De næste 3.000 dage

I disse dage står en række journalister, kommentatorer og analytikere i kø for at efterlyse nye initiativer fra regeringen. 

Det er nærmest som om, at det endnu ikke er gået op for kritikerne, at vi står midt i en global finanskrise, og at det er regeringens prioritet nummer ét at styre Danmark sikkert gennem krisen. 

Samtidig overser kritikerne den lange række af konkrete udspil, der inden for de seneste måneder er fremlagt på ministerområderne. Videnskabsministeriet har nu eksisteret i 3.000 dage, og jeg skal ikke trætte læserne med en lang liste over de resultater, der allerede er indfriet. Resultaterne har dog alle det til fælles, at de bidrager til at gøre Danmark køreklar til den tiltagende globale konkurrence på viden. 

For hvis ikke Danmark er med helt fremme, når det handler om forskning, uddannelse og innovation, så skal vi ikke gøre os forhåbninger om at få del i den fremtidige vækst. Så enkelt er det.

Derfor er fortsatte initiativer på dette område helt afgørende for Danmarks fremtid. Derfor er det fuldstændig barokt, at visse kommentatorer antyder, at regeringen udstråler handlingslammelse, mv. 

Inden for de seneste uger er der for eksempel indgået forlig om fremtidens forskningsrådssystem og en politisk aftale om anvendelsen af åbne standarder for software i det offentlige. I begge tilfælde med tilslutning fra samtlige partier i Folketinget!

Desuden har vi flere lovforslag klar til behandling i Folketinget – lovforslag, der blandt andet vil sikre, at universiteterne kan udvikle mere attraktive campus-miljøer med faciliteter som moderne kollegiebyggerier, børnehaver og cafémiljøer, at der bliver forbud mod de såkaldte "fup-universiteter", og at danske universiteter får flere muligheder for at deltage på det voksende, globale uddannelsesmarked ved at kunne udbyde uddannelser i udlandet.

Det er imidlertid vigtigt, at vi også har det lange lys på. Derfor arbejder vi med flere omfattende initiativer på Videnskabsministeriets område inden for de kommende år: 

1. Den nye og mere sikre digitale signatur, NemID – der etableres i samarbejde med bankerne – skal være fuldt udrullet 1. januar 2011.
2. Det danske universitet i Beijing skal bygges, således at de første studerende og forskere kan tage det i brug i 2013. 
   
3. Danskerne skal tilbydes et biometrisk* borgerkort af høj kvalitet og sikkerhed – forhåbentlig fra 2015. 
   
4. For at sikre moderne og klimavenlige faciliteter til glæde for studerende og forskere og til gavn for beskæftigelsen gennemføres en omfattende renovering af universiteternes laboratorier for i alt seks milliarder kroner frem til 2016. 
   
5. Danmark skal være én af hovedaktørerne i opbygningen af verdens største røntgenapparat, der skal stå færdigt i Hamborg i 2016. 
   
6. Verdens største mikroskop – ESS – skal opføres i et tæt samarbejde mellem Sverige og Danmark og stå færdigt i Øresundsregionen i 2020.

*Rettet 17. februar 2010.