Dansk forskning i front

Forskningsresultater fra danske forskere er blandt de allermest citerede i verden. I perioden 2004 til 2008 er det således kun forskningsresultater fra schweiziske forskere, som er citeret mere. Når udenlandske forskere citerer danske forskere, er det et udtryk for, at udlandet finder de danske forskningsresultater både interessante og relevante.

Ser man på antal artikler i udvalgte videnskabelige tidsskrifter som Science og Nature er danske forskere også godt med. Og i førende sundhedsvidenskabelige tidsskrifter som The Lancet og New England Journal of Medicine ligger danske læger og forskere endog rigtigt godt placeret.

Danske forskere klarer sig også ganske godt i EU's 7. rammeprogram, og i de seneste udbudsrunder er der endog fremgang at spore. Ser man på, hvilke udlændinge der modtager midler fra de amerikanske forskningsråd, så er danske forskere, virksomheder og organisationer også godt med sammen med forskere fra Storbritannien, Canada og Frankrig.

For første gang har vi med Forskningsbarometeret 2009 fået et overblik over, hvordan det samlet set går med dansk forskning. Vi har forskning af meget høj kvalitet, og vores forskere kan begå sig blandt verdens bedste. Det er flot og væsentligt. Samtidig er investeringer i forskning og forskningsbaseret uddannelse set med økonomiske briller en god forretning.

Universiteter i verdensklasse

Som videnskabsminister har jeg arbejdet for flere danske forskningsinstitutioner blandt de bedste i verden, hvilket vi har fået. I følge forskningsbarometeret er der to forskellige udenlandske undersøgelser, som hver især placerer universiteterne i København og Århus blandt de 100 bedste i verden. Sammenligner man over tid, har Københavns Universitet været i top 100 i alle årene, men med små forbedringer i placeringen, mens Aarhus Universitet i samme periode er gået markant frem og fra 2008 nu også figurerer i top 100. Det skal også nævnes, at i en tredje opgørelse figurerer DTU blandt de 100 bedste universiteter i verden. Denne opgørelse er baseret på en bibliometrisk målemetode, der særligt tager hensyn til fagområdernes forskellige måder at publicere og citere på.

Sundhedsvidenskab fylder mest

Sundhedsvidenskab fylder mest i det danske forskningslandskab og fylder meget både inden for den offentlige og den private forskning. Det giver gode forudsætninger for samarbejde på tværs. Samtidig er det afgørende, at netop dansk sundhedsvidenskabelig forskning ligger godt placeret, når det gælder forskningskvalitet. Forskning af høj kvalitet kan kun gavne patienterne, der skal nyde godt af nye og forbedrede behandlinger – og det er attraktivt for de medicinalvirksomheder og andre, som ansætter nyuddannede ph.d.ere, og som samarbejder med hospitaler og universiteter.

Kvalitets-klimaforskning

Klimaforskning er et godt eksempel på et område, hvor vi politikere efterspørger mere forskningsbaseret viden, og hvor analyser dokumenterer, at danske forskere også er dygtige. Internationalt er Danmark placeret som nummer 19, hvad angår publiceringer inden for klimaforskning. Men målt i forhold til indbyggerantallet ligger vi på en fin femteplads. Blandt andet iskerneforskning er en af de synlige danske spidskompetencer i internationale sammenligninger.

Mindre bureaukrati, mere forskning

For at mindske papirarbejdet og forskernes tidsforbrug til ansøgninger ser jeg gerne, at forskningsrådene giver færre, men større bevillinger, så forskerne har mere tid til at fordybe sig i selve forskningen. I den seneste opgørelse af forskningsrådenes ansøgninger og bevillinger er det tydeligt, at både Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd over tid har øget størrelsen på deres bevillinger. Det er en positiv udvikling, men vi skal gerne videre af den vej.

Mere samarbejde med erhvervslivet

Der er over de seneste år sket et positivt holdningsskift i mange offentlige forskningsmiljøer, så man er mere åben over for samarbejdet med virksomheder og andre eksterne samarbejdspartnere. Iværksætteri, spinoff-virksomheder og innovationsparker er i dag en naturlig del af universitetsverdenen, men vi er nødt til at lægge os endnu mere i selen for at få optimalt udbytte af de mange ekstra milliarder, som er investeret i forskning de senere år.