God balance sikrer dansk forskning i international top
Indlæg af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) offentliggjort i Jyllands-Posten 4. november 2010.
Danmark er et lille land, og vi kan ikke være verdensmestre inden for alt. Det gælder også på forskningsområdet. Derfor har vi fra statens side valgt at fokusere vores indsats og disponere en mindre del af forskningsmidlerne strategisk. Så når formændene fra Det Frie Forskningsråds fem faglige råd i Jyllands-Posten mandag den 25. oktober spørger, om balancen mellem fri og strategisk forskning er i orden, så er mit svar ja.
For det første er det værd at notere sig proportionerne. Vi bruger statsligt cirka ti milliarder kroner på bevillinger til fri forskning, basisforskningsmidler og grundforskning. Vi bruger cirka en milliard kroner til strategisk forskning. Samtidig er bevillingerne til forskning generelt steget med 40 procent inden for de seneste fem år. Så man kan altså heller ikke tale om, at den strategiske forskning tager pengene fra andre forskningsområder. Tværtimod er "kagen" vokset på alle områder.
Hvad angår den "strategiske forskning", så foregår den inden for en kreds af bredt definerede emner, som vi politikere af samfundshensyn har valgt at prioritere. For eksempel forskning i fødevarer, sundhed og klima/energi. Meget af den forskning, der bedrives inden for rammerne af den strategiske forskning, er grundforskning uden direkte kommercielt øjemed. Det foregår blot inden for de områder, som regeringen har valgt strategisk at afsætte midler til.
I en global verden er Danmark i hård konkurrence med lande, som benhårdt satser på strategisk forskning. Derfor er det naivt at tro, at Danmark ikke behøver at prioritere. Det gavner at have områder, hvor Danmark er i international verdensklasse. Det gør os attraktive for omverdenen og for virksomheder, når de skal placere nye aktiviteter.
For eksempel valgte den kinesiske virksomhed BGI at etablere sit europæiske hovedsæde i København, fordi Danmark står stærkt inden for biotekforskning og har et godt rekrutteringsgrundlag. Når lande har stærke forskningsklynger, tiltrækker det lettere andre virksomheder. Det skaber arbejdspladser og vækst, som vi har hårdt brug for i Danmark.
Både fri og strategisk forskning i Danmark er af høj kvalitet. I tirsdags kunne Jyllands-Posten for eksempel fortælle, at dansk forskning ligger i top internationalt. Sådan skal det også være fremover. Og det mener jeg, at den gode balance, vi i dag har mellem fri og strategisk forskning, er med til at sikre.





