Bedst på Nettet

Det talte ord gælder.

Jeg er meget glad for, at jeg igen i år kan være med til at overrække Bedst på Nettet priserne.

Bedst på Nettet er en succeshistorie. Selvom vi i dag skal kåre en række vindere, vil jeg påstå, at der ikke er tabere. Men der er selvfølgelig fyrtårne inden for alle kategorierne.

Det er vigtigt hele tiden at have fokus på, hvordan vores hjemmesider bliver bedre. Og her kan vi lære en masse af hinanden – og ikke mindst af fyrtårnene.

Bedst på Nettet er et rigtigt godt projekt. Mere end 1000 offentlige hjemmesider er blevet evalueret.

Det gælder alt fra vuggestuer, tekniske skoler til museer, biblioteker og selvfølgelig kommunernes hjemmesider. Kvaliteten af de offentlige hjemmesider er generelt høj. Det viser både Bedst på Nettets test og de mange brugervurderinger.

Kommunalreformen

Vi befinder os lige nu i en meget spændende tid. Globaliseringsrådet er midt i sit arbejde, og det vil jeg vende tilbage til.

Og vi har netop haft

• det første kommunalvalg efter kommunalreformen,og
• det første valg til de nye regionsråd.

Vi har fået et helt nyt Danmarks kort. 2006 bliver derfor på mange måder reformernes år. Det giver mange nye udfordringer.

Men det giver samtidig en masse nye muligheder. Og det skal vi selvfølgelig udnytte bedst muligt.

Sammenlægningen af en lang række kommuner betyder også nye hjemmesider. Her er det vigtigt, at kommunerne tænker på både digital selvbetjening og på tilgængelighed.

De nye kommuner får en hovedrolle i at servicere borgerne. Og den service kommer i høj grad til at ske digitalt.

Vi har alle vænnet os til at klare vores bankforretninger uden for bankernes åbningstider. I fremtiden vil det også blive vores krav til den offentlige forvaltning. Det bliver en naturlig del af vores hverdag at klare mest muligt på nettet.

Vi vil være uafhængige af kommunens åbningstider. Vi vil ønske at klare vores forretninger med det offentlige, når det passer ind i vores egen planlægning. Og det krav skal det offentlige være klar til at honorære.

Jer, der sidder her i dag, skal være klar til at vise vejen for dem, der ikke er nået så langt.

Globalisering

Som sagt bliver 2006 reformernes år. For det bliver også året, hvor regeringen vil komme med sit udspil til, hvordan Danmark skal håndtere globaliseringens udfordringer.

Det er et emne, som regeringen er meget optaget af. Derfor har regeringen nedsat et Globaliseringsråd. Rådet skal rådgive og komme med input til regeringens strategi.

Både erhvervsliv, forskere og organisationer er repræsenteret i rådet. Rådet holder ni temamøder frem til februar 2006.

Vi har netop diskuteret folkeskolen, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Senere vil også forskning og innovation være på dagsordenen.

De to helt centrale spørgsmål for rådets arbejde er:

• Hvordan kan vi bedst gribe globaliseringens muligheder?
• Og hvordan kan vi bedst forberede os på globaliseringens udfordringer.

Jeg forventer mig meget af arbejdet i rådet. Vi skal kunne svare på spørgsmål som:

• Hvordan får vi omsat mere forskning til konkrete produkter?
• Hvilket indhold skal vores uddannelser have for at være mest effektive?
• Hvad betyder innovation, når man er en lille virksomhed?

Det er svære spørgsmål, og der er ingen umiddelbare løsninger. Derfor skal vi diskutere, komme med nye idéer og analysere fremtiden – alt hvad vi overhovedet kan forestille os.

Globalisering

Dt er efterhånden gået op for de fleste, at vi ikke kan leve af baconeksport alene. Der skal mere til, hvis vi skal gøre os håb om at fastholde vores høje velstandsniveau.

Der skal med andre ord mere viden ind i vores produkter og services. For vi kan ikke komme uden om globaliseringen. Det er der bred enighed om.

Det er nok mere, hvad vi skal gøre ved den, som er til diskussion. Regeringen vil gerne sikre, at Danmark fortsat kan være et af verdens mest velfungerende samfund.

Derfor vil vi i foråret 2006 fremlægge en strategi. Vi er allerede nu klar over, at den kommer til at indeholde meget om forskning, innovation og uddannelse.

Vi har i dag en række styrkepositioner i Danmark. Det gælder f.eks. en sund samfundsøkonomi og et fleksibelt arbejdsmarked. Men der er også områder, der kræver en større indsats.

Det gælder områder, som:

• Styrkelse af vores uddannelser
• Øget forskning og større udbytte af vores viden
• Flere vækstvirksomheder og dermed flere nye job
• Mere innovation på alle planer.

IKT

Men også informations- og kommunikationsteknologien spiller en væsentlig rolle i globaliseringen. Danmark skal være blandt verdens førende videnøkonomier. Og det kommer ikke af sig selv.

Vi skal være i verdensklasse, når det gælder:

• Opfindelser
• Udvikling af ny viden og
• Ny teknologi.

Men vi skal også være i verdensklasse, når det gælder om at anvende den nye teknologi. Ellers får vi simpelthen ikke fuld valuta for pengene.

Her kan vi hente god inspiration på den anden side af Atlanten. USA er nemlig et godt eksempel til efterfølgelse.

Siden 1995 har USA oplevet en usædvanlig kraftig stigning i produktiviteten. Og det har de, fordi de har satset massivt på moderne informations- og kommunikationsteknologi. Danmark og resten af EU skal kunne følge med amerikanerne.

De amerikanske erfaringer viser, at der især er to forhold, der spiller en rolle. For det første er det vigtigt med effektiv konkurrence på hjemmemarkedet.

For det andet er det vigtigt, at virksomhederne

• dels råder over højtkvalificeret arbejdskraft
• dels er innovative.
  

Afslutning

Vi skal blive ved med at kende kvaliteten af de offentlige hjemmesider. Bedst på nettet vil fortsætte med at løse denne opgave.

Brugernes behov bliver ved med at udvikle sig. Og det skal det offentlige kunne matche.

Derfor vil vi blive ved med at vurdere, om de offentlige hjemmesider til stadighed gør det nemmere for borgere og virksomheder at betjene sig selv via nettet.