Misvisende leder

Aldrig før har så mange penge været undervejs til universitetsverdenen som nu. I denne uge har regeringspartierne sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og de radikale lagt sidste hånd på en aftale om fordelingen af yderligere godt fire milliarder kroner over de kommende fire år til investeringer i forskning og udvikling. Det sker som led i den såkaldte globaliseringsaftale fra 2006. 

Netop af den grund er det utroligt ærgerligt og forstemmende, at Weekendavisens kulturredaktør tilsyneladende ikke sætter sig ordentligt ind i substansen, før han drager kritiske konklusioner om såvel forhandlingerne som regeringens politik på området. 

Det er ikke desto mindre, hvad der skete i sidste uge, hvor avisen leder "Forskningspolitik" bar præg af en række misvisende påstande. Lad mig nævne tre konkrete eksempler:

For det første påstod lederskribenten, at regeringen lægger op til, at kun 10 procent af forskningsmidlerne skal uddeles som frie basismidler til universiteterne. Det er direkte misvisende. Aftalen betyder tværtimod, at hele 55 procent – eller godt 6,7 milliarder kroner – i 2009 skal fordeles som basismidler. Fejlslutningen ligger øjensynligt i det forhold, at avisen kun ser på fordelingen af nye penge i et enkelt år, og glemmer de mange millioner, der allerede er afsat på finansloven tidligere.

Hertil kommer, at der med aftalen bliver frigjort basismidler, som før var bundet til andre formål på universiteterne, herunder medfinansiering af forskningsbevillinger fra forskningsrådene og dækning af følgeomkostninger som husleje og administration, det såkaldte overhead. Aftalen betyder, at der nu lægges et loft på 10 procent over universiteternes medfinansiering, og at de fulde omkostninger fremover dækkes. 

For det andet beskriver lederen investeringerne i strategisk forskning som "polisk bekvemme satsninger og ad hoc-projekter" under "smarte formuleringer", m.v. Det er et meget negativt syn på strategisk forskning, som jeg på ingen måde deler. Men det er også en nedværdigelse af de mange forskere, der har søgt om og modtaget bevillinger fra forskningsrådene. 

Havde skribenten gjort sig lidt mere umage, ville han vide, at flere hundrede forskere, interesseorganisationer, virksomheder, myndigheder, borgere og andre over de seneste mange måneder har bidraget til det såkaldte FORK2015-projekt, der har skabt et solidt fagligt grundlag for fordelingen af de strategiske forskningsmidler. Det er på denne baggrund, at man nu vælger at styrke forskningen i blandt andet danskernes sundhed, et renere miljø, klima- og energiområdet.

For det tredje konkluderer lederen, at regeringen nærer mistillid til forskerne, og at vi svækker universiteternes autonomi. Intet kunne være mere forkert. Det er denne regering, der har stået i spidsen for universitetsreformen, der skabte de selvstændige bestyrelser med eksternt flertal. Det er denne regering, der over flere omgange har givet universiteternes ledelser stadig flere frihedsgrader inden for områder som økonomi, personale og administration. En dialog, som vi i øvrigt fortsætter på uddannelsesområdet. 

Med andre ord: Weekendavisens leder i sidste uge var ikke alene under lavmålet – den var også direkte misvisende på en række konkrete områder. Det synes jeg er ærgerligt for, hvad der ellers kunne være en positiv debat om investeringer i fremtiden.