Galathea er en succes

Der kan ikke gå 50 år, før vi udruster en ny Galathea-ekspedition. Den konklusion vil jeg gerne komme med allerede nu – selv om "Vædderen" stadig har nogle tusinde sømil og nogle ugers rejse tilbage.

At den – som Lars Kolind har foreslået i Jyllands-Posten 10/2 – skal gøres til et permanent, jordomrejsende forskningsskib med egen finanslovsbevilling, er måske trods alt for ambitiøst.

Men at Galathea 3-ekspeditionen allerede for længst har bevist sit værd, er helt sikkert. Det er der behov for at fastslå efter en debat, hvor lidt for mange har ladet sig forblænde af én journalist-kendis' efter min mening helt misforståede holdning til ekspeditionen.

En af dem er min ellers fornuftige folketingskollega Rasmus Prehn (S), der 10/2 her i avisen helt uden videre affærdigede hele ekspeditionen som et "sejlende cirkus". Det er jeg fuldstændigt uenig i. Jeg er sikker på, at ekspeditionen vil sætte sig varige spor i det danske naturvidenskabelige landskab i lang tid fremover.

Ny global viden

Allerede nu kan vi glæde os over en række nyopdagelser af fisk, organismer og plantearter. Opdagelser, der er gået verden over. Men endnu vigtigere er indsamlingen af de enorme mængder af materiale og data, som forskerne nu skal i gang med at bearbejde – og som i de kommende år vil blive omsat til gennemgribende ny global viden og indsigt om hav, klima, miljø og liv. Så vil de store forskningsmæssige gevinster ved ekspeditionen fremstå knivskarpe.

På samme måde vil de undervisningsmæssige gevinster blive klarere – i takt med at ekspeditionen i de kommende år vil blive inddraget stadigt mere i den naturfaglige undervisning over hele landet.

Allerede nu bliver Undervisningsministeriets særlige Galathea-hjemmeside til undervisningsbrug brugt af 5000 såkaldt unikke brugere om ugen. Interessen vil nok ikke blive mindre næste skoleår, da Galathea i langt højere grad er tænkt ind i undervisningsplanerne i såvel børnehaver som folkeskoler og gymnasier.

Og forhåbentlig vil det også på et tidspunkt gå op for alle, hvor meget der egentlig er blevet skrevet og bragt om naturvidenskab i medierne siden Galatheas afsejling i august.

Interessant formidling

Vi taler om op mod 2000 artikler om måneden, der har handlet om "Vædderen" og dens besætning. Beskrivelser af dagligdagen om bord, portrætter af ekspeditionens deltagere – og ikke mindst en hel del yderst interessant og vedkommende formidling af væsentlige emner og forskningsprojekter.

Den store mængde artikler om især naturvidenskabelig forskning havde vi nok næppe set, hvis ikke det havde været for Galathea. Alt dette gør, at jeg ikke tøver med allerede nu at kalde ekspeditionen for en stor succes.

Der er i disse år stor fokus på forskningsformidling. At den viden, der bliver produceret på universiteter og forskningsinstitutioner, også bliver udbredt til alle os andre. Det være sig viden, der bliver anvendt i private og offentlige virksomheder som almen oplysning til befolkningen generelt.

Begge dele ligger mig stærkt på sinde – og netop det brede undervisnings- og formidlingsarbejde er Galathea-ekspeditionens absolutte hovedformål ved siden af førsteklasses forskning.

At formidle førsteklasses forskning er en udfordring, men man skal passe på, at man ikke ender i pseudoformidling. Udtrykket "sejlende cirkus" ville virkelig være kommet til sin ret, hvis Galathea var endt som en – i øvrigt meget dyr – række stunts og happenings, der skulle fortælle "lidt om forskning". Ingen ville blive væsentligt klogere, mere inspireret eller mere beriget.

Som det er i dag, har befolkningen en noget anden indstilling til ekspeditionen end Rasmus Prehn: En undersøgelse fra slutningen af december viste, at mere end 80 procent af danskerne kender til Galathea – og at tre fjerdedele af dem er positivt indstillet over for ekspeditionen.