Danmark på det globale jobmarked

For nylig besøgte jeg Danish Crown-slagteriet i Horsens, der beskæftiger medarbejdere fra 36 nationer. Tidligere havde jeg været hos Microsoft, der i Vedbæk har ansatte fra 40 lande. De er – sammen med mange andre virksomheder – gode eksempler på den globale virkelighed, der allerede kendetegner dansk erhvervsliv.

Samtidig er de eksempler på den måske største udfordring for dansk økonomi i nyere tid. For selv om der står flere end 60.000 ubesatte stillinger hen, så har virksomhederne svært ved at finde ledige hænder til stillingerne. Det får mange virksomheder til at hente medarbejdere i udlandet.

Det gælder også vores forskningsmiljøer, som leder med lys og lygte efter de nødvendige højtuddannede folk.

Fremtidens vækst og dermed velfærd er tæt forbundet med vores evne til at tiltrække højt kvalificerede medarbejdere fra udlandet. Ikke mindst fordi vi ved, at konkurrencen vil centrere sig om videntunge arbejdspladser og teknologier.

Microsoft repræsenterer en branche, der leverer videntunge produkter, og Danish Crown er et eksempel på en traditionel produktionsvirksomhed, der i stigende grad anvender højteknologiske apparater. Tilsvarende er et stigende antal mindre og mellemstore virksomheder dybt afhængige af ny viden og teknologi.

Regeringen har nu indgået en aftale om en jobplan med Dansk Folkeparti, de radikale og Ny Alliance. Målet med jobplanen er blandt andet, at det skal være lettere og endnu mere attraktivt for de udenlandske eksperter at tage et job i Danmark.

Planen betyder for eksempel en udvidelse af den såkaldte green card-ordning, der giver udlændinge adgang til at arbejde i Danmark, hvis de har uddannelse, arbejdserfaring og andre relevante kompetencer.

Tilsvarende vil vi gøre det endnu mere fordelagtigt for udenlandske forskere at arbejde nogle år i Danmark. Konkret vil de få muligheden for enten at betale 25 procent skat i tre år eller 33 procent skat i fem år.

Også jobkortordningen styrkes, så udlændinge med en mellemlang videregående uddannelse inkluderes i ordningen. Desuden sænkes lønkravet fra 450.000 til 375.000 kroner.

Men vi introducerer også en helt ny service: Koncernopholdstilladelser. De skal gøre det lettere for koncerner at hente nøglemedarbejdere til Danmark for en periode, uden at der hver gang skal søges om arbejds- og opholdstilladelse.

Det kræver mange ressourcer at rekruttere internationalt, og det er vigtigt, at de udenlandske medarbejdere og deres familier falder hurtigt til i Danmark. Derfor indeholder jobplanen også et nyt tilbud om familiepakker, der vil introducere medarbejderne og deres familier til det danske samfund. Samtidig vil de nye medarbejdere blive tilbudt et internetbaseret danskkursus, allerede inden de kommer hertil.

Jobplanen er således et vigtigt skridt i arbejdet med at fremtidssikre Danmarks konkurrenceevne. Men vi skal gøre endnu mere for at åbne døren for danske virksomheder og universiteter, der vil have tættere kontakt med udenlandske specialister.

Det paradoksale er, at det aldrig er tilstrækkeligt at hente kloge hoveder fra udlandet til Danmark. Udfordringen er også at åbne døren til de regioner i udlandet, hvor helt ny viden ser dagens lys – Silicon Valley, Shanghai, Singapore. De steder, der er længst fremme, når det handler om nye produkter, ny forskning og nye ideer.

Kina er et oplagt eksempel på den hastige udvikling uden for Danmarks grænser: Investeringerne i forskning er vokset med cirka 20 procent om året de seneste ti år – og antallet af studerende ved universiteterne forøges tilsvarende med en million om året.

Samtidig efterspørger Kina dansk viden, blandt andet når det handler om at løse nogle af de grundlæggende miljø- og energiproblemer. Der er med andre ord store muligheder for Danmark i Kina på forsknings- og uddannelsesområdet.

Det var baggrunden for, at jeg før påske fremlagde en dansk Kina-strategi. En samlet handlingsplan for, hvordan vi bedst styrker samspillet med verdens folkerigeste land, når det handler om viden. Og som skal understøtte danske virksomheders aktiviteter i Kina.

Vi skal ind i varmen hos de bedste udenlandske universiteter og forskningsmiljøer. Vi skal opbygge globale netværk, der ud over universiteter ofte inkluderer førende virksomheder og innovationsmiljøer.

For eksempel trådte Danmark for nylig ind i det anerkendte CITRIS-netværk, der har base i Silicon Valley. Netværket inkluderer blandt andet UC Berkley og førende virksomheder og forskningsinstitutioner inden for it, energi, samt bio- og nanoteknologien. Det danske medlemskab betyder helt nye muligheder for samarbejde med nogle af verdens førende forskere og innovationsmiljøer.

Tilsvarende har vi indgået en samarbejdsaftale med det hæderkronede amerikanske Stanford University i Californien. Alle danske universiteter kan benytte sig af aftalen, der lægger op til et tættere samarbejde – for eksempel omkring gæsteophold – og fælles workshops mellem danske og amerikanske forskere.

Forudsætningen for at vi kan være med, hvor det sker, er selvfølgelig, at dansk forskning er attraktiv og anerkendt set med internationale øjne. At vi selv er førende på en række områder.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Danmark allerede er førende. Netop af den grund skal vi gøre endnu mere for at synliggøre og bakke op om de danske talenter. Så de kan blive ambassadører for Danmark i det store udland, og så de kan være trækplastre for udenlandske universiteter og virksomheder, der søger samarbejdspartnere i Europa.

Vi skal derfor give vores talenter de allerbedste forudsætninger for at drive deres evner så langt som muligt. Vi må ikke være bange for at lade konkurrence drive kvaliteten af dansk forskning til det højeste niveau. Tværtimod skal vi turde sætte fokus på eliten – både hvad angår forskning og uddannelse.

Meget er nået allerede. Men vi skal videre. I de kommende år bliver nogle af de helt store udfordringer at skabe endnu bedre rammer for, at vi kan udnytte det globale jobmarked til fordel for de danske universiteter, studerende og virksomheder.

Nogle af de områder, jeg vil fokusere på er:

• Større frihed til universiteterne, så de kan tage kampen op om talenterne og tiltrække udenlandske topforskere og studerende – og fastholde de danske.
• Flere danske universiteter skal markere sig i udlandet. Det være sig gennem stærke samarbejdsaftaler eller via egentlige afdelinger i de førende regioner rundt omkring i verden.
• En forstærket videneksport, der kan markedsføre Danmark på det globale jobmarked. Der er store potentialer for Danmark, når det handler om salg af den viden og teknologi, der skal til, for at skabe et renere miljø og et bedre klima i lande som Kina og Indien.

Fremtidens vækst er tæt forbundet med vores evne til at koble os på verdensmarkedet for viden. Lykkes missionen, har vi for mig at se skabt et enormt potentiale for fremtidens velstand i Danmark.

Vi har alle muligheder for at gå hele vejen.