Kvotesystemet fungerer

Vi har et velfungerende optagelsessystem, hvor unge let kan finde ud af kravene på de enkelte studier, og hvor optagelsesomkostningerne for universiteterne samtidig er begrænsede. Derfor agter jeg ikke at lave det om, som Informations leder foreslår 2. marts.

I dag bliver cirka 90 procent af de studerende optaget via kvote 1 – altså udelukkende på karaktergennemsnit. Hvis universiteterne har en god grund til at have en anden fordeling mellem kvote 1 og 2 på et bestemt studie, kan de få dispensation til det. For eksempel har Syddansk Universitet ønsket at bruge prøver og samtaler på medicinstudiet og har i den forbindelse fået lov til at have en fordeling på 50/50.

Tidligere var unge i årevis på pointjagt for at gøre sig håb om at komme ind på en bestemt uddannelse via kvote 2. Det resulterede i mange skuffede unge og spildte år. Det system vil jeg ikke genindføre.

Ph.d.-afhandlingen, der er lavet om sammenhængen mellem frafald og kvoterne, undersøger udelukkende et studie, hvor søgning er ekstrem høj, og hvor kvote 2-studerende optages på en speciel måde.

Det vil jeg nødig konkludere ud fra. Hvis en mindre kvote 2 betyder et højere frafald, burde de kunne ses i vores statistikker. Men faktisk er det gået modsat. I den periode, hvor kvote 2 er blevet reduceret, er frafaldet faktisk faldet.

Et andet mindst ligeså vigtigt element er omkostningerne. På kvote 2 laves personlige vurderinger af hver enkelt ansøger – enten via prøver og samtaler eller ved vurdering af ansøgninger.

I sommer søgte over 30.000 unge ind på et universitet. Hvis vi skulle lave personlige vurderinger af alle på alle de uddannelser, de søgte ind på, så ville processen både blive lang og meget dyr.

Når S og SF nu endnu engang vil indføre dyre løsninger, som resulterer i at de unge kommer senere ud på arbejdsmarkedet, i modstrid med planen Fair Løsning, så hverken redder eller fremtidssikrer det Danmark.