Universiteter for fremtiden

Med overskriften "Projekt Sander" bragte Information for nogen tid siden en større kritik af arbejdet med at fusionere universiteter og sektorforskning.

I artiklen kritiserede professorerne Grønnegaard Christensen og Tim Knudsen, m.fl. processen for at være uden fagligt grundlag, at være forhastet, og at se bort fra frivillighed som et bærende princip blandt de involverede parter, osv.

Forløbet over de seneste uger dokumenterer sammen med forhistorien imidlertid med al tydelighed, at kritikken er både forfejlet og udtryk for manglende respekt for det store og grundige arbejde, der den seneste tid er gennemført på de enkelte universiteter og sektorforskningsinstitutioner.

Til påstanden om at arbejdet skulle være dårlig forberedt og mangle et fagligt grundlag, må jeg fremhæve, at Videnskabsministeriet netop har modtaget institutionernes endelige tilbagemeldinger med grundig dokumentation og analyser i forhold til fusionerne.

Tilbagemeldingerne analyserer de nye samarbejdsmuligheder mellem forskningsmiljøerne og mulighederne for nye og bedre uddannelser. Tilsvarende sættes der fokus på en bedre udnyttelse af forskningsfaciliteter som laboratorier, apparaturer, mv. og mulighederne for i højere grad at kunne deltage i forsknings- og udviklingsprojekter i EU-regi.

Der er tale om et meget omfattende materiale. Men oveni dette ligger cirka 15 års rapporter, analyser og udredninger, der argumenterer for at samle forsknings- og uddannelsesmiljøerne i færre enheder.

Allerede i 1990 konkluderede det daværende Forskningspolitiske Råd: "Skal der skabes større sammenhæng og slagkraft i dansk forskning, bør ressourcerne koncentreres på færre, men større enheder".

Senere har det såkaldte Børsting-udvalg argumenteret for at samle landets fødevareinstitutioner, og OECD anbefalede i 2004 både at fusionere monofakultære universiteter til multifakultære universiteter samt at integrere sektorforskningen i universiteterne.

Der ligger altså et solidt, fagligt grundlag for at tegne et nyt danmarkskort for fremtidens universiteter. Derfor giver det heller ikke mening at kritisere arbejdet for at være forhastet. Debatten startede som nævnt for 15 år siden. Skulle vi vente fem år endnu eller måske 10? Til sammenligning er strukturreformen gennemført fra 2002-2004 og velfærdsreformen fra 2004-2006!

Oveni dette ligger, at regeringen tilbage i juni fremlagde et udspil til et nyt universitetsdanmarkskort, som institutionerne nu har haft perioden frem til 15. september til at forholde sig til. Vi valgte altså at vente med at tage en endelig beslutning til hen på efteråret.

Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis vi på det nuværende grundlag, vælger at vente yderligere ét eller flere år med at gennemføre fusionerne. Det vil det være i forhold til de mange ledere, medarbejdere og studerende, der på de enkelte institutioner har brug for klare retningslinier at planlægge efter. Derfor vil jeg også lægge op til en smidig proces, så vi kan have et nyt danmarkskort klar i løbet af oktober.

Endelig er processen blevet kritiseret for at være topstyret og for at gå uden om frivillighedens vej. Men det er også forkert. Der har ikke ligget nogen master-plan i skrivebordsskuffen.

Derimod har det hele tiden været meningen, at institutionerne selv skulle forholde sig til hvilke synergier, de kunne få glæde af ved at fusionerne. Det er der nu kommet en række solide tilbagemeldinger på.

Undervejs i processen har jeg selv som minister med ansvar for universiteter og sektorforskning og embedsmænd i Videnskabsministeriet holdt møder og været i tæt kontakt med bestyrelser og ledelser på de respektive institutioner. Der har været en god og konstruktiv dialog. Hertil kommer debatten, der er kørt i medierne, blandt andet i Information.

Målet er en vifte af nye, stærkere, og mere konkurrencedygtige universiteter, som kan bidrage til Danmarks gennemslagskraft på et globalt marked, hvor viden i stigende grad er omdrejningspunktet for konkurrencen.

Men vi kan lige så godt erkende, at det aldrig vil lykkes at skabe stærkere og mere konkurrencedygtige universiteter, hvis de ikke bakkes op af konkret indhold. Det gælder i forhold til deres rammevilkår nationalt og internationalt.

Danmark anvender i år cirka 12, 5 mlliarder kroner til forskning. Men regeringen vil videre end det, og har netop fremlagt en udspil til næste års finanslov, hvor forskningen får endnu flere investeringer. Planen er, at de offentlige forskningsbevillinger i 2010 skal op på 17,8 milliarder kroner årligt svarende til én procent af samfundets produktion. Det vil sige en stigning på cirka fem milliarder kroner de næste fem år.

Pengene skal fordeles gennem den "globaliseringspulje", som en bred kreds af partier bag velfærdsaftalen skal udmønte. Regeringen er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på sit udspil til, hvordan globaliseringspuljen skal fordeles. Det er et udspil, der skal forhandles efter Folketingets åbning i oktober.

Men allerede på nuværende tidspunkt vil jeg dog gerne fremhæve tre områder, som jeg mener er særlig vigtige, når det handler om forskning og videregående uddannelser:

Vi skal have flere og bedre forskere. Danmark ligger i dag langt efter lande som Sverige, Tyskland og England, når vi ser på hvor mange forskere, vi uddanner per indbygger.

Det er målet, at vi om bare fire år skal op på 2400 ph.d.-stipendiater mod cirka 1600 i dag. Det betyder konkret minimum 100 flere ph.d.-stipendiater allerede næste år.

Samtidig vil vi gøre det mere attraktivt at starte en forskerkarriere, og derfor vil regeringen øge antallet af såkaldte post.docs. med minimum 100 stipendier i 2007.

Vi skal have en bedre infrastruktur for forskningen. De seneste måneder har klart dokumenteret, at fortidens manglende investeringer i jernbaner, veje og kloaknettet kun kommer negativt tilbage i form af ekstra omkostninger. Denne udvikling har vi simpelthen ikke råd til at risikere på forskningsområdet.

Danmark kan ikke udvikle sig til et førende vidensamfund uden at sikre tidssvarende og attraktivt udstyr i form af laboratorier, apparaturer, databaser, mv. – såvel indenfor naturvidenskab og teknik som inden for humaniora og samfundsfag, o.s.v.

Fremtidens universiteter skal imidlertid også have bedre muligheder for at begå sig internationalt. For når over 98 procent af den nye viden faktisk produceres i udlandet, så siger det sig selv, at det ikke er nok med initiativer, der skal styrke forskningen herhjemme. Der skal også turbo på internationaliseringen af dansk forskning og uddannelse.

Derfor har vi lanceret en række konkrete initiativer, der skal styrke Danmarks "viden-balance" i forhold til udlandet: Det gælder for eksempel åbningen af Danmarks første "viden-ambassade" i Silicon Valley, USA. Kontoret skal bygge bro mellem danske og amerikanske virksomheder, investorer og forskningsmiljøer.

1. september i år åbnede det danske forskerkontor i Bruxelles, der har til formål at sikre en langt større dansk deltagelse i EU's forskningsprogrammer og bedre information til de danske forskermiljøer.

Regeringen vil også gøre det muligt for danske studerende at tage stipendier med til udlandet for at dække studieafgiften til for eksempel et kort studieophold eller til en hel uddannelse.

Vi vil oprette et akkrediteringsråd, som skal vurdere kvaliteten og relevansen af alle videregående uddannelser. Ved hjælp af kriterier, der er fastsat på forhånd, skal akkrediteringsrådet sikre, at universitetsuddannelser lever op til internationale standarder.

Endelig vil regeringen allerede næste år udvide antallet af stipendier til dygtige udenlandske studerende uden for EU. Vi vil simpelthen gøre det lettere for universiteterne at tiltrække de kloge hoveder, så de kan udfolde deres potentiale og dele deres viden til gavn for det danske samfund.

De kommende universitetsfusioner understøttes af danmarkshistoriens største investering i viden. En investering, der både skal styrke forholdene på universiteterne herhjemme, men som også skal styrke deres muligheder for at begå sig i den internationale konkurrence om viden. Der er sammenhæng i regeringens politik.

Vilkårene for Danmarks uddannelses- og forskningsmiljøer ændres markant i disse år – i takt med at globaliseringen byder på både muligheder og udfordringer fra udlandet. Regeringen vil ruste uddannelses- og forskningsinstitutionerne med en række tiltag.