Kritisk videndeling med Kina

Berlingske Tidende har den seneste tid sat fokus på den kritiske dialog med Kina. Ofte relaterer debatten sig til temaet om menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal. En kritisk dialog om disse emner er en central del af Danmarks og EU's samarbejde med Kina.

Som aktører på forskningsområdet er det imidlertid vores opfattelse, at den kritiske dialog – med al respekt for dialogen om menneskerettigheder – også bør tages på videnområdet.

Den handler blandt andet om grundlæggende principper for forskningsfrihed, valg af videnskabelig metode samt sikringen af immaterielle rettigheder, så forskningsresultater og nye ideer ikke stjæles eller kopieres. 

Derfor er en kritisk dialog på videnområdet netop en vigtig del i den strategi for et tættere vidensamarbejde mellem Danmark og Kina, der blev fremlagt for få uger siden.

På strategiens side 22 slås det for eksempel fast: "Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark er i tæt dialog med myndigheder i Kina om opbygning af kapacitet til håndhævelse af immaterielle rettigheder. Videnskabsministeriet vil i strategiens udmøntning understøtte dette arbejde ved at synliggøre problemstillingen over for samarbejdspartnere i Kina."

Baggrunden er klar: På den ene side er Kina i dag et galoperende vidensamfund med store investeringer i forskning og uddannelse. Det giver store muligheder for danske universiteter og danske videnbaserede virksomheder.

På den anden side kan eller skal vi ikke tage del i udviklingen med bind for øjnene. Som et demokratisk retssamfund har vi en interesse i at udbrede de grundlæggende frihedsprincipper inden for videnområdet, så danske og kinesiske forskere oplever forskningsfrihed i deres samarbejde. Derfor gennemføres danske forskningsinvesteringer i Kina med øje for netop disse principper.

Sidste år indgik Danmarks Grundforskningsfond en samarbejdsaftale med National Science Foundation of China (NSFC) for at sikre, at danske frontforskningsmiljøer får mulighed for at samarbejde med ligestillede kinesiske eliteforskere.

Fondens erfaringer med dette samarbejde har været positive. De har vist, at de værdinormer og kvalitetskrav, der stilles til at deltage i internationale forskningsprogrammer, er sammenlignelige med tilsvarende aftaler og forhold, som fonden har med andre internationale forskningsorganisationer som for eksempel CNRS i Frankrig og Max Planch Selskabet i Tyskland.

Fonden har for eksempel således set, at de kinesiske og danske forskeres fælles ansøgninger med fuld åbenhed om forskningsplanerne er gået ud til international bedømmelse af det forskningsfaglige indhold på samme måde, som fonden oplever i andre internationale relationer. Grundforskningsfonden planlægger på baggrund af de positive erfaringer med NSFC at opslå yderligere tre forskningsprogrammer i løbet af de kommende år.

En åben, men kritisk dialog med de kinesiske forskere og deres organisationer er helt afgørende. Den giver os mulighed for at betone, at forskningens frihed til kritisk at stille spørgsmål, undersøge og vurdere aldrig må kompromitteres af en politisk indblanding. En sådan dialog er efter vores opfattelse den bedste måde for Danmark til at demonstrere, hvorledes forskning på højt internationalt niveau kan udføres.