Uddannelser til fremtiden

De nybagte studenter pryder gadebilledet i disse dage. De har netop overstået de sidste eksamener og mange kan se frem til at fortsætte studierne på landets universiteter. Her har uddannelserne været igennem en rivende udvikling de seneste 30-40 år.

Men det standser ikke her. Vi skal nemlig blive endnu bedre til at tænke arbejdsmarkedet ind i universitetsuddannelserne. For uddannelse uden jobsigte er som et hus uden tag. Den pointe bliver stadig vigtigere de kommende år, fordi vi har som mål, at halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse – en uddannelse, som de kan bruge til noget.

I løbet af i år forlader cirka 11.000 kandidater de danske universiteter med et eksamensbevis i hånden. Det er fem gange så mange som i slutningen af 1960'erne. Tre gange så mange som i begyndelsen af 1980'erne. Og dobbelt så mange som i starten af 1990'erne.

For flere og flere bliver universiteterne den naturlige adgangsbillet til fremtidens arbejdsmarked. Et arbejdsmarked, der i udgangspunktet er globalt – og hvis jobs i stigende grad baserer sig på viden.

Derfor er det helt afgørende, at fremtidens universiteter matcher arbejdsmarkedets behov. For hvis det danske velfærdssamfund fortsat skal stå stærkt i en globaliseret verden, skal der ikke alene udklækkes flere kandidater. De skal også være godt rustede til at møde fremtidens opgaver.

Det forudsætter en tæt dialog og et stærk samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Universiteter, studerende, virksomheder, faglige organisationer og ministerier bør i det hele taget indgå i et partnerskab om at sikre gode uddannelser til fremtidens arbejdsmarked.

Et partnerskab baseret på forståelse for nødvendigheden af at se uddannelse og arbejdsmarked i sammenhæng – og ikke hver for sig. Det handler om adgangen til studierne, om uddannelsernes indhold og om overgangen fra universitet til erhvervsliv.

Stadig flere jobs forudsætter et højt niveau af viden og kompetence. Derfor er det regeringens klare mål, at flere skal tage en videregående uddannelse. I dag er det cirka 47 procent af en ungdomsårgang, der gennemfører en videregående uddannelse – målet er at nå de 50 procent inden 2015.

Derfor skal alle talenter bringes i spil. Det gælder også unge fra ufaglærte hjem. For den såkaldt sociale arv er desværre udbredt i dag. Kun hver 20. studerende på landets universiteter er vokset op i et ikke-akademisk hjem. Denne tendens skal der gøres noget ved. Dels for at skabe endnu flere valgmuligheder til det enkelte menneske. Dels fordi det omgivende samfund i stigende grad efterspørger højtuddannet arbejdskraft.

Dernæst bør vi se på erfaringerne med nye og eksperimenterede optagelsesformer. På Syddansk Universitet har man for eksempel udvidet andelen af optagelsessamtaler på en række studier. Hvad har det betydet for optaget, og hvad er erfaringerne i det hele taget?

Endelig er det vigtigt med tilstrækkelig information til de studerende om fremtidens arbejdsmarked. Selv om vi aldrig præcist vil kunne forudsige, hvordan fremtidens arbejdsmarked ser ud, kan vi dog med solide arbejdsmarkedsprognoser angive retningen. Det er helt afgørende, at de unge har tilstrækkelig information til, at de kan træffe deres valg af uddannelses- og levevej på et informeret grundlag.

De tider er forbi, hvor langt hovedparten af kandidaterne fra universiteterne blev ansat enten i den offentlige administration, på gymnasierne eller på universiteterne.

Blandt humanisterne er det i dag halvdelen af alle nyuddannede kandidater, der finder beskæftigelse i det private erhvervsliv. Det viser den såkaldte "Humanistundersøgelsen 2007", som de seks universiteter, der uddanner humanister, står bag.

Det fører blandt andet til, at områder som it-kundskab, forretningsforståelse og iværksætteri i højere grad bør inddrages i uddannelserne. Der er ingen tvivl om, at universiteterne har fokus på disse behov og regeringen undersøger i øjeblikket, hvordan et område som for eksempel iværksætteri kan styrkes på de enkelte uddannelser uden at det bliver studietidsforlængende.

Et stærkt match mellem undervisningens indhold og arbejdsmarkedets behov for forskellige kompetencer forudsætter en god dialog mellem universiteterne og aftagerne af universiteternes kandidater.

Derfor blev det i 2007 obligatorisk for universiteterne at nedsætte aftagerpaneler. Panelerne skal inddrages i udviklingen af uddannelserne, og de består af repræsentanter fra uddannelsernes aftagere, eksempelvis virksomheder.

Danske Universiteter og DI har i fællesskab udgivet en publikation med gode råd og vejledning i forbindelse med aftagerpanelernes arbejde. Skal panelerne blive en succes og sikre den stærkere kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked, er det en forudsætning, at aftagerpanelernes input får en reel rolle i forbindelse med udvikling af uddannelser. At der er en gensidig vilje og åbenhed til fordomsfrit at se på uddannelsernes indhold. Og lige så væsentligt, at der er virksomhedsrepræsentanter, der vil engagere sig helhjertet i dette arbejde.

Vi lever i en tid, hvor uddannelses- og arbejdslivet i stigende grad integreres. Med løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse i erhvervslivet og med praktikophold, større brug af gæstelærere og andre erhvervsrelevante kompetencer som en del af uddannelsen på universitetet.

For rigtig mange studerende bliver overgangen fra universitet til arbejdsmarked derfor i praksis en glidende proces, hvor man løbende bliver jobparat.

Gennem de seneste år har vi i Danmark haft en historisk lav ledighed, men alligevel er der flere grupper af akademikere, der fortsat har en forholdsvis høj ledighed. Indsatsen med at hjælpe arbejdsløse akademikere godt i gang på arbejdsmarkedet kan styrkes ved en mere målrettet indsats på overgangen fra studie til arbejdsmarked.

Flere universiteter har i dag aldeles veludviklede services for netop at sikre en god overgang. På for eksempel Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet er der oprettet egentlige karrierecentre, der dels rådgiver og vejleder de studerende i jobsøgningen og dels arbejder med at forbinde virksomheder og studerende.

Vi ser gerne en endnu større udbredelse af disse services. At der skabes professionelle karrierecentre på universiteterne, der ikke alene klæder kandidaterne på til en verden uden for universitetet – men også formidler jobs til de studerende. Det kan ske ved, at universiteterne selv opbygger denne service eller for eksempel indgår et samarbejde med private rådgivere.

Universiteterne har gennemgået en markant udvikling inden for de senere år. Der er skabt større og stærkere enheder med selvstændige bestyrelser. Aftagerne inddrages gennem bestyrelser og aftagerpaneler – og et bredt flertal i Folketinget har sikret milliardinvesteringer i forskning og uddannelse over de kommende år.

Dermed er der skabt stærkere rammer for, at arbejdet med at matche uddannelserne med arbejdsmarkedets behov kan lykkes. Men skal missionen for alvor bære frugt, så kræver det en særlig indsats på en række områder. Det handler om, at alle talenter skal i spil i forbindelse med optagelsen på universiteterne. Det handler om at skabe et endnu stærkere samspil mellem universiteter og aftagere om uddannelsernes indhold.

Og endelig handler det om at udbrede de mange gode erfaringer med karrierecentre og lignende services, således at fremtidens kandidater bliver endnu bedre gearet til fremtidens arbejdsmarked.