Politikens snævre syn på studerende
Indlæg af videnskabsminister Helge Sander (V) offentliggjort i Politiken 10. oktober 2007 under titlen "Studiejob forkorter uddannelsen".
Regeringen vil give de studerende større frihed til at tjene penge ved siden at studierne. Dette nye forslag blev overraskende kritiseret i Politikens leder lørdag den 6. oktober, hvor man argumenterede for et noget snævert livssyn: Studerende skal studere. Punktum.
Der flere gode grunde til, at regeringen har foreslået at hæve fribeløbet for studerende, så man kan tjene flere penge ved siden af studierne:
Alt for ofte har vi hørt om kedelige eksempler på studerende, der skal betale SU tilbage, fordi de har "tjent for meget" ved siden af studierne. Eller eksempler på studerende, der efter endt uddannelse får et job midt i året, og derved utilsigtet kommer til at tjene for meget i forhold til SU. Derfor bliver fribeløbet sat op, så man kan tjene flere penge uden at komme i klemme.
Samtidig er det jo ingen hemmelighed, at vi mangler hænder på arbejdsmarkedet. Hvis studerende har tid, overskud og lyst til at arbejde - ved siden af studierne – så skal snævre beløbsgrænser og firkantede regler ikke stå i vejen for, om man tager et studiejob eller ej.
Der er derfor heller ingen modsætning mellem ambitionen om at fjerne "specialesumpen" og forhøje fribeløbet. Et studiejob kan aldrig træde i stedet for et studie. Men det kan være et fagligt og økonomisk supplement, der i mange tilfælde faktisk hjælper studerende ud af specialesumpen og ind på arbejdsmarkedet.
Faktisk viser analyser, at der generelt en positiv sammenhæng mellem at have et vist omfang af erhvervsarbejde og et lavt frafald, kort studietid, god startløn og høj beskæftigelse.
Det handler derfor ikke om, at studerende skal være en "billig arbejdskraft" – som Politiken påstår – men om, at det altid skal kunne betale sig at arbejde – også når det gælder jobs ved siden af studierne.
