Vidensamfundet kan lære af OL

Når vi i disse dage følger kampen om medaljer i Beijing, og når man ser, hvilken opmærksomhed og interesse talenterne formår at skabe for sporten, så kan man ikke lade være med at tænke: Er vi dygtige nok til at dyrke talentet i Danmark – også uden for banen?

Jeg er overbevidst om, at vi kan lære af de værdier, som franske Pierre de Coubertin formulerede, forud for de første Olympiske Lege i 1886: Betydningen af at yde sit ypperste, også selvom man ikke bliver nummer ét. At målet ikke er placeringen, men kampen om placeringen. Det handler om evnen til at folde talentet ud. For talenterne bliver forbilleder for andre unge, der drømmer om at gå samme vej.

Akkurat som i sportens verden skal vi også i forskningen og i uddannelserne sætte fokus på talenterne, og skabe de bedste rammer for, at de kan folde sig ud til glæde for dem selv og for resten af samfundet. For det er dem, Danmark skal leve af i fremtiden.

Kampen om de kloge hoveder bliver kun større i takt med globaliseringen. Vi skal gøre alt for at udvikle vore talenter og trække flere til. Ellers risikerer vi at miste de dygtigste forskere og studerende til udlandet, hvor man mange steder satser intenst på eliten.

Med inspiration fra sportens verden har regeringen introduceret elitebegrebet på universiteterne.

På forskningsområdet lancerede vi i 2006 de såkaldte eliteforsk-priser, hvor førende danske eliteforskere præmieres med hver én million kroner. Det er en begivenhed, der startede i det små, men som over årene har udviklet sig til et større arrangement med flere priser og mere opmærksomhed, og hvor jeg har kunnet fornemme en voksende anerkendelse af idéen blandt forskere og andre aktører.

Vi har nu videreført tanken på uddannelsesområdet, hvor 12 nye eliteuddannelser er blevet godkendt. De fire starter allerede primo september. Disse nye uddannelser vil stille særlige krav til landets dygtigste studerende, så de får endnu bedre rammer til at udvikle deres talent.

Vi skal styrke vort fokus på talenterne. For eksempel mener jeg, vi må gøre mere for at tiltrække talenter fra ikke-boglige hjem til universiteterne.

Undersøgelser viser, at der blandt unge med samme adgangsgivende eksamen er relativt flere fra de akademiske hjem, der vælger at fortsætte på universitetet – end unge fra ikke-boglige hjem, som i højere grad vælger universitet fra; selvom de har topkarakterer til at tage en universitetsuddannelse. Det er bekymrende, og derfor vil jeg inden for nær fremtid fremlægge konkrete initiativer, der kan bidrage til at bryde med den sociale arv på universiteterne.

Det handler ikke om, at alle skal tage en universitetsuddannelse. Men det handler om, at folk, der har forudsætningerne for det og viljen til det, skal sikres bedre muligheder for også at gøre det: At folde talentet ud til glæde for de mange.

Akkurat som vi oplever det under de Olympiske Lege.