NemID – inkluderer stadig flere

Så vidt jeg husker, har Politikens lederskribent Bjørn Bredal engang udgivet bogen "Forandring fryder" om år 1900. At dømme efter hr. Bredals kritik af NemID i mandagens udgave af Politiken, så er der ikke meget, der har frydet siden.

Jeg skal naturligvis være den første til at beklage, at følgebrevet med al sin "newspeak og totalitær ubegribelighed" ligefrem har skræmt Bjørn Bredal. Det har bestemt ikke været tanken at frembringe den slags frygtsomme reaktioner.

Hvorvidt det også er årsagen til Bredals kolde afvisning af NemID, skal jeg lade være usagt. Argumentationen om, at der vil være mange, som ikke kan bruge NemID, forekommer i hvert fald noget besynderlig. NemID er nemlig væsentlig lettere at anvende end den tidligere digitale signatur og de fleste netbankløsniger, da den ikke skal installeres. Det betyder for eksempel, at it-svage borgere kan tage NemID med sig og dermed i højere grad få hjælp på for eksempel borgerservicecentret, biblioteket eller hos familie og venner.

Der er ingen tvivl om, at vi har en udfordring med at få stadig flere med på digitaliseringen. Der er heller ingen tvivl om, at der er en gruppe ældre og borgere med svage sproglige færdigheder, som enten ikke har interessen, forudsætningerne eller muligheden. Men ud fra Bjørn Bredals argument kan vi jo lige så godt afskaffe computeren og internettet, for de deler så også befolkningen i et A- og B-hold.

NemID gør det alt andet lige lettere at være digital bruger af en række tjenester i Danmark. Det gælder både offentligt og privat. Det er endnu et skridt på vejen til at få flere danskere på nettet. Det giver en bedre og mere effektiv service. Men det skal naturligvis også fremadrettet være muligt at blive betjent hos offentlige myndigheder, selvom man ikke har adgang til internet m.v.

Jeg kan afslutningsvis glæde hr. Bredal med, at der i dag er over en halv million danskere, som har brugt NemID mere end syv millioner gange til sammen. Det burde da være forandring, der fryder.