It-politik for hele erhvervslivet

Dansk IT-politik har i de seneste år først og fremmest handlet om at udbrede anvendelsen af IT. Et godt og væsentligt mål, som har haft bred opbakning blandt Folketingets partier. Men som det fremgår af publikationen "Danmarks IT-status 2002", er vi nu nået til et mætningspunkt, hvor de fleste danskere har adgang til IT – enten i hjemmet eller i virksomhederne.

Dette giver Danmark et godt udgangspunkt. Men skal vi i fremtidens sammenligninger fortsat ligge i top, er det ikke nok blot at se på udbredelsen af IT. Fremover vil de virksomheder, regioner og lande, som bedst forstår at anvende og skabe værdi med IT, klare sig bedst i den internationale konkurrence.

Derfor skal vi i Danmark fremover lægge mere vægt på en effektiv og kreativ anvendelse af IT. For virksomhederne vil det i praksis handle om at udnytte IT til at forbedre produkter og til at digitalisere virksomhedernes forretningsprocesser – det som af mange kaldes e-business. Evner vi ikke det, hjælper en stor udbredelse kun lidt.

Men hvordan ser IT-kreativiteten så ud i dagens Danmark? Svaret er, at selvom de fleste danske virksomheder har IT inden for deres egne fire vægge, så er det fortsat de færreste, som endnu forstår at udnytte det potentiale, som IT rummer. Dette er konklusionen i Videnskabs-ministeriets nye analyse "Det Digitale Erhvervsliv".

Især de mindre virksomheder inden for de traditionelle erhverv halter efter med hensyn til at udnytte IT-mulighederne. Det er bekymrende, fordi en stor og væsentlig del af dansk erhvervsliv dermed risikerer at tabe afgørende konkurrencefordele på de internationale markeder.

Nyt IT-indeks

Videnskabsministeriets analyse baserer sig på et nyudviklet og internationalt set unikt IT-indeks, som ministeriet har udviklet. IT-indekset giver et billede af, i hvor høj grad virksomhederne har integreret IT på grundlæggende forretningsområder som markedsføring, videnstyring, produktion og logistik.

Med IT-indekset er det lykkedes Videnskabsministeriet at kortlægge, hvor langt danske virksomheder er kommet den faktiske anvendelse af IT. Man kan sige, at mens vi med den traditionelle IT-statistik hidtil har målt udbredelsen af teknologien, så måler vi med IT-indekset, hvordan virksomhederne udnytter den IT, som allerede findes i virksomhederne. Dermed kommer vi et vigtigt spadestik dybere.

Samtidig har vi som en lille håndsrækning – og på baggrund af IT-indekset – etableret et nyt internetbaseret benchmarkingværktøj – it-indekset.dk.

Her kan virksomhederne svare på forskellige spørgsmål om, hvordan IT-anvendelse i den pågældende virksomhed understøtter arbejdsgangene. Dermed kan virksomheden måle sin IT-anvendelse i forhold til andre virksomheder – er vi langt bagefter eller ret godt med? Hjemmesiden rummer samtidig mulighed for, at gratis rådgivning. Virksomhederne kan stille spørgsmål om IT-anvendelse til professionelle IT-konsulenter fra Dansk Management Råd.

På hjemmesiden findes også en række eksempler på danske virksomheder, som virkelig formår at udnytte IT optimalt. Tag for eksempel INCO, som med en veludviklet online-butik virkelig har formået at få landets slagter- og bagermestre til at handle på nettet. Eller Club 8 Møbler, som med indvielsen af en intelligent lagerterminal er i stand til lynhurtigt at tilpasse produktionen efter markedsresponsen.

Det er ikke min hensigt med værktøjet at få virksomhederne til blindt at styrte ud og investere i ny IT. Derimod er det mit håb, at IT-indekset kan give virksomheder, som vil styrke deres IT-anvendelse, et skub i den rigtige retning. Behovet er der: Siden offentliggørelse af værktøjet i slutningen af maj har flere hundrede virksomheder benyttet det.

En målrettet IT-indsats

IT-indekset viser, at mange – specielt blandt de større virksomheder –er nået langt i omstillingen til digitale forretningsprocesser. Men hovedparten af dansk erhvervsliv halter fortsat efter. Det gælder specielt de mindre og mere traditionelle virksomheder, som fortsat har problemer med for alvor at skabe værdi med IT. En del af årsagen er, at disse virksomheder ofte mangler både den nødvendige viden om deres muligheder og den nødvendige IT-kompetence til at udnytte dem.

Meget tyder derfor på, at netop denne store gruppe af virksomheder står over for en særlig udfordring i de kommende år. En udfordring, som samtidig kan give mærkbare konsekvenser for det danske samfund, hvis den ikke løftes.

Vi skal huske på, at de traditionelle erhverv på landsplan alene udgør en tredjedel af den samlede beskæftigelse – altså op mod en halv million job. En stor del af økonomien risikerer at blive ramt hårdt, hvis for eksempel de mange håndværksprægede virksomheder, maskinfabrikanter og byggevirksomheder ikke effektivt forstår at udnytte de teknologier, vi har til rådighed.

Som udgangspunkt er IT-anvendelsen den enkelte virksomheds eget ansvar. Men jeg ser det som en vigtig opgave for regeringen at føre en IT-politik, som ikke bare understøtter de højteknologiske virksomheder, men som i lige så høj grad skaber de nødvendige rammer for de mere traditionelle virksomheder.

IT-indekset er et godt eksempel på, hvordan denne regering sætter handling bag ordene. Men regeringens IT-politik rummer også andre nye initiativer, for eksempel i forhold til erhvervslivets stigende behov for viden og kompetence inden for IT.

Samarbejdet mellem den offentlige forskning og erhvervslivet i alle dele af Danmark er et centralt punkt i regeringens program. Og netop på IT-området udgør gode genveje mellem forskningsbaserede videninstitutioner og virksomhedernes teknologianvendelse en særlig udfordring. Ingen anden teknologi stiller så store krav til så mange forskellige virksomheder om innovation og evne til at omsætte ny viden til nye produkter og services.

Den jysk-fynske IT-satsning er et stort skridt i den retning, og regeringen har afsat 175 millioner kroner til satsningen over de kommende fire år. Et beløb, som fordobles gennem yderligere 175 millioner kroner fra de jysk-fynske amter, kommuner, universiteter og virksomheder. Det fælles mål med IT-satsningen er at sikre virksomhederne en ny og mere direkte adgangsvej til den nyeste viden om IT.

Et andet område, som jeg lægger stor vægt på, er IT-sikkerhed. Skal IT-anvendelse styrkes i såvel erhvervsliv som i befolkningen, er det helt afgørende, at sikkerheden omkring handel og udveksling af fortrolige oplysninger på internettet er i orden. Derfor lægger jeg stor vægt på at skabe rammere for en fælles digital signatur, og regeringen har reserveret 50 millioner kroner til en hurtig udbredelse af digital signatur til danskerne.

Vi ønsker også at styrke en målrettet forskning inden for IT, og derfor offentliggør jeg i løbet af efteråret en ny national strategi for IT-forskning.

Nye mål for IT-politik

Danmarks fremtid afhænger af vores evne til at skabe og anvende viden og ny teknologi. Det gælder i det offentlige, hos borgerne og i høj grad i den enkelte virksomhed.

Skal IT for alvor skabe værdi i dansk erhvervsliv, så er det afgørende, at den enkelte virksomhed – lille som stor – selv griber udfordringen. IT-indekset peger på, at virksomhederne ikke får nok ud af deres investeringer i IT. Og det er derfor nødvendigt i de kommende år at sætte ekstra fokus på anvendelsen af IT – især i de mindre virksomheder.

I de kommende år vil jeg blandt andet arbejde på at videreudvikle og udvide IT-indekset i internationalt perspektiv. Det bliver for alvor først interessant, når vi kan se, hvordan vi rent faktisk ligger i forhold til lande som for eksempel Norge, Sverige eller Finland. Derved kan vi også få en bedre vurdering af, hvor godt rustet dansk erhvervsliv som helhed står i den internationale konkurrence.

Danmark skal være i front, når det gælder anvendelse og værdiskabelse med ny teknologi. I særdeleshed hvad angår informationsteknologien. Kun derved kan vi sikre velfærden og dansk erhvervslivs konkurrenceevne i årene fremover.