Videnskabsminister Helge Sanders tale ved konferencen om det aldrende samfund 20. marts 2006.
Det talte ord gælder.
Tak for ordet. Og tak for invitationen til at være med i drøftelsen af det aldrende samfund her i dag. Det er et kendt faktum, at andelen af ældre medborgere vil stige drastisk i de kommende år.
En så markant ændring i befolkningssammensætningen, som den vi står over for, har vi ikke tidligere været vidne til. Det bliver en af de store udfordringer for hele den vestlige verden.
De lande og de virksomheder, der bedst forstår at tackle udfordringerne vil stå stærkt. Både socialt, økonomisk og konkurrencemæssigt. Derfor er det helt afgørende, at vi ikke på dette område går fremtiden passivt i møde.
Vi skal igangsætte relevant forskning, så vi bliver et af de lande, der mest aktivt tager fat på udfordringerne. Og derfor startede vi for halvandet års tid siden et fremsyn, for at blive klogere på samfundets udfordringer og muligheder med en højere gennemsnitsalder.
Tak til styregruppen
Videnskabsministeriet allierede sig med Det Strategiske Forskningsråd, da fremsynsarbejdet skulle igangsættes. I den forbindelse inviterede Rådet en gruppe af eksperter på feltet til at fungere som styregruppe.
Den rapport, der nu ligger fra styregruppens hånd, er visionær og sprængfyldt med indsigt i de udfordringer, som vi står overfor. Og den rummer gode ideer til at opruste vores viden om handlemuligheder i det aldrende samfund.
Det er spændende læsning, og jeg vil gerne fra min side takke styregruppens medlemmer for den store indsats.
Regeringens globaliseringsstrategi
Regeringen arbejder lige nu på en samlet strategi for Danmark i den globale økonomi. Globaliseringsrådet har drøftet hvordan Danmark skal takle udfordringerne i den skarpe globale konkurrence.
Globaliseringen handler først og fremmest om muligheder. Der bliver alt for ofte fokuseret på truslerne ved globaliseringen. Men udviklingen er til vores fordel.
Vi har en af Europas stærkeste økonomier. Vi har overskud på betalingsbalancen og på statsfinanserne. Og vi har den laveste arbejdsløshed i mange år.
Det går godt i Danmark. Og regeringen vil gøre de gode tider langtidsholdbare.
Regeringen har sat fire ambitiøse mål for Danmark:
- Danmark skal have uddannelser i verdensklasse
- Vi skal være et førende vidensamfund
- Vi skal være et førende iværksættersamfund
- Og vi skal være et førende innovativt samfund.
Det vil kræve omfattende reformer at nå de fire mål.
Regeringens andet mål kræver et markant løft af forskningen i Danmark. Det er regeringens mål, at den offentlige forskning i 2010 skal nå én procent af bruttonationalproduktet. Og det mål når vi!
Hovedprincippet i reformen af offentlig forskning er fokus på kvalitet og relevans. Kvalitet og relevans skal fremover være de bærende principper for fordelingen af alle forskningsmidler. Høj kvalitet skal belønnes. Dårlig kvalitet skal have konsekvenser.
Ligeledes skal den offentlige forskning være relevant, og understøtte høj velstand og velfærd.
Fremsyn som prioritering af forskningen
Videnskabsministeriet har siden 2000 gennemført i alt ni teknologiske fremsyn. Vi har oplevet fremsyn som et stærkt redskab til dialog, innovation og prioritering på centrale indsatsområder. Det er meget interessant i forhold til regeringens målsætning om større relevans i forskningen.
Vi ønsker, at en stor del af de offentlige forskningsmidler bruges strategisk til forskning indenfor særlige områder. Områder, som kan være drivkraft for fortsat velstand, eller hvor vi kan løse væsentlige samfundsproblemer.
Regeringen ønsker også, at denne politiske prioritering baseres på et højt kvalificeret beslutningsgrundlag af kortlægning, dialog og analyse.
Fremtidens velfærd
Vi skal altså have mere strategisk forskning, og på et bedre grundlag. Ikke mindst for at løse en af de helt afgørende udfordringer i vor tid: aldring af samfundet.
Emnet for fremsynet er særdeles velvalgt. Det er netop regeringens mål, at den offentlige forskning skal være relevant og understøtte høj velstand og velfærd.
Som det fremgår af rapporten, er der behov for et nyt fokus i forskningen. Det er ikke længere nok at forske i gamle mennesker. Et aldrende samfund, som hænger sammen både socialt og økonomisk, forudsætter ny tværfaglig viden om funktionsevne, teknologi og arbejdsforhold.
Rapporten påviser, hvordan denne nye viden kan give os en fortsat høj velstand og velfærd. I fremtiden bliver der nemlig brug for alle ledige hænder. Og vi har alle brug for et aktivt og værdigt liv hele livet.
Afslutning
Til slut vil jeg endnu en gang takke for den spændende rapport. Det er et strålende eksempel på et kvalificeret beslutningsgrundlag for prioritering af midler til strategisk forskning.
Og så vil jeg ønske alle en fortsat god og givtig dag med drøftelse af udfordringer og muligheder i det aldrende samfund.
