Kender KU's rektor ikke sine bevillinger?
Indlæg af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) offentliggjort i Berlingske Tidende 1. juni 2010 under overskriften "Har KU's rektor sovet i timen?".
Jeg er meget overrasket over Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, i Berlingske Tidende er så forundret over regeringens genopretningsplan. Planen indeholder nemlig på universitetsområdet primært allerede udmeldte beslutninger.
Dels at forskningsbevillingerne i lyset af finanskrisen skal tilpasses en procent af BNP, og dels at laboratoriebevillingerne udløber i 2012. Begge punkter har Hemmingsen kendt siden august sidste år i forbindelse med regeringens udspil til Finansloven for 2010.
Så enten har Ralf Hemmingsen virkelig sovet i timen, eller også spiller han blot overrasket i håb om at skabe forståelse for at få flere penge til universitetsområdet.
Regeringen har en ambitiøs målsætning om at bruge en procent af BNP på forskning – og det vil vi selvfølgelig opfylde. I 2011 og 2012 kommer vi endda til at overopfylde målet, men i lyset af den økonomiske situation vil vi i 2013 "kun" opfylde målet.
At Ralf Hemmingsen så også siger, at det vil betyde, at KU skal nedlægge hver fjerde ph.d.-stilling er helt volapyk i mine ører. Ph.d.-optaget har en særskilt bevilling, så hvis Københavns Universitet ikke vil oprette så mange ph.d.-stillinger, vil det blot betyde, at universitetet får færre penge. Og det kan jeg virkelig ikke tro, er Ralf Hemmingsens hensigt.
I forhold til universitetsområdet bød genopretningsplanen på én ny ting – nemlig at der blev sat beløb på, hvor meget universiteterne skal spare på administration. I regeringens arbejdsprogram fra februar 2010 fremgår det, at der skal effektiviseres, men ikke hvor meget.
Der er nu sat tal på. Besparelsen kommer til at udgøre godt en halv procent af omsætningen på universiteterne i 2012 og godt en procent af omsætningen i 2013.
Universiteterne skal – ligesom en række andre statslige institutioner – til at undersøge, hvordan denne effektivisering bedst kan gennemføres. Det er ikke en let opgave. Men i den aktuelle situation er det vigtigt, at vi også på universiteterne får så meget konkret forskning og uddannelse for de offentlige midler.
Jeg er overbevist om, at vi kan finde mange millioner ved øget digitalisering og ved at fjerne overflødige regler og bureaukrati. Den øvelse er vi i gang med netop nu, og derfor er jeg sikker på, at det er muligt at effektivisere og spare på administrationen, uden at det går ud over forskningskvalitet eller undervisningen på universiteterne.





