Mønsterbrydere i forskningseliten

Jeg har længe set frem til det arrangement, som Glyptoteket i København i dag lægger ramme til. I dag hylder vi nemlig Danmarks fremmeste, mest lovende og mest talentfulde forskere på den årlige Eliteforsk-konference. Og i modsætning til, hvad man måske skulle tro, er det ikke kun folk, der er opvokset i akademikerhjem, som er blandt prismodtagerne.

77 danske forskere vil på konferencen få overrakt priser eller rejsestipendier for sammenlagt mere end 16 millioner kroner. Prismodtagerne strækker sig fra helt unge ph.d.-studerende til professorer med mange års erfaring og bred international anerkendelse. Men fælles for dem alle er, at de repræsenterer det fremragende.

De er blevet indstillet og udpeget til at være de allerbedste og dygtigste. Og det anerkender vi i dag med en række priser og rejsestipendier. Ikke mindst Videnskabsministeriets store Eliteforskpriser på hver én million kroner til fem fremragende forskere.

Det er anden gang, at vi holder denne årlige hyldest til spydspidserne inden for dansk forskning - og det har været med stor glæde, at jeg har været med til at indlede denne tradition. Helt tilbage fra min tiltræden som videnskabsminister har det været en hjertesag for mig, at den danske forskningselite skal støttes og hædres. Det er der en række gode grunde til.

For det første handler det om at belønne dem, der yder noget ekstra og kan noget ekstraordinært. Forskningsverdenen er i forvejen en ekstremt konkurrencepræget verden, hvor det handler om konstant at være nyskabende og på forkant med udviklingen. Det gælder for den enkelte forsker.

Men det gælder lige så meget for et helt land som Danmark, der i den globaliserede verden jo i høj grad skal overleve på at være helt i front med forskning og vidensudvikling. Derfor skal vi belønne de spydspidser, der er med til at trække os fremad med deres store talent og deres ekstraordinære indsats.

For det andet er eliten forbilleder og rollemodeller for alle de andre. Når vi fremhæver de allerdygtigste på den måde, som vi gør dag, så er vi også med til at skabe opmærksomhed omkring forskning som en attraktiv og spændende levevej. Det er vigtigt - for det er en væsentlig forudsætning for, at Danmark kan forblive i front, at de dygtigste og meste talentfulde unge vælger forskningsvejen.

Derfor har regeringen valgt - sideløbende med den generelle massive milliardinvestering i forskning og udvikling, der starter i år - at understøtte eliten både blandt forskere og blandt studerende. Foruden Eliteforsk-priserne vil særligt udvalgte uddannelser således få mulighed for at udvikle nye internationale toårige eliteuddannelser på et meget højt fagligt niveau - og med tæt forbindelse til elite-forskningsmiljøerne.

Der er også en anden særlig glæde forbundet med uddelingen af dette års Eliteforsk-priser. Vi siger jo altid, at en forskerkarriere skal være for de dygtigste studerende - uanset hvilken baggrund, de kommer fra. Men hidtil har historien desværre vist, at meget få forskere har en baggrund i hjem uden tradition for videregående uddannelse.

Et barn fra et hjem med højtuddannede forældre har langt større chance for at gøre karriere som forsker end et barn fra et ufaglært hjem. Faktisk er sandsynligheden hele 35 gange større.

Men blandt dagens prismodtagere er der flere eksempler på mønsterbrydere, der gør statistikken til skamme. Blandt de fem modtagere af de store EliteForsk-priser kommer tre af modtagerne således fra ikke-akademiske hjem.

De viser, at døren til et liv som eliteforsker kan åbnes af alle med vilje, interesse og evne - uanset at de ikke er vokset op hos forældre med kandidatgrader. Også på den måde er de forbilleder for alle os andre.