Handling tæller mere end ord – derfor skal Danmark have en Kina-strategi
Indlæg af videnskabsminister Helge Sander (V) offentliggjort i Jyllands-Posten 17. oktober 2007.
I denne uge holder man efterårsferie i Kina – vel at mærke i halvdelen af ugen. Alt i mens vi i Danmark forbereder os på at holde mindst én uges ferie i midten af oktober, nøjes kineserne altså med tre dage.
Det er et godt billede på den foretagsomhed, der i så høj grad kendetegner Kina. Det er landet med de store mål, som ikke forbliver drømme i hovedet, men som tværtimod realiseres i et hidtil uset højt tempo. For som man selv udtrykker sig på disse kanter: Handling tæller mere end ord.
Det er et af de klare indtryk, jeg har taget med mig hjem efter et officielt besøg i Beijing og Shanghai, hvor der deltog en række danske erhvervs- og universitetsfolk.
At handling tæller mere end ord – var også budskabet da jeg besøgte Fudan University i Shanghai. Universitetet har en klar målsætning om at udvikle sig til et af verdens førende universiteter. I dag er Fudan Kinas tredje mest anerkendte universitet ud af landets godt 1800 højere læreranstalter. Danmark har som bekendt otte universiteter.
Universitetet optager godt 20.000 af de dygtigste studerende fra et opland, der alene i Shanghai tæller over 20 millioner mennesker. Der investeres storstilet i laboratorier, der fokuseres på at tiltrække anerkendte udenlandske forskere, og der etableres tætte samarbejder med førende universiteter i udlandet. For eksempel udbyder Fudan University masteruddannelser i samarbejde med Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA og London School of Economics (LSE) i England.
Selvfølgelig hverken kan eller skal vi – som lille land med begrænsede ressourcer – konkurrere med de store tal fra verdens folkerigeste land. Det ville ikke give mening. Men der er ingen tvivl om, at vi kan lære meget af kinesernes evne til at sætte sig store mål og gennemføre dem.
Ikke mindst hvad angår forskning, innovation og uddannelse, som er vores adgangsbillet til første klasse i den globale konkurrence. Tag nu Tsinghua Science Park, som jeg besøgte i Beijing. Der er tale om Kinas største forskerpark, som blev udtænkt og opført på godt ti år og som er placeret i et område, der i dag er Kinas svar på Silicon Valley.
Parken fungerer som base for både kinesiske og udenlandske virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter, og den arbejder målrettet på at omsætte nye idéer til nye virksomheder. Blandt parkens beboere gemmer sig udviklingsafdelinger fra Google, Microsoft, Deutsche Bank m.v.
Der er ingen tvivl om, at viden i dag er noget man handler med og bytter med globalt. Det er derfor også et omdrejningspunkt for de førende universiteter og forskerparker i Kina.
Hvis vi fra dansk side vil realisere vore egne ambitioner om at blive et førende vidensamfund, så skal vi for alvor åbne døren til udlandet, når det handler om forskning, uddannelse og innovation. Det gælder også til de regioner i Kina, som om ganske få år vil være at finde blandt verdens førende videnmiljøer, blandt andet på det højteknologiske område.
Vi er selvfølgelig ikke de eneste, der ser store potentialer i at samarbejde med Kina på videnområdet. Der er mange om buddet – og konkurrencen er fair, men også hård. Da den svenske forskningsminister for nylig besøgte Kina var det med en delegation på 170 deltagere – til sammenligning med vores 30 erhvervs- og universitetsfolk!
Heldigvis starter vi ikke fra bunden. Vi har allerede et godt udgangspunkt, når det handler om at samarbejde med Kina. Adskillige danske virksomheder er i dag godt repræsenteret på det kinesiske marked og de oplever ofte store vækstrater.
Flere af vore universiteter har allerede veletablerede relationer til kinesiske partnere – og samarbejdet er kun blevet stærkere de senere år. I den forbindelse havde jeg under min rejse fornøjelsen af at overvære underskrivelsen af en samarbejdsaftale mellem IT-Universitetet og én af Kinas førende uddannelsesinstitutioner, Beijing University. En aftale, der skal skabe nye muligheder for en virtuel uddannelse på tværs af grænserne, ja kontinenterne.
Rejsen til Kina har også styrket rammerne for det dansk-kinesiske samarbejde: Sammen med Bertel Haarder og den kinesiske undervisningsminister Zhou Ji underskrev jeg to samarbejdsaftaler om uddannelse, der blandt andet betyder, at det fremover bliver lettere for danske studerende at læse videre i Kina, fordi vi nu har aftalt at anerkende hinandens uddannelsesgrader.
Tilsvarende mødtes jeg med den kinesiske videnskabsminister Wan Gang for at underskrive en fælles forskningsaftale. En aftale, der giver danske og kinesiske forskere mulighed for at samarbejde om fælles forskningsprojekter, laboratorieudstyr, forskeruddannelse, mv.
Endelig indviede jeg Danmarks nye "videnambassade" i Shanghai. Ambassaden, der officielt kaldes for Innovation Center Denmark, har til opgave at forbinde danske virksomheder, universiteter og investorer med kinesiske partnere. Konkret vil man som dansk virksomhed f.eks. kunne få hjælp til at identificere samarbejdspartnere, sparring omkring forretningsplaner, rådgivning om kapitalsøgning, mv.
Men vi skal videre endnu. Danmark skal have en klar Kina-strategi: Kina er et vækstmarked for dansk eksport. Alene siden 2006 er eksporten til Kina vokset med 40 procent Der er med andre ord rigtig store eksportpotentialer for danske virksomheder.
Kina er målet for stadig større danske investeringer. Årligt investeres der for over ni milliarder kroner i verdens folkerigeste lande – en vækst på 32 procent alene siden 2004. Vi skal sikre, at investeringerne også skaber vækst og udvikling i Danmark.
Hele 25 procent af verdens samlede arbejdsstyrke befinder sig i Kina. Arbejdsstyrken bliver stadig mere veluddannet, og mange forskere kan sagtens matche det danske niveau.
Kina investerer massivt i forskning og udvikling. Landet leverer et forskningsbudget, der årligt vokser med hele 20 procent. Kommercielt og forskningsmæssigt er Kina det kraftcenter i verden, der er i stærkest udvikling. For eksempel skyder der den ene forskerpark op efter den anden.
Kina huser stadig flere danske virksomheder. Godt 350 danske firmaer befinder sig allerede i Kina, og endnu flere er på vej. Disse virksomheder skaber ofte vækst i begge lande, men de har brug for veluddannede medarbejdere med dansk-kinesiske kompetencer.
En egentlig strategi skal koordinere de mange igangværende danske initiativer, så vi får endnu mere ud af dem. Vi har allerede mange initiativer i gang, men vi kan få mere ud af dem, hvis vi tænker dem sammen i en helhed. Samtidig kan vi styrke vores strategiske fokus med nye initiativer og nye tiltag, så vi bliver endnu bedre i stand til at udnytte mulighederne.
Derfor vil jeg gerne give bolden op til en bred debat om, hvad en sådan Kina-strategi skal indeholde. Jeg lytter til alle gode forslag og ideer og har selv nedsat en intern arbejdsgruppe, der inden for kort tid skal levere nogle konkrete forslag, så vi allerede ved årsskiftet har en Kina-strategi klar.
Jeg forventer, at en strategi vil få ben at gå på med støtte fra Folketingets partier. Men staten kan ikke realisere en Kina-strategi alene. Andre aktører, herunder virksomheder og universiteter, må også udnytte mulighederne. For eksempel kan man forestille sig, at virksomhederne selv bidrager med trainee-stillinger for kinesiske studerende i Danmark og at universiteterne styrker mulighederne for udveksling af studerende og samarbejde omkring forskning og udvikling.
Viden om dansk-kinesiske forhold er alfa om omega, hvis danske virksomheder og universiteter, skal gøre sig gældende i Kina. Netop derfor er praktikpladser og udvekslingsaftaler af så stor betydning.
Men vi får travlt, hvis vi skal gøre os gældende. Vinduet til Kina bliver ikke ved med at være åbent for altid. Det er nu, der skal sættes ind. Derfor kan det være, at vi alligevel må tage noget af efterårsferien i brug – akkurat ligesom kineserne, der arbejder målrettet på at gøre ord til handling.





