Verden er blevet flad

Verden er blevet flad. I gamle dage var der billedlig talt bakker, bjerge og alskens forhindringer for, at markedet fungerede frit og optimalt. Det gjorde, at nogle lande kunne hygge sig i smug. Mens andre lande blev holdt ude.

De sidste 20 år har fjernet forhindring på forhindring. Det har så at sige gjort verden flad og gjort verden til et stort marked for globaliseringen. Tænk selv efter: Kommunismen brød sammen og åbnede nye, store markeder.

Indien og Kina kom med i verdenshandelen med mere end to milliarder mennesker. Ny teknologi har forbundet markederne på en måde, så aktiemarkedet aldrig sover. Transport er billigt som ingensinde. Frihandel betyder, at varer og ydelser i langt højere grad produceres, hvor det er bedst og billigst.

Det er i den nye, flade verden, at vi danskere skal gøre os gældende. Alle de mange fine, internationale undersøgelser viser, at vi klarer os godt. I dag. Men hvordan sikrer vi, at vi klarer os lige så godt i morgen og i fremtiden?

Den udfordring har vi nu tygget godt og grundigt på i Globaliseringsrådet. Og for et par dage siden er regeringens strategi for Danmark i globaliseringen blevet præsenteret. Med 333 bud på, hvordan vi sikrer os i en verden, der er blevet flad, har vi nu et samlet udspil som grundlag for en debat mellem Folketingets partier. Debatten er nødvendig, fordi alle er enige om, at det ikke er lave lønninger vi skal konkurrere på. Regeringens udgangspunkt er det klare, at vi skal blive bedre, når de andre bliver billigere.

Godt en tredjedel af forslagene handler om, hvordan vi spreder viden, får bedre uddannelser og bedre forskning. Visionen er, at vi får de bedste uddannelser, vi bliver førende vidensamfund og vi bliver bedst til at sprede viden ud til erhvervslivet. Disse tre dele kræver en kæmpe indsats, men som sagt viser Danmark internationale placering, at forudsætningerne er på plads:

For det første skal vi have verdens bedste uddannelser. Vi vil styrke undervisningen gevaldigt. Der skal være prestige i at undervise. Og ved at styrke forskningen styrker vi også den forskningsbaserede undervisning. Samtidig skal vi blive langt bedre til at byde de unge velkomne.

Vi skal sikre, at de unge får en god start på universitetet, der skal være tilbud om karrierevejledning, og vi skal blive langt bedre til at opmuntre de, der har mod på at starte egen virksomhed. Og så skal vi blive langt bedre til at hjælpe de unge til også at få en god afslutning på studiet, så de ikke går rundt i flere år med et ufuldendt speciale.

Her er virkelig meget, der kan gøres, så færre falder helt fra uddannelsen eller bruger for meget tid på at skifte studieretning. Det samme gælder i spørgsmålet om at få godskrevet beståede fag – merit – hvis man vil skifte studieretning eller universitet. Dér skal vi have langt, langt mere fleksibilitet til gavn for de studerende.

Til en god uddannelse hører også, at man kan gøre sig færdig i rette tid. Det nytter ikke, at vi gør det til en særlig dansk værdi, at højtuddannede unge er 30 år før de starter på arbejdsmarkedet. Danske unge kommer bagud på point, hvis de bliver for sent færdige i forhold til deres jævnaldrende konkurrenter fra andre vestlige lande.

Der er langt mere perspektiv i, at højtuddannede unge er parat til at tage fat på arbejdsmarkedet når de er omkring 25 år. I stedet for at holde lange pauser, er det langt bedre at komme hurtigt i gang med at læse og så få de store oplevelser i studietiden, for eksempel som spændende studieophold i udlandet. Så har unge også en langt bedre ballast i forhold til de erfaringer, de gør sig.

Vi skal derfor også gøre langt mere for, at de unge kommer ud og får luft under vingerne. Konkret vil vi lade pengene følge de studerende til udlandet, så de studerende kan læse på de førende udenlandske universiteter.

Pengene, de studerende kan få med, skal svare til de uddannelsestaxametre, som et dansk universitet ville have fået, hvis de læste dér. På den måde får vi ny viden hjem til Danmark, og unge danskere vil stå stærkt på det internationale arbejdsmarked. Vi skal også tiltrække flere dygtige udenlandske unge, som kan være med til at hæve niveauet.

For det andet skal vi være verdens førende vidensamfund. Alle ved, at markedsøkonomien skaber velstand. Se bare på hvor rige vi er i Danmark i dag i forhold til for 50 år siden. Derfor skal vi bruge markedet langt mere offensivt i forhold til universiteter og forskning. Et velfungerende marked giver høj kvalitet til lave priser takket være effektiv konkurrence. På samme måde skal vi bruge det bedste fra markedsøkonomien inden for forskning og universiteter.

Det skal være kvalitet, relevans og resultater, der i langt højere grad styrer pengestrømmene. De dygtigste, flittigste og mest innovative skal have flere midler. Gennem en fredelig dyst med hinanden skal institutioner og forskning bestandigt løfte niveauet. Samtidig skal vi sikre, at universiteterne også har midler til at finansiere aktiviteter, som de finder vigtige.

Det hænger sammen med regeringens mål om, at vi på vej mod år 2010 gradvist øger investeringer i forskning og innovation. Målet er, at det offentlige bruger en procent af bruttonationalproduktet. Måden, pengene bliver brugt på, er aldeles ikke ligegyldig, selvom man skulle tro det engang imellem, når man følger debatten.

Vi skal sikre, at pengene investeres fornuftigt. Det kræver større konkurrence på alle niveauer. Konkurrence mellem forskergrupper om de bedste projekter. Konkurrence mellem universiteter om de højeste ambitioner og evne til at opfylde dem. Mottoet er: ingen penge uden reformer – og en del af reformen er større konkurrence.

Vi skal også sikre, at vi har de rette uddannelser. Derfor skal vi fremover sikre, at nye og eksisterende universitetsuddannelser lever op til de højeste internationale standarder, og metoden vil vi gå i dialog med universiteterne om.

Princippet kalder vi akkreditering og kun de uddannelser, der opnår det blå stempel, skal fremover have statsligt tilskud. Vi skal også systematisk gå forskerskolernes kvalitet efter i sømmene efter samme princip om høj kvalitet, hvis man skal modtage offentlige midler. Alle skal ikke kunne alting i fremtiden, men det de kan, skal de gøre godt!

Endelig skal vi styrke eliten, og dermed får vi også bredden med. Nye elitekandidatuddannelser skal være et ekstra krydderi til de særligt dygtige og forskertalenterne skal også kunne komme i gang hurtigere. Flere investeringer i forskning kræver endnu flere forskere.

Vi er allerede i gang, men antallet af nye forskere skal fordobles. Det gælder også for de erhvervs-phder, som virksomhederne ansætter direkte til at løse et projekt.

Endelig skal vi give universiteterne større frihed til at tiltrække de bedste forskere. Det bliver blandt andet gennem ansættelse af nye superprofessorer som får særligt ansvar og budget. Ligesom de dygtigste skal kunne præmieres bedre via lønnen.

For det tredje skal vi være de bedste til at sprede viden til erhvervslivet. Vi skal give universiteterne en kontant tilskyndelse til at sikre, at viden bliver brugt i virksomheder og den offentlige sektor –det gælder også samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner udenfor universitetsbyerne.

Derfor skal vi give erhvervslivet én pulje, så de ikke skal gå fra Herodes til Pilatus, når de vil have viden flyttet ud fra universiteterne. Der skal både være målrettede penge og penge til nye, gode ideer. Vi vil give små- og mellemstore virksomheder rabat første gang, de køber viden og teknologisk bistand. Og vi vil øge medfinansieringen ved forskningsprojekter. Vi kalder det "dobbelt op", så virksomhederne kun bidrager med det halve.

Virksomhedernes behov for efteruddannelse bliver større med den fart, verden udvikler sig. Derfor skal mulighederne for korte kurser udvikles gevaldigt.

Vi skal også have mere konkurrence ind i hele vidensformidlingen, så vi får en endnu bedre videnoverførsel. I dag køber mange tusinde danske virksomheder hvert år teknologisk service. Vi skal sikre, at de får den bedst mulige service gennem øget konkurrence.

Vi skal også blive langt bedre til at få del i EUs mange midler til forskning og innovation. Vi vil bygge motorveje mellem danske virksomheder, videninstitutioner og EU. Og det gælder i særdeleshed til de små- og mellemstore virksomheder, hvor potentialet er meget stort.

Innovationen er utrolig vigtig, både den der er drevet af forskning og af krav fra kunderne. Det skal vi blive endnu bedre til at sætte i system ved at vi forsker i den brugerdrevne innovation. Og vi skal etablere en markedsplads for nye ideer.

Vi skal altså blive bedre til det med ideerne. Og til at få dem spredt. I fremtiden handler det om at få den gode ide, bearbejde og sælge den.

Regeringens globaliseringsstrategi rummer flere hundrede forslag. Nu har vi i sidste uge givet et omfattende bud på, hvordan Danmark klarer sig i en flad verden, hvor konkurrencen er benhård og fylder stadigt mere. Næste skridt bliver at gå fra visioner til handling, så vi i disse år ligger grunden til fremtidens velstand