Skulderklap til erhvervsforskningen

For kort tid siden havde jeg lejlighed til at besøge Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA) for at overrække priser til to forskere, der har gjort en ekstraordinær indsats for at formidle deres resultater til erhvervslivet.

Erhvervsforskningen er i det hele taget vigtig, fordi den sætter virksomheder i stand til at navigere målrettet i en globaliseret verden, og fordi den leverer ny viden om markedets behov og interesser. Og når virksomhederne formår at udstikke den rette kurs, så skaber det vækst og beskæftigelse i Danmark.

Danske virksomhedernes konkurrencekraft afhænger af, om de er i stand til at udvikle nyskabende produkter, som kan afsættes på et marked. Det kræver ikke alene ny teknologi. Det kræver også evnen til at anvende teknologien i markedet og dyb viden om brugernes behov.

Her er der måske en tendens til, at erhvervsrelevant forskning alene forbindes med patenter og udvikling af ny teknologi. Men viden om for eksempel organisation, marked, kultur, ledelse, og læring er også vigtige parametre for at skabe vækst og beskæftigelse. Det vil jeg som videnskabsminister gerne være med til at sætte fokus på.

Derfor har regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre aftalt en ny satsning på brugerdreven innovation. Satsningen indgik som en del af forliget om udmøntning af globaliseringspuljen, der løfter investeringerne i forskning fra godt 12 mia. kroner i år til næsten 18 mia. kroner i 2010.

Det betyder bl.a., at vi de næste tre år vil udmønte i alt 390 mio. kr. til forskning og projekter i brugerdreven innovation. Formålet er at udvikle ny viden om for eksempel menneskers behov for ny teknologi og virksomhedernes markeder og kunder.

Lad mig også fremhæve forskningsprogrammet "Kreativitet, Innovation, Nye produktionsformer og Oplevelsesøkonomi", som over tre år skal udmønte 78 mio. kr. Programmet tager udgangspunkt i et større idékatalog, "Det innovative humaniora og samfundsvidenskab", som er udarbejdet på initiativ af Videnskabsministeriet.

Der er altså vilje til at investere i samfundsvidenskabelig og humanistisk erhvervsforskning, når der er gode forslag på bordet. Derfor skal vi i det hele taget blive bedre til at anskueliggøre, hvordan erhvervsforskningen kan gøre en forskel for virksomhedernes bundlinje.

Vi skal blive bedre til at dokumenterer, hvordan der skabes merværdi gennem en bedre markeds- og kulturforståelse, mere innovation, bedre ledelse, nye organisationsformer, osv. og derudaf lære, hvordan vi kan styrke disse områder. Ansvaret hviler ikke kun på forskningsinstitutionerne, men også på de virksomheder, som efterspørger den relevante forskning.