Europas bedste mulighed for hurtig økonomisk fremgang: Højhastigheds bredbånd og attraktive internettjenester

De fleste europæiske lande har i dag fokus på bredbånd som et af nøgleelementerne i planerne for økonomisk fremgang. Adskillige EU-medlemslande har fastsat konkrete mål for højhastigheds bredbånd. Eksempelvis har Tyskland et mål om, at tre ud af fire husstande i 2014 skal have adgang til bredbånd med hastigheder på 50 Mbps, mens Finlands mål i 2015 er, at alle husstande skal have maksimalt to km til en 100 Mbps-opkobling. I Danmark er der udpeget en højhastighedskomite, som har til opgave at levere forslag til, hvordan Danmark bliver et højhastighedssamfund blandt andet gennem adgang til hurtigere internet-forbindelser.

Der er gode grunde til at sætte fokus på bredbånd i en tid, hvor Europa – som andre kontinenter – oplever en økonomisk nedtur af sjældent set omfang. Udvikling af bredbånd kan skabe omkring en million arbejdspladser i Europa og bredbånd-relateret vækst i den økonomiske aktivitet på 850 mia. euro.

Fokus har hidtil primært været på at anvende en fælles europæisk regulering for at understøtte konkurrence på bredbåndsmarkedet. Dette er helt afgørende for at få mest nytte af fællesmarkedet, for at åbne markedet for tjenester over grænserne og stordriftsfordele samt for at undgå forvridning af konkurrencen. Men mange regeringer overvejer også målrettede initiativer for at fremskynde udrulningen af bredbånd.

Offentlige investeringer i bredbåndinfrastruktur har som mål at fremskynde udrulningen af bredbånd. Vi forventer, at behovet for båndbredde overstiger niveauet, som er tilgængeligt i Europa i dag. Adgangsinfrastrukturen skal opgraderes markant som helhed eller delvist ved at benytte den eksisterende infrastruktur eller anvende ny infrastruktur som fiberkabler eller trådløse teknologier. Større offentlige investeringer i en moderne bredbåndsinfrastruktur kan forvride konkurrencen i markedet og resultere i overinvesteringer.

Vi mener, at der er behov for en mere markedsorienteret tilgang, så man ikke kun fokuserer på udbudssiden af bredbåndsøkonomien, men også på efterspørgslen gennem brugen af tjenester og indhold leveret via bredbånd. Det er ikke alene udrulningen af bredbånd, som skaber høje vækstrater. Det er produktivitetsgevinsterne, som brugen af informationsteknologien sørger for. Denne tilgang har i flere år været anvendt med succes i Danmark – Europas nr. 1 hvad angår udbredelse af bredbånd – og adskillige andre europæiske lande.

Det svenske formandskab i EU og den kommende EU-Kommission bør medregne den digitale økonomi som en af nøglefaktorerne bag vækst, arbejdspladser og færdigheder i Europa.

Ud over et fortsat fokus på at sikre konkurrence på bredbåndmarkederne bør de offentlige politikker omfatte følgende tre områder for at øge efterspørgslen efter bredbånd:

1. At støtte og udvikle it-færdigheder. Hvis vi ønsker, at borgerne skal benytte de digitale motorveje, skal de også kunne navigere på dem.
2. At beskytte kritiske informations-infrastrukturer og dermed styrke tilliden til it.
3. At understøtte efterspørgslen gennem udbud af attraktivt og relevant indhold og digitale tjenester.

Vi må skifte til et højere gear for at understøtte Europas økonomiske genrejsning ved at stimulere den lovende digitale økonomi. Det er tid til at handle nu.