Milliardsatsninger på forskning og uddannelse

I et indlæg i Kommunen den 3. august angriber DJØF's formand Finn Borch Andersen regeringen for at skære de videregående uddannelser "med et milliardbeløb" og for at ligge i hængekøjen, mens de unge afvises ved døren til de videregående uddannelser.

Fakta er, at de seneste fire år er optaget på universiteterne steget med 19 procent, fra 19.400 i 2006 til 23.000 i år. Og i lyset af den rekordstore søgning i år har jeg inviteret universiteterne til en dialog om, hvordan vi kan forøge kapaciteten yderligere, både i forhold til optaget næste år og med henblik på de stigende ungdomsårgange de kommende år og erhvervslivets behov.

Regeringen har sidste efterår indgået aftale om et løft i taxameterbetalingen på tolv procent til universitetsuddannelserne i samfundsfag og humaniora. Da universitetsuddannelserne som bekendt er forskningsbaserede, giver de seneste års massive vækst i universiteternes forskningsindtægter også god styrke under uddannelserne. Stigningen er på 23 procent over bare fire år, fra 9,8 milliarder kroner i 2006 til 12,1 milliarder kroner i år.

Tidligere i år indgik regeringen også konkrete aftaler med universiteterne om investeringer i de kommende år på seks milliarder kroner til renovering og modernisering af laboratorierne til gavn for såvel forskning som uddannelse.

Jeg har derfor svært ved at forstå kommentaren fra DJØFs formand. Jeg deler til fulde Finn Borch Andersens omsorg for, at flest mulige unge får en videregående uddannelse – og meget gerne en universitetsuddannelse, hvis det er deres ønske.

Men balancen består i at sikre, at de bedst kvalificerede, der inviteres ind på universiteterne, også får et uddannelsestilbud, som universiteterne kvalitetsmæssigt kan stå inde for. Derfor glæder jeg mig til dialogen med universiteterne om, hvordan – og i hvilken takt – vi kan forøge kapaciteten på de uddannelser, som der forventes størst behov for på arbejdsmarkedet i de kommende år.