Åbenhed fremmer kvaliteten

Vi ser dem over det hele. Om det er i grønthandleren, i supermarkedet eller i pølsevognen så er vi blevet vant til at se de grønne smileyer fra Fødevarekontrollen.

Og vi er glade for dem. En undersøgelse fra starten af i år viste, at vi lægger afgørende vægt på smileyordningen og bruger den ganske aktivt i vores valg og fravalg som forbrugere. Åbenhed og gennemsigtighed tiltaler os – og det samme gør den præventive effekt, der alt i alt må formodes at give bedre hygiejniske forhold i fødevarebranchen.

Når jeg som videnskabsminister nævner smileyordningen, er det fordi, at den rummer gode eksempler til efterfølgelse. Men også fordi, at jeg i den senere tid er blevet mindet om den modstand og bekymring for "gabestokslignende" metoder, som de nu populære smileyer blev mødt af, da de blev indført – og da det blev besluttet at offentliggøre dem på internettet.

Men først lidt om baggrunden: I regeringen har vi siden vores tiltræden arbejdet konsekvent for en lignende åbenhed og gennemsigtighed på de danske uddannelser.

Vi ønsker, at de danske studerende har mulighed for at vælge sig ind på et studie på det bedst mulige grundlag – og vi tror på den kvalitetsskabende effekt, det har, når man på en række parametre enkelt og åbent kan sammenligne de enkelte universitetsuddannelser med hinanden.

Universiteterne skal allerede i dag offentliggøre en række oplysninger, der kan kvalificere de potentielle studerendes studievalg: Fra uddannelsesudbud og værdigrundlag over karaktergivning og frafald til fuldførelses- og beskæftigelsesfrekvens. Samt ikke mindst de aktuelle evalueringer af uddannelserne.

Denne ordning vil vi nu gøre endnu mere anvendelig for de studerende. Da vi ønsker også at skabe den størst mulige åbenhed om kvaliteten af selve undervisningen på de enkelte uddannelser, vil vi nu også have de studerendes egne evalueringer af undervisningen offentliggjort på universiteternes hjemmesider. Det er en del af det ændringsforslag til Universitetsloven, som jeg fremlagde i sidste uge.

Denne synliggørelse og dokumentation af, hvor den gode undervisning finder sted, vil understøtte de studerende til et mere kvalificeret valg af kurser og uddannelse. Og så vil det fastholde universiteternes fokus på at levere undervisning af høj kvalitet.

Men lige som med smileyordningen, så falder dette forslag ikke i lige god jord alle steder i universitetsverdenen. Det er en gabestok – og de enkelte undervisere vil blive hængt ud på internettet, lyder det fra nogle. Og de studerendes egne evalueringer kan i øvrigt ikke bruges til noget – for de vil give dårlige evalueringer, hvis der bliver stillet for store krav til dem, er det lydt fra andre.

Den sidste indvending har jeg meget svært ved at tage alvorligt. Den er udtryk for et syn på de studerende, som forhåbentlig ikke er særlig udbredt. Hvis opfattelsen til de studerendes evalueringer virkelig er, at de ikke kan bruges til noget, så er der al mulig grund til at ændre på forholdene.

Den første indvending er derimod fuldt forståelig. Men det har heller aldrig være regeringens intention, at enkeltpersoner skal eksponeres, når evalueringerne offentliggøres.

Vi har præciseret i vores bemærkninger til lovforslaget, at der skal sikres fuld anonymisering i offentliggørelsen – sådan at den enkelte underviser ikke længere er identificerbar. Og når loven er vedtaget, vil de præcise regler og retningslinier blive udarbejdet i samarbejde med universiterne.

På den måde går vi langt fra lige så vidt som med smileyordningen. Men formålet er det samme: Gennem åbenhed og gennemsigtighed at give de studerende større valgfrihed – og i sidste ende at fremme bedre undervisning alle steder.