Mere forskning skal omsættes til forretning

For at få mere forskning omsat til produkter og services vil regeringen økonomisk belønne universiteter, der fokuserer på salg af patenter, licenser og på at oprette nye virksomheder. Og de forskere, som arbejder for at modne forskningsresultater, så de kan kommercialiseres, skal forkæles.

Grundlæggende mangler vi dog stadig et holdningsskifte, som gennemsyrer hele vidensystemet og binder forskningen og kommercialiseringen af forskningsresultaterne sammen.

Mange sukkersygepatienter over hele verden tænker dagligt med taknemmelighed på de danske insulinprodukter. Helt tilbage i 1920'erne opdagede kloge forskere insulinen, og den danske professor og nobelpristager August Krogh fik tilladelse til insulinproduktion herhjemme. Alt det førte til, at to driftige Pedersen-brødre startede Novo Nordisk i 1925.

Videnskabshistorien er fuld af eksempler på driftige forskere og forretningsmænd, som sammen skaber en ny og god forretning, fordi de tilbyder borgerne nye muligheder for bedre livskvalitet og velvære.

Den danske ambition skal være, at hvad flittige entreprenører tidligere har kunnet skabe, det skal vi også kunne i fremtiden. Det fordrer, at ny viden i form af forskningsresultater kommer ud at arbejde. For at det kan ske optimalt, skal vi gennemføre flere reformer, så vi skaber de rette incitamenter til videnoverførsel.

Når vi omsætter forskning til nye produkter, så gavner det erhvervslivets indtjening og er med til at sikre både nuværende og fremtidige danske arbejdspladser. Dermed skabes også fundamentet for fremtidens vækst og velfærd.

Spørgsmålet er centralt for forårets politiske diskussioner og i forhold til det forslag til strategien, regeringen præsenterer som opfølgning på Globaliseringsrådets arbejde. Berlingske Tidende har i den forgangne tid også bragt en række kronikker om forskning, uddannelser og innovation – bl.a. 18. og 25. november samt 2. december og 9. januar.

Helt naturligt er flere kronikører uenige med regeringen. For eksempel er Søren Harnow Klausen i Berlingskes kronik 9. januar inde på, at forskningsresultater ikke uden videre fører til, at der udskrives en masse fakturaer, men at virkeligheden er mindre forudsigelig.

Men vi ved faktisk, at forskning og uddannelse betaler sig, og at der helt overordnet er en sammenhæng, hvilket Harnow Klausen næppe vil være helt uenig i. De økonomiske vismænd konkluderede for eksempel i 2003, at investeringer i forskning og uddannelse betaler sig for samfundet, og de nævnte, at mindst en fjerdedel af væksten i Danmark siden 1970 skyldes investeringer i forskning og uddannelse.

Den ny rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, efterlyste i Berlingske 18. november blandt andet bedre muligheder for at "afsøge, om de nye ideer kan omsættes til produkter på et kommercielt marked". Jeg er meget enig, og derfor har regeringen også foreslået, at forskningsinstitutionerne skal finansiere afprøvning af, om det kan betale sig at tage patent på en opfindelse.

Nej, virkeligheden er vel nærmest, at det er lige så svært at finde svaret på, hvordan vi bedst muligt omsætter forskning til nye produkter og serviceydelser, som at vinde førstepræmien hos Peter Kjær i "Hvem vil være millionær?". Derfor bruger regeringens Globaliseringsråd også mange kræfter på at finde mekanismerne til at omsætte forskningsresultater til arbejdspladser, så vi finder de gode bud, der skal sikre danskerne fremtidens millioner.

Regeringen har ikke siddet på hænderne i de sidste fire år. Vi har lavet reformer af forskningen, så det i dag er nemmere at kommercialisere forskningen og nemmere for videninstitutionerne at indgå i samspil med det private erhvervsliv. Dermed er det blevet nemmere for virksomhederne at udnytte de nye ideer. Men vi skal videre.

Grundlæggende mangler vi dog stadig et holdningsskifte, som gennemsyrer hele vidensystemet og binder forskningen og kommercialiseringen af forskningsresultaterne sammen. Jeg har fem fremtidsbud på, hvad vi skal gøre.

For det første skal innovation og udvikling i virksomhederne prioriteres højere, så viden i fremtiden flytter ud i virksomheder i alle dele af Danmark, også i de tyndt befolkede områder. Det kræver, at de højtuddannede kommer ud i virksomhederne. Og at de har de kompetencer, som virksomhederne netop har brug for.

Det kræver tidssvarende uddannelser. Men det kræver også, at vi får synliggjort karrieremulighederne i virksomhederne for de unge under uddannelse. Vejledningen skal på alle niveauer understøtte karriere- og uddannelsesvalg, der sigter mod arbejdsmarkedet. Og i tyndt befolkede områder har vi brug for netværk for højtuddannede ansat i den private sektor, så det bliver attraktivt at bo og arbejde i alle dele af Danmark.

Men det kræver også, at forskningsresultaterne overføres på nye måder til virksomhederne. Vi har brug for en kritisk gennemgang af de støtteordninger, som er blevet etableret, for at gøre det mere enkelt at få støtte og i højere grad tage udgangspunkt i virksomhedernes behov. Der skal således være mulighed for at benytte én fælles indgang til vidensystemet, når virksomhederne efterspørger ny viden. Der skal også tages hensyn til, at håndværkeren har én type behov, den højtuddannede iværksætter et andet, den mindre virksomhed et tredje og den større virksomhed et fjerde.

Helt centralt bliver det at styrke videnudnyttelsen i de små og mellemstore virksomheder. Vi ved, at mange af dem er nærmest berøringsangste over for et samarbejde med universiteter og andre videnmiljøer. Mange er i tvivl om, hvad de kan bruge højtuddannede til, men erfaringen er, at de skaber større værditilvækst.

For det andet skal vi have mere damp under kedlerne i den forskning og innovation, som har et klart erhvervsperspektiv. Det kræver ganske enkelt, at vi sikrer, at en større andel af den offentlige forskning går målrettet til forskning, der kan omsættes til arbejdspladser. Derfor skal vi have nogle bedre redskaber til at måle, hvad der er relevant. Og vi skal sikre, at det, vi sætter i gang, er noget, erhvervslivet kan bruge og efterspørger. Derfor skal erhvervslivet selv betale en del af udgifterne.

Vi skal lære af de bedste, og derfor vil vi kraftigt skele til, hvilke erfaringer og modeller for eksempel USA og EU har med hensyn til teknologisatsninger. Vi skal også se, hvor vi kan inddrage markedsmekanismerne, for vi ved, at markedet har styrker, det offentlige kan lære af.

For det tredje skal vi holde op med at fordele forskningsbevillinger, som når vi smører børnenes leverpostejmadder. Nej, vi skal have langt mere konkurrence om pengene, for det betyder, at flere anstrenger sig for at blive de bedste på deres felt. Og så skal universiteterne koncentrere sig om det, de er gode til, allerhelst gennem sammenlægninger i erkendelse af at alle ikke skal kunne alting i fremtiden.

For det fjerde skal vi satse på mere forskning, både med flere penge og med flere forskere. Her har regeringen klart sagt, at vi skal bruge én procent af BNP i 2010 på den offentlige forskning. Og vi har allerede reserveret 10 milliarder i de kommende år til det formål. Samtidig skal danske institutions- og virksomhedsledelser lægge sig i selen for at blive endnu bedre til at tiltrække EU-forskningsmidler, som der nu efter dansk ønske er blevet endnu flere af.

Udgangspunktet er, at de ekstra penge, regeringen vil afsætte i de kommende år, skal følges af flere forskere, og regeringen har allerede sikret, at der de kommende år uddannes 50 procent flere forskere. Samtidig skal forskerne have tidssvarende udstyr.

Endelig skal vi sikre, at de højtuddannede er mere mobile, og at det bliver naturligt, at forskerne i nogle perioder er på universiteterne og i andre perioder er i virksomhederne. Vi skal for eksempel bogstavelig talt oprette virksomhedshoteller på universiteter og i videnmiljøer, hvor forskere fra virksomhederne og erhvervsfolk i en periode bringes sammen.

For at få mere forskning omsat til faktura vil vi økonomisk belønne universiteter, som fokuserer på salg af patenter, licenser og på at oprette nye virksomheder. Og vi skal vi forkæle de forskere, som arbejder for at modne forskningsresultater, så de kan blive kommercialiserede. Forskning og innovation vil også i de kommende år bidrage meget til samfundets velstand. Landene omkring os ruster sig ligesom vi til det udskilningsløb, der vil udpege vindere og tabere. Særligt USA og Japan investerer mange midler, mens EU-landene i disse år taber terræn.

Opgaven, vi arbejder på nu, er derfor at finde et nyt dansk svar på, hvordan vi sikrer, at langt flere forskningsresultater omsættes til fakturaer, så vi også i fremtiden kan skrive virksomhedshistorie om danske succeser.