Derfor et dansk universitetscenter i Beijing

I en kronik den 11. januar kritiserer lektor Ole Bruun fra Roskilde Universitet Videnskabsministeriets og de otte danske universiteters fælles projekt om at etablere et dansk universitetscenter i Beijing. 

Universitetscenteret er nytænkende i både dansk og international sammenhæng. Målet er at skabe større synlighed om dansk forskning og uddannelse i Kina og intensivere samarbejdet, at sikre lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft for danske virksomheder, samt at forbedre danske studerendes muligheder for at læse i Kina.

Videnskabsministeriet og universiteterne vil kun deltage i et samarbejde, der bygger på forskningsfrihed. Derfor kan vi berolige Ole Bruun med, at netop forskningsfrihed er et særligt fokusområde for den videre udvikling af universitetscenteret. Der er heller ikke tale om et kinesisk diktat, hvad angår forskningstemaerne. Centeret vil tværtimod fokusere på de områder, hvor der allerede eksisterer eller kan blive opbygget større, langsigtede forskningsrelationer. 

Det er altså forskernes interesser, der styrer forskningen, og ikke politiske hensyn. Og samfundsvidenskaberne og humaniora er rigt repræsenteret i flere af de fælles forskningsområder, der arbejdes med. Der er således sendt en helt særlig invitation til alle dekaner i samfundsvidenskab og jura med opfordring til at stille med de stærkeste danske forskere for at fremme en dialog på disse vigtige områder.

Når centeret i Beijing er fuldt udbygget vil det rumme omkring 300 studerende, 100 forskere og 75 ph.d.-studerende, ligeligt fordelt mellem landene. Op mod 500 danskere og kinesere vil således dagligt samarbejde om at udvikle og formidle ny viden til gavn for begge lande. 

I modsætning til Ole Bruun tror vi på, at kritisk dialog gennem forskning og uddannelse er vigtige elementer i udviklingen af et moderne og mere åbent Kina. Og vi tror, at mange og stærke netværk mellem danske og kinesiske forskere, studerende og virksomheder skaber værdi for Danmark, herunder de danske universiteter og dansk erhvervsliv.  Vi tror også på, at centret kan bidrage til, at Kina måske kunne lade sig inspirere af nogle af de danske værdier. 

Kina er godt på vej til at blive et førende vidensamfund – flere regioner er allerede at betragte som sådan. Allerede i dag bliver Kina kun overgået af USA med hensyn til investeringer i forskning og udvikling, og Kinas offentlige investeringer stiger med cirka 20 procent årligt. Set på omfanget og kvaliteten af kinesisk forskning og uddannelse må vi konstatere, at Kina også her er i gang med at blive en central global aktør. Netop derfor ønsker vi at opbygge langsigtede relationer mellem danske og kinesiske forskere og studerende. 

Ikke af hensyn til den kinesiske regering, men af hensyn til Danmarks position som et førende og attraktivt vidensamfund.