Nu åbnes døren til Riget i midten

For godt fire måneder siden understregede jeg i en kronik her i Morgenavisen Jyllands-Posten, at Danmark skulle have en Kina-strategi. Jeg var netop vendt hjem fra et officielt besøg i Beijing og Shanghai, og det stod meget klart, at der var behov for en samlet plan for, hvordan vi bedst styrker samarbejdet med verdens folkerigeste land, når det handler om forskning og uddannelse.

Nu ligger strategien klar, så vi for alvor kan åbne døren til "Riget i midten". Midlerne er blandt andet særlige stipendier til kinesiske elitestuderende og støtte til danske forskeres ophold i Kina. Og det er stipendier, der kan hente kinesiske topforskere til Danmark og særlige trainee- og praktikpladser i virksomheder. Tilmed arbejder vi på at etablere et dansk universitet i verdens folkerigeste land.

Ambitionerne er høje. Men det er også nødvendigt, for konkurrencen er benhård i Kina – også når det gælder forskning og uddannelse. Kina er ikke længere "verdens produktionsværksted". Landet har udviklet sig til at være et af verdens førende vidensamfund med imponerende investeringer i viden.

Faktisk er Kina det land i verden, der investerer mest i forskning og innovation bortset fra USA – og på under ti år er antallet af universitetsstuderende vokset fra godt tre millioner i 1997 til tæt ved 16 millioner studerende i 2005.

Hertil kommer godt 100.000 kinesiske studerende i udlandet. Eller nogenlunde lige så mange studerende, som på alle de danske universiteter tilsammen!

Det er en opsigtsvækkende udvikling i sig selv. Men samtidig er det en attraktiv forandring, der har tiltrukket investorer, virksomheder og videninstitutioner fra hele verden – også fra Danmark.

Kina-strategien indeholder en lang række målsætninger og konkrete initiativer. Nogle kan tages i brug næsten med det samme – andre kræver et lidt længere tilløb.

Lad mig nævne tre væsentlige fokusområder:

For det første skal vi tiltrække flere kinesiske topforskere og elitestuderende til danske universiteter og virksomheder. Med næsten lige så mange universitetsstuderende som de 27 EU-lande tilsammen og verdens største produktion af ingeniører, er Kina en unik mulighed for at tiltrække videnmedarbejdere til Danmark.

Derfor lægger strategien op til, at der skal udbydes flere stipendier til kinesiske studerende, der ønsker at tage en kandidatgrad på et dansk universitet. Når en kinesisk studerende kommer til Danmark, skal der være gode muligheder for at arbejde i en dansk virksomhed som praktikant eller trainee med henblik på en indslusning på det danske arbejdsmarked. 

Internationale opgørelser viser, at en stor del af de kinesere, som opnår en ph.d.-grad uden for Kinas grænser, vælger at blive i udlandet efter endt uddannelse. Der er derfor ingen tvivl om, at der er et stort rekrutteringspotentiale i at øge udvekslingen af talentfulde forskere og studerende mellem Danmark og Kina.

Hertil kommer, at jeg i samarbejdet med Folketingets partier vil arbejde for, at danske universiteter kan tilbyde flere ph.d.-stipendier og post.docs til unge kinesiske topforskere. Dermed får danske forskerteams adgang til en meget stor talentmasse.

For selv om forskerne fra Kina vælger at tage hjem efter en årrække i Danmark, vil der være konkrete fordele i form af personlige kontakter og stærke bånd til fremtrædende forskningsmiljøer i Kina.

Tilsvarende vil kinesiske forskere og studerende, som har opholdt sig en periode i Danmark, ligeledes være attraktive at tilknytte blandt andet for de mange danske virksomheder i Kina. De har tilegnet sig en viden om begge kulturer og samfundsforhold, som er yderst værdifuld på markedet. 

For det andet skal vi sikre, at flere danske forskere og studerende får mulighed for at dygtiggøre sig i Kina. Vi skal simpelthen sætte turbo på mobiliteten til "Riget i midten", fordi det er dér, at meget ny viden ser dagens lys – og hvor udviklingen går rivende stærkt.

Derfor vil jeg lægge op til særlige Kina-stipendier for danske forskere i Kina, så de kan få endnu bedre forudsætninger for at gennemføre deres forskningsprojekter.

Samtidig vil jeg arbejde for, at der fra både dansk og kinesisk side øremærkes midler til offentlige og private forskergrupper, som ønsker at gennemføre fælles projekter. Dermed får danske forskere adgang til de stærke miljøer i Kina, og øger mulighederne for – gennem samarbejde – at takle nogle af de største teknologiske udfordringer.

For det tredje har Danmark store potentialer for videneksport til Kina. For eksempel på områder som miljø, energi og klima. En lang række danske virksomheder har allerede etableret sig med dette formål for øje – men potentialet for dansk eksport af viden om, hvordan man for eksempel løser de gevaldige affalds-, trafik- og miljøproblemer er oplagte.   

De senere års høje vækst og Kinas store afhængighed af fossile brændstoffer – særligt kul – har skabt alvorlige problemer. Op mod 70 procent af Kinas søer og vandløb er forurenede, indbyggerne i mange kinesiske byer har helbredsproblemer som følge af smog fra biler og fabrikker, og Kina er i dag blandt de lande i verden, der samlet set udleder mest CO2. Landet står altså over for væsentlige udfordringer, som vi fra dansk side har gode muligheder – og interesse – i at bidrage til at håndtere.

Disse muligheder for videneksport fik jeg selv bekræftet på mit møde i efteråret i Beijing med den kinesiske forskningsminister Wan Gang. Og det er efterfølgende blevet understreget gennem den konstruktive dialog mellem vore ministerier.

Derfor var det også naturligt, at Danmark for få måneder siden fik en "videnambassade" i Shanghai. "Innovation Center Denmark" er indgangsporten til et tættere samarbejde med kinesiske virksomheder og videninstitutioner.

Når det handler om uddannelse og forskning vil Danmark imidlertid være yderligere interessant, når danske universiteter er fysisk til stede i Kina.

Derfor er vi på vej med planen om at etablere et dansk universitet i Kina. En synlig platform for danske forskere, der ønsker at styrke samarbejdet med forskningsinstitutioner og virksomheder i Kina.

Et sådant universitet kan også danne gode rammer for danske studerende, som ønsker at læse i Kina og være grundlag for udvælgelse af kinesiske studerende til et højt specialiseret job eller en forskerkarriere i Danmark.

Universitetet kan for eksempel etableres som et konsortium af danske universiteter og virksomheder, der hver især bidrager på de områder, hvor de er særlig stærke, og gennem samarbejde opnår en størrelse, som sikrer synlighed og gennemslagskraft i Kina. Sammen med de danske universiteter vil Videnskabsministeriet nu undersøge, hvad der skal til for at etablere et universitet i Kina.

Når vi styrker samarbejdet med Kina, skal vi naturligvis ikke glemme de alvorlige samfundsmæssige problemer, der stadig findes i landet. Kritisk dialog om menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal er derfor et centralt hensyn og en integreret del af Danmarks og EU's samarbejde med Kina.

Som det fremgår af regeringens strategi for Asien, skal Danmark være repræsenteret i verdens vækstområder og samtidig gennem dialog og samarbejde søge at udbrede grundlæggende værdier og rettigheder.

Et andet grundvilkår for samarbejde med Kina er, at vi formår at beskytte viden, teknologier og produkter udviklet i Danmark mod ulovlig kopiering. De kinesiske myndigheder har i flere år været under et stort pres fra EU og USA for at styrke sin lovgivning om ophavsret og især håndhævelsen heraf.

Jeg vil gøre mit til, at vi fra dansk side kan fortsætte den tætte dialog med myndighederne i Kina om opbygning af en kapacitet til håndhævelse af immaterielle rettigheder.

Det skal ske samtidig med, at vi fortsætter det dansk-kinesiske forskningssamarbejde, som allerede er vidt forgrenet. Over de seneste ti år har der for eksempel været en stor vækst i antallet af publikationer med delt dansk-kinesisk forfatterskab. Mellem 1996 og 2006 steg antallet af dansk-kinesiske sampublikationer med 32 procent om året.

Der er således ingen tvivl om, at både danske og kinesiske forskere vurderer, at de har noget at vinde ved at styrke og udbygge samarbejdet.

Med Kina-strategien er banen for alvor kridtet op for at få ekstra vind i sejlene. Nu begynder det egentlige arbejde med at omsætte prioriteringer og nye initiativer til konkrete resultater.

Derfor ser jeg frem til en drøftelse med Folketingets partier om strategiens udmøntning og finansiering. Samtidig glæder jeg mig til at se institutioner, forskere og studerende benytte sig af strategiens muligheder.