Derfor er Danmark med i rummet

Lige nu sidder danske forskere med krydsede fingre og venter i spænding, mens teknikere på den anden side af jorden i Sydamerika arbejder i døgndrift. I dag skal en løfteraket efter planen sendes ud i rummet fra den europæiske opsendelsesbase i Fransk Guyana. I raketten er en satellit med et helt specielt spejl, som danske forskere har udviklet, og som kan være med til at give os viden om, hvordan universet opstod.

For mig er det en helt speciel raketopsendelse. I februar var jeg i Fransk Guyana for at se forberedelserne til opsendelsen af netop denne løfteraket. Det var et fascinerende syn. Jeg så hvordan den over 700 tonstunge Ariane-5 løfteraket blev klargjort, hvordan den specielle mekanik på satellitterne blev perfektioneret i mindste detalje, og hvordan passionen strålede fra de involverede ingeniører og teknikere.

Inden for få sekunder kulminerer mange års forskning, tusinder af arbejdstimer og millioner af kroner. Opsendelsen bliver slutningen på en lang proces og begyndelsen på en ny.

Men raketten er mere end det. Den er symbolet på, hvad rumforskning skal – skabe nysgerrighed, viden og nytte.

Rummet pirrer vores nysgerrighed. Hvorfor og hvordan opstod universet? Og er der liv på andre planeter? Det er spørgsmål, som jeg tror, de fleste har stillet sig selv.

Selv om vi endnu ikke har fået svar på disse spørgsmål, rykker vi hele tiden tættere på at få opklaret mysterierne. Planck-satellitten med det danskudviklede spejl skal være med til at give os svar på, hvad der skete lige efter universets begyndelse.

Satellitten skal kortlægge verdensrummet og indfange den første stråling, som undslap fra det tidlige univers. Ved at se på forskellene i strålingen, kan forskere få viden om, hvordan universet så ud i den første tid efter "big bang".

Herschel-satellitten, som sendes op samtidig med Planck, skal observere infrarødt lys fra fjerne galakser.

Det nytter at være med i rummet. For udover at rumforskning vækker vores nysgerrighed og kan give os svar på nogle af livets store spørgsmål, så er rumforskning og rumteknologi også yderst relevant i en lang række hverdagssituationer og i store problemstillinger såsom klimaudfordringerne. 

Telefonopkald til den anden side af jorden. Meteorologernes forudsigelser om morgendagens vejr. GPS'ers vejvisning gennem komplicerede vejnet. Direkte fjernsyn fra verdens vigtigste begivenheder. Alt sammen er kun muligt, fordi vi har satellitter svævende over hovederne på os.

Satellitterne kan også hjælpe med at overvåge afsmeltningen af isen ved polerne. En faktor, som har stor betydning for jordens klima. Satellitter sender signaler videre, tager billeder og overvåger jorden til gavn for vores viden om miljøet og klimaet.

Vi skal blive ved med at investere i rumforskning. Både fordi det giver os nyttig viden og gør livet lettere i forskellige hverdagssituationer. Men også fordi pengene er godt givet ud. En undersøgelse fra Rambøll Management har vist, at for hver krone, som investeres i rumforskning, skaber det en omsætning på over fire kroner – simpelthen fordi rumfart har en stor afsmitningseffekt på resten af samfundet.

Regeringen prioriterer rumforskning højt. Der bliver årligt afsat 200 millioner kroner til rumforskning, og i efteråret afsatte vi ekstra 60 millioner kroner til klimarelateret rumforskning i 2009 og 75 millioner kroner i 2010. Det er min og regeringens målsætning, at vi kan blive ved med at vægte området højt og afsætte de fornødne penge til det.

Rummet inspirerer unge til naturvidenskab. De mange ukendte spørgsmål og mysterier, som fortsat venter på at blive løst, tror jeg, er med til at få unge til at interessere sig for natur- og tekniske videnskaber. Og det har vi brug for. Natur- og tekniske videnskaber spiller en fortsat større rolle i vores samfund, og derfor har vi brug for flere og flere unge, som vælger en karriere inden for dette felt.

Spejlet på Planck-satellitten er kun det seneste danske fingeraftryk uden for jordens atmosfære. Danmark har en lang og velanskrevet tradition for medicinsk forskning på den internationale rumstation. Med dansk udviklet apparatur måler danske forskere astronauternes blodtryk, og hvor meget blod hjertet pumper rundt i kroppen. Ved at sammenligne målingerne i rummet med målinger på hjertepatienter på jorden, har danske forskere opdaget, at nogle hjertepatienter stresses ekstra meget af tyngdekraften. Forskning på rumstationen giver os derfor viden om tyngdekraftens daglige stress på raske og syge, og giver os værdifuld viden omkring behandling af hjerte- og kredsløbssygdomme.

Danske virksomheder har desuden udviklet motionscykler til astronauterne, forskningslaboratorier, som kan bruges til biologiske forsøg med mikroorganismer, planter og insekter i vægtløs tilstand og teknologi, som anvendes til at kortlægge jordens magnetfelt.

Danmark bidrager med vigtige dele til rumforskningen, og det er jeg sikker på, at vi vil fortsætte med at gøre.

Når en raket sendes ud i verdensrummet, bliver der på få sekunder sluppet millioner af hestekræfter løs. I løbet af få øjeblikke afsluttes en mangeårig proces for videnskabsmænd, teknikere og resten af holdet bag opsendelsen. Samtidig starter en ny ligeså lang proces. Når raketten er sendt op og har sendt satellitterne ud i deres baner, skal forskere i gang med at indsamle og analysere data, som kommer os alle til gavn. 

Jeg vil – ligesom forskere på DTU, teknikere i Fransk Guyana og mange, mange andre rundt omkring i verden – følge med i opsendelsen af Hershcel og Planck-satellitterne i dag. Nedtællingen er begyndt.