Vindmølleindustriens konference "Vind i vidensamfundet"

Det talte ord gælder.

Tak for invitationen og tak for velkomsten

Det er spændende ting, som foregår. Så meget kender jeg jo også til Risø og de områder, hvor det blæser allermest her i landet, at jeg ved, at der er mange interessante ting i gang og i vente.

Jeg kan meddele, at udover at Finansudvalget netop har accepteret aktstykket om det nye Blade Test Centre, så har Statsministeren i Folketingssalen bekræftet det, som har været diskussionsemne i gennem nogen tid; hvorvidt regeringen skal bidrage med én procent i Barcelonamålsætningen.

Det har stået klart, at det var tre procent af BNP samlet, men nu går det heldigvis så stærkt i det private, at der er nogle som begynder at se en risiko for, at det private bidrager så meget at regeringen og det offentlige kan slippe af sted med mindre en én procent.

Statsministeren har bekræftet i dag, at det er vi ikke indstillet på. Vi mener, det er afgørende, at den offentlige forskning spiller aktivt med.

Og uanset hvad temaet måtte være, er vi jo ikke uenige om, at målrettet fokus, nytænkning og innovation er det, som har gjort Danmark til et af de stærke lande på en række områder, ikke mindst inden for vindindustrien.

Man kan sige, at vindmølleindustrien er et mønstereksempel på, at vi som et ganske beskedent land i størrelse kan være med som en af de store og toneangivende aktører.

Men her som i mange andre situationer så er ét at være forrest feltet, det at fastholde positionen, det er mange gange langt det sværeste. Og det er vel i og for sig det det drejer sig om i dag.

Vindmølleindustriens oplæg Vind i vidensamfundet opstiller nogle centrale udfordringer for vindindustriens fremtid i en global videnøkonomi. Og jeg vil gerne sige, at jeg som udgangspunkt er meget positiv overfor det oplæg, som er blevet fremlagt her officielt i dag.

Og jeg synes, der er to meget centrale ting, som er afgørende for, at der kan ske det samspil, som der lægges op til. Det er, at der er tale om samarbejde, og at der er tale om konkret handling.

Det viser jo, at vindmølleindustrien er parat til at tage udfordringen seriøst og villig til at tage sin del af ansvaret. Med oplægget så stiller industrien jo krav til sig selv om at medvirke til at udvikle forsknings- og uddannelsesområdet.

Men oplægget giver også en række spændende anbefalinger til, hvad regeringen kan gøre. Jeg vil gerne sige, at i forhold til de helt konkrete anbefalinger vil jeg ikke gå i detaljer i dag, og jeg vil ikke turde indgå forlig med jer her fra talerstolen. Men jeg vil dog meget gerne reflektere på nogle af oplæggets pointer.

Oplægget peger jo på, at vi skal fokusere på centrale områder som forskning og uddannelse. Områder som regeringen jo allerede meget klart har identificeret som særligt vigtige i det nye regeringsgrundlag, som blev skrevet umiddelbart efter valget.

Derfor har regeringen også samlet set afsat langt det største enkeltbeløb af det råderum, der er tale om, for at signalere, at det her mener vi noget ganske alvorligt med. Og at det er afgørende, at vi fokuserer på forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri.

Og jeg synes godt, man kan tillade sig at sige, at vi er allerede godt i gang. Vi skal sikre det forspring, vi skabt. Vi skal sikre, at vi ikke bliver indhentet, og vi skal gøre alt for at blive endnu bedre. For at forblive som et af verdens bedste vidensamfund i den globale økonomi så skal fundamentet for vores arbejde være ganske solidt.

Derfor er det centralt, at vi har velfungerende og fleksible forsknings- og uddannelsesinstitutioner, således at uddannelse og forskning i høj grad kan afspejle samfundets behov. Og leve op til de forventninger, som ikke blot vindmølleindustrien har, men som der generelt er rundt omkring i videnmiljøerne.

Her det så jeg kommer tilbage til en af de ting, som I selv peger på, nemlig vigtigheden af, at der i uddannelsessystemet er et tæt samspil med erhvervslivet.

Mennesker, produkter og viden bevæger sig i dag hurtigere end nogensinde før. Og jeg tror også godt, at vi kan sige, at konkurrencen aldrig har været hårdere, end den er i dag. Det mærkes i hvert fald på mange af de klassiske arbejdspladser. Både når der skal produceres og fastholdes arbejdspladser. Det stiller nye krav til forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Udfordringer som kræver, at vi er i stand til at handle jo før jo bedre.

Og det er i det lys, vi i regeringen har nedsat Globaliseringsrådet for at signalere, at vi mener noget alvorligt med området. Men også for at have mulighed for at handle. Rådets dagsorden er meget ambitiøst at gøre Danmark til et førende vækst, viden og iværksættersamfund.

Med dette råd vil regeringen sikre, at vi er på forkant med udviklingen. Vi har forsøgt at sammensætte dette råd så bredt at det dækker hele landet ikke blot videninstitutioner, men også fagforeninger og erhvervslivet.

Det er vigtigt i lyset af, at det her projekt kommer til at dreje sig om alle i det danske samfund. Udgangspunktet er det, som vi er samlet om i dag, og mange andre områder, hvor viden er det centrale. Hvis dette projekt skal bære igennem, er det vigtigt, at alle er med, og derfor vil jeg gerne sige i relation til den kritik, som har været af sammensætningen af rådet, at det har vi gjort efter meget, meget nøje overvejelse.

Vi føler det er vigtigt, at der i rådet sidder repræsentanter ud i alle hjørner af landet, således at vi også sikrer sammenhængskraften i samfundet, samtidig med at vi bevæger os fremad med stormskridt.

Opgaven for rådet har vi formuleret i tre sætninger. Nemlig at vi i Danmark er bedst muligt rustet til de nye udfordringer og muligheder, som vi står foran.

Og for det andet, at vi får involveret alle dele af samfundet i den fælles opgave.

Og for det tredje, at rådet skal pege på, hvordan vi konkret kan realisere målet om at blive det førende vækst, viden og iværksættersamfund. Og det er klart som allerede sagt; forskning og uddannelse er selvfølgelig helt centrale elementer i det her spil.

Det er også vigtigt at sige, at samtidig med at vi fokuserer på forskning og viden, og at langt den største del af Globaliseringsrådets dagsorden har sit udspring i Videnskabsministeriet, så handler det her om, at der er nogen som går foran.

Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er de kloge hoveder, som er nødt til at vinde globaliseringskampen for Danmark. Men samtidig så er det også sådan, at når der bliver ansat en højtuddannet, så følger der fire-seks ansatte med, som er kortuddannede.

Så derfor er det for os at se en væsentlig forudsætning, at vi sørger for, at det er viden forskning og innovation, som er trækkraften.

Og som eksempler på konference i dag viser, så er vi i et internationalt samfund, hvor det i højeste grad handler om at spille med de internationale kræfter, der er.

Hvis vi skal være stærke nok til det i Danmark, så mener jeg at vi skal sikre, at de ting som er sket, nemlig tættere samarbejde mellem universiteter og sektorforskningsmiljøer, bliver endnu mere udtalt.

Derfor har vi fra regeringen side også meget klart markeret i regeringsgrundlaget, at vi vil arbejde hen imod og give gulerødder, som sikrer, at der bliver et endnu tættere samspil mellem disse institutioner i såkaldte konsortiedannelser. Det er jo ikke noget ubekendt, vi har det i mindre og større udstrækning, vi skal bare have det i langt større grad.

Og så er vi også ude over den diskussion, som i visse kredse er meget dominerende, nemlig at vi i forhold til andre lande har alt for mange universiteter. 12 universiteter til fem millioner mennesker mener nogle er helt ude i skoven.

Det mener jeg er uinteressant, hvis bare universiteterne forstår at samarbejde indbyrdes. Og forstår at samarbejde med de øvrige institutioner, som vi har inden for forskning og innovation.

Så derfor skal vi sikre, at vi er stærke herhjemme, og stærke nok til at vi også kan samarbejde globalt. Så kan vi få alliancer med udlandet, først og fremmest gennem de oplagte muligheder, der er i forbindelse med EU's forskningsprogrammer, men meget, meget gerne også på anden vis, hvor der mulighed for det. Med andre ord, overalt hvor det er muligt, skal vi være i front i uddannelseskapløbet.

Og vi skal have flere forskere. Vi har i den finanslov, som blev vedtaget før jul, besluttet, at vi skal gå fra 1000 til 1300 nye ph.d.er. I 2006 skal vi gå fra 1300 til 1500, og jeg mener vi bliver simpelthen nødt til at komme endnu videre.

Vi har i dag i Danmark omkring 35.000 aktive forskere. Det er et tal, som vi nødvendigvis må have forøget, for dem, som er bærere af de gode tanker, der kommer, det er jo netop de menneskelige ressourcer.

Dem er vi nødt til at tænke på. Ikke blot i form af forskere, for jeg mener faktisk, at det handler om at vi allerede i folkeskolen og gymnasiet gør de unge mennesker opmærksomme på, hvor vigtigt det er at være med helt fremme og udnytte de udviklingsmuligheder, der er for den enkelte og for samfundet. For i sidste ende der handler det om at skabe værdi, og der hvor værdien bliver skabt er der, hvor der bruges viden.

Vi har fra regeringens side skabt "Fra tanke til Faktura", vi har lavet samspilshandlingsplan og "Viden flytter Ud" – en række forskellige tiltag, og heldigvis så fornemmer jeg, at der en stigende interesse og forståelse for at spille med.

Og det skyldes vel, at det fremgår ret tydeligt, og særlig for de små og mellemstore virksomheder, at der hvor man ansætter højtuddannede og indtænker viden i sine produkter, det er der hvor man får en bedre bundlinje.

Og det er også der, vi ser at væksten i beskæftigelsen sker. Så derfor er det ikke blot noget, som vi taler om fra Folketingets talerstol eller konferencer som her, men også noget der bliver aktiveret ude omkring i samfundet.

Et af de tiltag vi har gjort for at bygge bro mellem erhvervslivet og forskningsmiljøerne, det er Højteknologifonden. Det er det nye instrument, som har den fordel sammenlignet med forskningsrådene, at der er mulighed for et tættere samarbejde mellem virksomhederne og forskningsmiljøerne, og at der kan træffes hurtige beslutninger.

Og ikke et ondt ord om forskningsrådene. Vi har et fremragende system i Danmark, som fungerer meget hensigtsmæssigt. Vi har nu nedsat bestyrelsen for Højteknologifonden med Jørgen Mads Clausen som formand.

Og det er en bestyrelse, som har den fulde bevillingskompetence uden at skulle spørge i Videnskabsministeriet, i statsministeriet, på RISØ eller i vindmølleindustrien.

Det er bestyrelsen som alene har kompetencen til at sige, hvad det er man ønsker der skal satses på af de projekter, som bliver indgivet fra virksomhederne.

Så derfor må jeg sige, at uanset hvilken branche det er, uanset hvilke aktører det er, så ved jeg, at man i Højteknologifondens bestyrelse er meget åben over for gode ideer.

Vi har sagt, der primært skal fokuseres på bio, nano og it, men det er som udgangspunkt. Det er de områder, som vi har udvalgt efter en længere proces, hvor mange også her i lokalet har været med. Men det er ikke noget der afgrænser, at det alene er inden for disse områder, at der skal satses.

Til slut vil jeg nævne et par andre områder, som vi arbejder med, hvor også vindmølleområdet kan spille naturligt med.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg synes det er glædeligt, at flere og flere taler om elite. At flere og flere er parate til at give et skulderklap til de bedste af de bedste.

Derfor har vi også i Videnskabsministeriet lavet et projekt, som næsten er klar til at blive sat i søen. Det er inspireret af idrættens Team Danmark, kaldet EliteForsk, hvor vi siger, at når fem milliioner danskere kan levere så fremragende præstationer på idrætsbanen, så må fem millioner danskere også kunne gøre det inden for forskning og innovation. Det bygger på samme tankegang, nemlig samspil mellem de bedste af de bedste og samspil mellem det offentlige og det private.

Det er også det, vi hyller i en række andre tiltag. Vi har innovationskonsortier, hvor vi giver virksomheder mulighed for at indgå i forsknings- og innovationsprogrammer.

Vi har også øget antallet af erhvervsphd'er i forlængelse af mine tidligere betragtninger om endnu flere forskere. Og her er der virkelig mulighed for, at man kan sikre, at der bliver forskere med en nær tilknytning til erhvervslivet.

Disse tiltag håber jeg har givet jer et indtryk af, at vi ikke sidder med hænderne i skødet. Men samtidig vil jeg også gerne endnu engang meget klart understrege, at samspillet med de af jer, som virkeliggør tingene i samfundet, det er jo helt afgørende.

Vi kan vedtage nok så fine love og stå på Folketingets talerstol og holde nok så flotte taler. Det det handler om er jo at vi får tingene til at fungere i samfundet, og der er heldigvis mange, der har spillet med i de seneste par år i erkendelse af, at dette område er afgørende, hvis der stadig skal være mulighed for at producere i Danmark, og hvis der skal være mulighed for beskæftigelse i Danmark.

I det lys vil jeg selvfølgelig gerne sige tak til vindmølleindustrien for det konstruktive debatoplæg, man er kommet med. Det vil vi bruge som inspiration til det videre arbejde.

Tak, fordi jeg måtte være med på dagens konference.