Stadig 4000 ledige pladser på universiteterne
Indlæg af videnskabsminister Helge Sander (V) offentliggjort i Nordjyske Stiftstidende 9. august 2009 under overskriften "Stadig ledige pladser".
Mens flere end 20.000 unge i disse dage forbereder sig på at skulle starte på universitetet her efter sommerferien, står der cirka 4000 tomme studiepladser tilbage. Forhåbentlig bliver mange af pladserne fyldt ud før studiestart om ganske få uger.
Vi kan glæde os over, at årets optag på universiteterne er markant højere end sidste års optag og næsten lige så højt som i rekordåret 2007, hvor 20.649 fik en studieplads.
Det høje optag skyldes selvfølgelig, at rigtig mange unge har valgt at søge ind på en universitetsuddannelse i år. Den store interesse for universiteterne har imidlertid også haft en negativ sideeffekt: Flere ansøgninger betyder flere afvisninger. Universiteterne har selvfølgelig ikke et ubegrænset antal studiepladser.
Nogle, blandt andre Socialdemokraterne, har i den forbindelse foreslået, at regeringen burde udvide antallet af pladser på universiteterne markant. Men sådan hænger tingene bare ikke sammen.
Det er de enkelte universiteter, der har ansvaret for at vurdere, hvor mange studerede, de kan optage. Når universiteterne skal fastlægge antallet af studiepladser, skal de tage hensyn til bygningskapacitet, at de har de nødvendige undervisningsressourcer, samt at der er rimelige jobmuligheder for de kandidater, der følger af optaget.
Ud af de 313 universitetsstudier, der blev udbudt i år, er det under ti uddannelser, primært på det sundhedsfaglige område, hvor antallet fastsættes politisk. Det er også baggrunden for, at vi for eksempel på lægestudiet for kort tid siden og efter faglige indstillinger forøgede antallet af pladser med 200. Men en sådan politisk prioritering er altså undtagelsen. Reglen er, at det er universiteterne selv, der fastlægger antallet af studiepladser.
Samme universiteter kan tilmed udbyde helt nye studier, som blot skal godkendes af det uafhængige akkrediteringsråd. Rådet ser studiernes kvalitet og relevans efter i sømmene. Hvad angår finansieringen bidrager staten med taxameterpenge til studiepladserne, og for at sikre finansieringen af de kommende års kapacitetsudvidelse for at nå målsætningen om, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015, er der allerede forlig om en saltvandsindsprøjtning på 1,7 milliarder kroner til ekstra uddannelsesaktivitet på universiteterne.
Jeg er derfor overbevist om, at universiteterne gør alt, hvad de kan for at udnytte kapaciteten fuldt ud, og at de samtidig informerer afviste ansøgere om deres alternative muligheder.
Det paradoksale er, at mens godt 7500 ansøgere har fået afslag, er der stadig cirka 4000 ledige pladser tilbage. Derfor har jeg opfordret de unge til at tænke sig om en ekstra gang og overveje, om ikke det var værd at tage til et andet universitet, hvor "drømmestudiet" måske stadigvæk udbydes – eller overveje et andet studie, som godt nok ikke er førsteprioriteten, men som dog ligger inden for samme område.
Sagen er jo den, at man stadig kan nå at søge ind på universitetet. Hvis man vil være sikker på at komme i betragtning, skal man søge ind før den 15. august, men nogle steder kan man faktisk søge helt frem til studiestart. Jeg håber, at det vil lykkes at besætte så mange af de tomme studiepladser, at 2009 bliver et nyt rekordår for antallet af optagne på de danske universiteter.
Det ville være glædeligt. For det danske samfund har i stigende grad brug for højtuddannet arbejdskraft. Den er én af forudsætningerne for, at vi fortsat vil kunne klare os godt i den globale konkurrence. Men vigtigst af alt ville det være glædeligt for den enkelte studerende, som derved ville få adgang til de mange muligheder, som et universitetsstudium giver.





