Berlingske går galt i byen

Jeg tror, vi var mange, der forleden var ved at få morgenkaffen galt i halsen over Berlingske Tidendes leder (16.10), hvor det påstås, at dansk forskning er "i knibe".  

Faktum er, at vi i disse år oplever danmarkshistoriens største investering i forskning og udvikling. Der er tale om hidtil usete store investeringer, der betyder, at de årlige bidrag til forskningen vokser fra små 13 milliarder kroner i 2006 til godt 18 milliarder kroner i 2010. Bare i de igangværende finanslovsforhandlinger er vi ved at fordele tre milliarder kroner til forskning og udvikling.   

I en tid, hvor der efterspørges flere penge til sygehuse, børnehaver og plejecentre er det historisk, at det er lykkedes at samle Folketinget til milliardinvesteringer i forskning og udvikling. 

Samtidig oplever vi i disse år en markant stigning i antallet af forskere. Hvor universiteterne i 2006 optog godt 1.400 nye ph.d.-studerende, er vi allerede forud for planen om at nå de 2.400 ph.d.-studerende i 2010.

Samtidig rykker de danske universiteter frem på de internationale ranglister: Danmark har netop fået to universiteter på top-100 listen. Det er intet mindre end imponerede.

Der er ikke på noget tidspunkt før blevet investeret flere penge i forskningen fra offentlig side. Derfor er det helt ude at trit, når Berlingske påstår, at forskningen er i knibe, og at forskningspolitikken halter.   

Fordi et forskningsmiljø på Københavns Universitet tilsyneladende ikke er blevet vedligeholdt, bør det ikke tegne et samlet billede af danske universiteter i forfald. Lad mig i den forbindelse minde om, at Berlingske Tidende ikke har holdt sig tilbage i debatten om universiteternes selvstyre. 

Derimod deler jeg bekymringen for, at en stor del af de private virksomheder lægger deres forsknings- og udviklingsaktiviteter i udlandet – og mindre i Danmark målt i forhold til samfundsøkonomien. 

Mens de offentlige investeringer vokser og når målet om én procent af BNP i 2010, er den private forsknings-andel faldet fra 1,78 procent i 2003 til 1,65 i 2006. 

På den ene side er det en helt naturlig konsekvens af globaliseringen, at virksomhederne lægger en række af deres aktiviteter i udlandet, for eksempel for at få de nødvendige medarbejdere og for at være tættere på markedet. På den anden side er det danske samfund – og dermed virksomhederne selv – afhængige af stærke forskningsmiljøer herhjemme.  

Da erhvervslivets manglende forskningsinvesteringer blev kendt i foråret, inviterede jeg straks de tre store erhvervsorganisationer til et møde på mit kontor. Efter sommerferien kaldte jeg en række erhvervsorganisationer, forskningstunge virksomheder og universiteter sammen til en rundbordssamtale på Christiansborg. Formålet var at drøfte, hvad der kan gøres for at vende udviklingen i den private forskning. 

Efterfølgende har jeg skriftligt bedt alle medlemmer af Globaliseringsrådet, herunder repræsentanter fra erhvervslivet, om at komme med konkrete tiltag.

På ovenstående baggrund finder jeg det besynderligt, at Berlingske Tidende i sin leder påstår, at jeg ikke tager udviklingen alvorligt – intet kunne være mere forkert.