Forskere skal blande sig i den offentlige debat

Politikens debatspalter har den seneste tid bragt en række indlæg fra nogle få forskere, der kritiserer regeringen for at skære i forsknings- og ytringsfriheden.

Kritikken vil jeg meget gerne svare på. Men lad mig først slå fast, at denne regering har stået i spidsen for danmarkshistoriens største investering i viden. Samtidig har vi i samspil med ledelserne for universiteter og sektorforskningsinstitutter skabt færre og stærkere universiteter, der er klar til at imødegå den globale konkurrence på viden.

Derfor må jeg indrømme, at det virker noget besynderligt, når forskere antyder, at vilkårene på de danske videninstitutioner er blevet dårligere med VK-regeringen.

Selvfølgelig er der ikke forskel på forskningsfriheden før og efter disse strukturændringer. Universiteterne har forskningsfrihed, og ledelserne skal værne om denne. Forskerne kan frit vælge metode, fremgangsmåde og emne. Tilmed – og måske vigtigst af alt – er forskningsfriheden nu også blevet lovfæstet for de mange forskere fra sektorforskningsinstitutionerne, der ikke før havde denne frihed indskrevet i loven.

I stedet for – i flyvske vendinger – at anklage regeringen for at gribe ind i forskningsfriheden vil jeg opfordre kritikerne til at fremvise konkrete eksempler på situationer, hvor regeringens politik direkte har begrænset forskningsfriheden for den enkelte forsker.

Regeringen er også blevet kritiseret for at ville begrænse forskeres ytringsfrihed. Men der er heller ikke forskel på ytringsfriheden før og efter fusioner og forskningsinvesteringer.

Lad mig fremhæve den præcisering af universitetsloven, som vi gennemførte i 2003: At universiteterne skal "tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat". Jeg har fuld tiltro til, at ledelserne på universiteterne vil sikre at dette.

Faktisk mener jeg, at forskere har et særligt ansvar for at blande sig og ytre sig kritisk, hvis de mener, at grundlaget for en offentlig beslutning ikke er forskningsfagligt i orden. Som eksperter besidder de en faglig indsigt, der gør dem såvel berettigede – men også forpligtede – til at blande sig.

Jeg vil gå så langt som til at understrege, at forskere er forpligtigede til at råbe op i de tilfælde, hvor de er fagligt uenige med forskningen, for eksempel i forbindelse med løsningen af en myndighedsopgave. For kritisk debat er med til at udvikle vores samfund.