Store forventninger til Galathea 3

I dag stævner ekspeditionsskibet "Vædderen" ud fra København, og den tredje Galathea-ekspedition er undervejs. Selv om vi lever i en tid, hvor vi stort set kan finde oplysninger om hvad som helst ved et par søgninger på internettet, – så er de spændende opdagelsesrejsers tid langt fra forbi, skriver dagens kronikør.

Hvilke tanker vækker ordet opdagelsesrejse? I dagens moderne verden kunne det måske først og fremmest være sådan noget som Knud Rasmussens Thule-ekspeditioner, Carsten Niebuhrs Arabiske Rejse eller da Henry Stanley opsporede dr. David Livingstone ved Tanganyika-søen i Afrika. Noget der foregik dengang, da verden stadig var stor og uudforsket.

I dag er verden langt tættere sammenknyttet og velbeskrevet. Så man skulle tro, at opdagelsesrejser ikke længere er noget, man begiver sig ud på – med mindre det altså er væk fra vores klode og ud på en bemandet mission til Mars eller en farefuld rumfærgefærd, hvor modige astronauter sætter livet på spil for at udforske rummet.

Men sådan er det ikke. Selv om nutidens opdagelsesrejsende selvfølgelig ikke skal trodse lurende farer i form af for eksempel pirater eller risikoen for skørbug for at finde frem til svarene på deres spørgsmål, så er de spændende opdagelsesrejsers tid langt fra forbi.

Verden er måske nok blevet lidt mindre, men for den forsker, der begiver sig af sted på ekspedition, er der stadig store dele af den, der rummer ubesvarede spørgsmål og ubeskrevne områder – hvad enten det drejer sig om biologi, geologi, historie eller andre fagområder.

Og selv om vi lever i en tid, hvor vi stort set kan finde oplysninger om hvad som helst ved et par søgninger på internettet, så rummer ekspeditionen, opdagelsesrejsen og jagten på svar stadig en fantastisk fascinationskraft for alle os andre.

Det er de hovedtanker, der ligger bag den tredje videnskabelige Galathea-ekspedition, som Danmark med Kronprinsen i spidsen vil sende af sted på i dag.

Når ekspeditionsskibet "Vædderen" stævner ud fra Amaliehaven i København, vil det være med nogle af vore fremmeste forskere inden for især biologi, men også geologi, kultur, historie, klima og miljø ombord.

Med på rejsen vil der være journalister fra flere medier og en række skoleelever, der alle via satellit skal være med til at formidle forskningen og store og små opdagelser til alle os herhjemme.

Jyllands-Postens læsere kender allerede en del til Galathea 3-ekspeditionen. Avisen har nemlig indgående beskrevet den i en lang række interessante artikler – og med god ret. Dels er der meget spændende at berette om. Og dels var det jo chefredaktør Henrik Thomsen fra Morgenavisen Jyllands-Posten, der i sin tid fostrede ideen om, at vi skulle gennemføre en ny Galathea-ekspedition. Fra første færd har jeg som videnskabsminister været begejstret for ideen, men økonomien var lidt svært at tackle. 

At udruste et ekspeditionsskib og sende det kloden rundt er en helt unik mulighed for en lang række af Danmarks forskere. Med Galathea 3 og "Vædderen" får de en platform til at gennemføre forskningsprojekter, som det ellers ville være særdeles omkostningsfuldt for ikke at sige umuligt at få sat i verden.

Der har været stor konkurrence om pladserne – og alle projekter, der er kommet med ombord, har været igennem en streng kvalitetsvurdering i Det Frie Forskningsråd. Derfor kan jeg roligt sige, at alle deltagende projekter er drevet af en stræben efter indsigt, som rækker langt ud over almindelig nysgerrighed.

Langt de fleste af projekterne vedrører i sagens natur på den ene eller anden måde de oceaner, der fylder så stor en del af vores klode. Men spændvidden er enorm – og relevansen ligeså:

Hvilken rolle spiller havene for eksempel for klodens kulstofkredsløb og dermed for de klimaforandringer, der er blevet kaldt en af vor tids største udfordringer?

Hvad kan immunsystemerne hos både højere og lavere udviklede fiskearter fortælle os om hele immunsystemets opståen - og kan den viden bruges til en bedre sygdomsbekæmpelse både blandt mennesker og dyr?

Er der sandheder om vores tid som koloniherrer, der endnu ikke har se dagens lys? Og hvordan vil de i givet fald påvirke vores selvforståelse og måde at agere på i forhold til nutidens globaliserede verden?

Det er blot et par eksempler på de store og substantielle spørgsmål, som forskerne på Galathea 3 søger at besvare. Jeg glæder mig til at høre om svarene, både undervejs og efter at Vædderen er vendt hjem til april næste år.

Den indsigt og viden, som ekspeditionen vil frembringe, er imidlertid langt fra den eneste grund til, at jeg er så begejstret for Galathea 3. Ekspeditionen giver os alle sammen en unik mulighed for at kigge vore forskere over skuldrene – og det er netop et perspektiv, jeg som videnskabsminister lægger stor vægt på.

På samme måde som det årligt tilbagevendende Forskningens Døgn, så vil de mange artikler og indslag, som vi det næste, lille års tid kan forvente fra Galathea være med til at bringe den danske befolkning tættere på forskernes fag og arbejde.

Jeg er ikke i tvivl om, at den indsigt vil være med til at skabe en endnu større forståelse for, hvorfor forskning og videnudvikling er så fantastisk vigtig. En sådan forståelse fra befolkningen er i sagens natur altafgørende, når vi i de kommende år vil investere så massivt i forskning og uddannelse.

Samtidig skal vi have skiftet det klassiske billede af en videnskabsmand, som én i hvid kittel, der står i et laboratorium og jonglerer med kolber, ud med et mere tidssvarende billede: Hvor forskning er et teamwork mellem folk af vidt forskellig baggrund, der løfter i flok.

Særskilt er jeg glad for den særlige formidlingsindsats, der bliver rettet mod elever i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne. Via satellitopkobling og igennem videooptagelser og internetartikler fra de elever, der er udvalgt til at deltage i ekspeditionen, vil forskernes arbejde blive trukket ind i klasselokalerne og blive brugt i undervisningen.

Jeg er sikker på, at det vil være med til at øge de unges interesse for selv at gå forskervejen – og for regeringen er dét netop en altafgørende udfordring i de kommende år.

Forfatteren Hakon Mielche, der samtidig var en af initiativtagerne til Galathea 2, skrev i sin bog Galathea lægger ud fra 1952, at den kulørte mand i Cape Town kan tage sig ud som et begunstiget kælebarn.

Sådan betragter vi ikke længere de lande og folk, som ekspeditionen kommer til at besøge. Det er ikke naturens muntre sønner, der venter på ruten, men vores medspillere i det globaliserede samfund.

Samtidig har vi også måttet tage nogle helt nye hensyn og forholdsregler, som aldrig har været aktuelle tidligere. På grund af krisen om Muhammed-tegningerne måtte ekspeditionen af sikkerhedsmæssige hensyn beslutte at lægge ruten om. 

"Vædderen" skal ikke længere sejle igennem Middelhavet og Suezkanalen, men går i stedet syd om Afrika – og det betød meget beklageligt, at nogle af forskningsprojekterne måtte opgives. Det er endnu et eksempel på, at vores samspil med verden har ændret sig markant siden sidste Galathea-ekspedition.

I 1951 hentede Galathea 2-ekspeditionen et hidtil uopdaget urbløddyr op fra 3000 meters dybde nord for Panamagolfen. Dét vakte opsigt, for hidtil havde videnskaben troet, at stamfædrene til denne lille skabning var uddøde for 350 millioner år siden. Bløddyret blev opkaldt efter ekspeditionen: Neopilina Galatheae. Og videnskabsfolk fra udlandet erklærede senere, at fundet af dette bløddyr alene retfærdiggjorde hele den to år lange ekspedition.

Om Galathea 3-ekspeditionen på samme måde vil vække opsigt verden over – om det er kvantespring eller rejehop af viden, der vil blive foretaget undervejs – ved vi af gode grunde ikke. Det er jo en rejse ud i det ukendte, som den i dag begiver sig ud på.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at vi vil se markante resultater og væsentlig ny viden og erkendelse. Både hos forskerne selv, men i lige så høj grad hos alle os, der fascinerede vil følge deres færd.

God rejse, Galathea!