Lettere adgang til arbejdskraft udefra

Fremtidens vækst og dermed velfærd er tæt forbundet med vores evne til at tiltrække kvalificerede medarbejdere fra udlandet.

For nylig besøgte jeg Danish Crown-slagteriet i Horsens, der beskæftiger medarbejdere fra 36 nationer. Tidligere på måneden havde jeg været hos Microsoft, der i Vedbæk har ansatte fra 40 lande. De er – sammen med mange andre virksomheder – gode eksempler på den globale virkelighed, der allerede kendetegner dansk erhvervsliv.

Samtidig er de eksempler på den måske største udfordring for dansk økonomi i nyere tid. For selv om der står flere end 60.000 ubesatte stillinger hen, så har virksomhederne svært ved at finde ledige hænder til stillingerne. Det får mange virksomheder til at hente medarbejdere i udlandet. 

For nyligt indgik regeringen en aftale om en jobplan med Dansk Folkeparti, de radikale og Ny Alliance. Målet med jobplanen er blandt andet, at det skal være lettere og endnu mere attraktivt for de udenlandske eksperter at tage et job i Danmark.

Planen betyder for eksempel en udvidelse af den såkaldte green card-ordning, der giver udlændinge adgang til at arbejde i Danmark, hvis de har uddannelse, arbejdserfaring og andre relevante kompetencer.

Tilsvarende vil vi gøre det endnu mere fordelagtigt for udenlandske forskere at arbejde nogle år i Danmark. Konkret vil de få muligheden for enten at betale 25 procents skat i tre år eller 33 procents skat i fem år.

Også jobkortordningen styrkes, så udlændinge med en mellemlang videregående uddannelse inkluderes i ordningen. Desuden sænkes lønkravet fra 450.000 til 375.000 kroner.

Men vi introducerer også en helt ny service: Koncernopholdstilladelser. De skal gøre det lettere for koncerner at hente nøglemedarbejdere til Danmark for en periode, uden at der hver gang skal søges om arbejds- og opholdstilladelse.

Det kræver mange ressourcer at rekruttere internationalt, og det er vigtigt, at de udenlandske medarbejdere og deres familier falder hurtigt til i Danmark. Derfor indeholder jobplanen også et nyt tilbud om familiepakker, der vil introducere medarbejderne og deres familier til det danske samfund. Samtidig vil de nye medarbejdere blive tilbudt et internetbaseret danskkursus allerede inden de kommer hertil.

Jobplanen er således et vigtigt skridt i arbejdet med at fremtidssikre Danmarks konkurrenceevne. Men vi skal gøre endnu mere for at åbne døren for danske virksomheder og universiteter, der vil have tættere kontakt med udenlandske specialister.

Det paradoksale er, at det aldrig er tilstrækkeligt at hente kloge hoveder fra udlandet til Danmark. Udfordringen er også at åbne døren til de regioner i udlandet, hvor helt ny viden ser dagens lys – for eksempel Silicon Valley, Shanghai og Singapore. De steder, der er længst fremme, når det handler om nye produkter, ny forskning og nye ideer.

Kina er et oplagt eksempel på den hastige udvikling udenfor Danmarks grænser: Investeringerne i forskning er vokset med cirka 20 procent om året de seneste ti år – og antallet af studerende ved universiteterne forøges tilsvarende med en million om året.

Samtidig efterspørger Kina dansk viden, blandt andet når det handler om at løse nogle af de grundlæggende miljø- og energiproblemer. Der er med andre ord store muligheder for Danmark i Kina.

Det var baggrunden for, at jeg for kort tid siden fremlagde en dansk Kina-strategi. En samlet handlingsplan for, hvordan vi bedst styrker samspillet med verdens folkerigeste land, når det handler om viden. Og som skal understøtte danske virksomheders aktiviteter i Kina.

Meget er nået allerede. Men vi skal videre. I de kommende år bliver nogle af de helt store udfordringer at skabe endnu bedre rammer for, at vi kan udnytte det globale jobmarked til fordel for de danske virksomheder og videninstitutioner.