Vi skal have noget for pengene til fredagsbaren

Jacob Fuglsang anfører i Politiken 21. januar, at jeg giver en gratis omgang i universiteternes fredagsbar. Han henviser til regeringens oplæg til Vækstforum, der for eksempel indeholder forslag til flere eliteuddannelser, kortere kandidatforløb og fokus på at få kandidaterne i beskæftigelse.

Jeg synes sådan set ikke, der er noget galt i at give en omgang i fredagsbaren. Men jeg vil også gerne have, at de studerende kommer videre. Ud på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet, så de kan udfolde sig og bidrage med deres kompetencer, talenter og store viden til at skabe et bedre og rigere samfund.

Fuglsang negligerer imidlertid den centrale pointe: At fremtidens arbejdsmarked vil have flere og varierende behov.

Med oplægget ønsker vi blot at give universiteterne mere frihed til at indrette sig så hensigtsmæssigt og fleksibelt som muligt. Vi pålægger dem ikke at afkorte kandidatuddannelserne, men giver dem blot rammerne, hvis de kan se perspektiver i at tilbyde de studerende en yderligere overbygning på bachelorgraden – både nogle med lange eliteuddannelser, andre med brede internationale kompetencer og nogle med et kortere og mere erhvervsrettet grundlag, som virksomhederne selv kan bygge videre på. Det er altså ikke unikt i verdenshistorien at tilbyde etårige kandidatforløb eller eliteforløb. Det kender vi fra adskillige andre lande, hvor det fungerer fint.

Hvis skatteyderne skal betale regningen i fredagsbaren, skal de have noget for pengene. Det får de på universiteterne, for flere højtuddannede øger velstanden på alle niveauer. Derfor er det vigtigt, at der er nok af dem, og at de bidrager der, hvor de gør størst nytte. Fuglsang kan selv give en 'kvajebajer' for sin analyse.