Rebildfesten

Det talte ord gælder.

Kære dansk-amerikanere, kære venner!

Da Christoffer Columbus opdagede Amerika i 1492, var han 70 dage om at sejle fra Palos i Spanien til Bahamas-øerne, hvor han gik i land.

Da SAS i 1960 indsatte nye, moderne fly mellem København og New York tog det mere end 13 timer at komme til USA.

Da jeg som barn i radioen hørte Gunnar Nu Hansen meddele, at nu skulle julegaverne afsendes for at nå rettidigt frem til slægtninge i USA – ja, da blev "rejsetiden" beregnet til noget nær flere uger.

I 1980'erne tog rejsen til Amerika til gengæld ikke mere end godt en arbejdsdag – takket være jumbojetten.

Og i dag kan vi realistisk set operere i sekunder. Hvis jeg sidder i Aalborg og gerne vil i kontakt med Jacob Nielsen i Fremont i Californien, er afstanden til ham kun et tryk på tasteturet, og vi kan kommunikere:

Udveksle synspunkter, lave forretning eller vende USA's og Danmarks lyksaligheder.

Fra 70 dages sejlads i 1492 til et splitsekund i 2005. Ja, det er den virkelighed, som vi mennesker i dag må forholde sig til.

Det er forudsætningen for det, der i dag er den altdominerende dagsorden – Globaliseringen.

Globaliseringen handler i høj grad om Danmark og USA, og om det vi er samlet for at fejre i dag. USA er Danmarks og Europas stærkeste inspirationskilde og vores bedste samarbejdspartner. Og samtidig også vores konkurrent i den ædle kappestrid om førstepladsen i globaliseringen.

Globaliseringen i historisk lys

Netop globaliseringen er et forhold, som amerikanere og danskere har til fælles. Vi har kendt til globaliseringen i mange årtier. Vi kaldte det bare noget andet.

Da 330.000 danskere udvandrede til USA i årene mellem 1850 og 1920, handlede det om de nye muligheder, der var ovre på den anden side af Atlanten.

Allerede dengang var økonomierne forbundne størrelser.

Den gruppe af danskere, der var bosat i USA og som købte arealet her i Rebild, de startede også en slags globalisering. Vi er faktisk i dag samlet i globaliseringens vugge, hvad angår de dansk-amerikanske bånd. Her understreges det, at vore to lande har en fælles arv, en fælles historie og nogle stærke rødder.

Globaliseringen i dag

I dag er ny teknologi med til at gøre kommunikation nem, hurtig og billig. Det koster ikke meget mere at ringe fra en mobiltelefon fra København og til Rebild, end det koster at ringe hjemmefra og til USA.

Globaliseringen har taget fart i de seneste år, og har bragt USA, Danmark og Europa tættere på hinanden.

Globaliseringen er ikke en forening, man kan melde sig ud af. Og der er måske ikke mange medlemmer af "globaliseringens fanklub" i Pandrup og Hjørring, hvor store virksomheder har måttet lukke. Men globaliseringen er en levende virkelighed, som vi skal finde nogle gode svar på.

Det er også derfor, regeringen har nedsat et Globaliseringsråd, hvor jeg også sidder med.

Opgaven er, at vi skal komme med en række bud på fremtidens udfordringer. Og der er nok at tage fat på. Med statsministeren i formandsstolen er aktivitetsniveauet højt, og inden vi mødes her i bakkerne næste år, er en ny strategi, en ny dagsorden for Danmark, blevet sat.

Opgaven er stor. For det gælder om på den ene side at gøre samfundet parat til globaliseringen, så vi sikrer arbejdspladser og indtjening i fremtiden.

Det kræver også, at vi sikrer, at de unge har de bedste muligheder for at rejse ud i verden, at uddanne sig og finde arbejde! Og meget gerne til USA, hvor vi véd, at unge både bliver dygtigere og klogere, så der bagefter er udsigt til et godt arbejdsliv, og I har en mulighed for at placere jer selv og Danmark på verdenskortet.

På den anden side handler opgaven også om at sikre, at vi fastholder den sammenhængskraft, der findes i det danske samfund. Vi har nemlig brug for et samfund med plads til alle, med muligheder for alle, og hvor der stilles krav til alle.

Ædel kappestrid til gavn for alle

Vi er i skarp konkurrence med USA inden for it og forskning. Det er en ædel kappestrid, for på det fri marked handler konkurrencen om at blive den bedste.

Og her kan vi og vore lande lære af hinanden. Og dagens amerikanske hovedtaler Jakob Nielsen er vel eksemplet på, hvordan det dansk-amerikanske påvirker hinanden, når det er bedst.

USA er en inspirationskilde for Danmark på mange felter. Vi ser op til USA, vi kan lære af USA. Men vi har også gode eksempler på, at USA også kan lære af os.

Tænk på, hvordan Danmark har gjort sig i USA med salget af økonomistyringssystemet NAVISION til Microsoft. Og hvilket har betydet, at Microsoft nu har placeret sin største udviklingsafdeling uden for USA i Danmark. Et andet eksempel er IBM, der er med til at løfte Danmark ind i den digitale tidsalder.

Inspirationskilden gælder også inden for forskningen, hvor vi lader os inspirere af de bedste i USA. Så meget at vi nu f.eks. har allieret os med Massachusetts Institute of Technology. Det er for at lære at gøre dem kunsten efter, når det gælder om at gå fra tanke til faktura – altså fra den gode ide udtænkes, og til den kan kommercialiseres.

Afslutning

Jeg vil gerne slutte med en stor og varm tak til Rebildselskabet – og ikke mindst til dets præsident Harald Nielsen for invitationen til at deltage her i dag for at fejre den amerikanske uafhængighedsdag.

Jeg er stolt over at få mulighed for at være med til at markere samhørigheden mellem Danmark og USA - og kære præsident: Du har været med til at sætte ungdommen på dagsordenen ved disse festlige arrangementer.

Det er fremadrettet. Det er dagens tema om globalisering også. Tak for det.

Globaliseringen giver os nye muligheder, når vi i Europa og USA står sammen, og i ædel kappestrid udfordrer hinanden på at gøre det så godt, som vi kan.

Globaliseringen rummer store muligheder – og det er netop mulighederne, vi skal fokusere på.

Globaliseringen gør også venskabet nemmere at udvikle og pleje.

Og netop vort dansk-amerikanske venskab skal plejes og holdes i hævd. Lad mig slutte med at gentage det gamle motto for Rebildselskabet: "Evigt venskab", "Friendship forever"!