Glædelig jul og godt nytår
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens julehilsen 2010.
2010 har været et begivenhedsrigt år i Videnskabsministeriet. Der har været fokus på at sikre vækst i Danmark.
Vi har blandt andet arbejdet med, at vores universitetsuddannelser skal passe til samfundets behov, at ruste Danmark bedre til den internationale konkurrence, samt at alle danskere og virksomheder skal udnytte digitaliseringens muligheder og den store mængde af ny viden og teknologi.
I 2011 venter en politisk spændende tid. Videnskabsministeriets opgave med at løfte Danmarks evne til at skabe vækst gennem forskning, uddannelse og brug af it fortsætter.
Tak for alle dialogerne – med studerende, ledelser, forskere, organisationer og alle andre. De har været meget inspirerende og lærerige, og jeg ser frem til at fortsætte dialogen i det nye år.
Glædelig jul og godt nytår!
Charlotte Sahl-Madsen
Minister for videnskab, teknologi og udvikling





