Forskningens tredje vej

I den offentlige debat er der over de seneste uger opstået en slags "stillingskrig" mellem fortalere for flere basismidler og fortalere for flere konkurrencemidler til forskningen.

I debatten argumenteres der for, hvordan vi bedst gavner forskningen – hvor vi når længst. Det sker i forlængelse af velfærdsforliget, hvor der investeres markant i fremtiden. Så meget at vi i 2010 anvender næsten 18 milliarder kroner på forskning og udvikling mod cirka 12 milliarder kroner i dag.

Men denne konfrontation ønsker regeringen ikke at være en del af. Som led i danmarkshistoriens største investering i viden vil vi lægge op til en bedre balance mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler, fordi de hver har deres kvaliteter. Samtidig ønsker regeringen at introducere nye principper for fordelingen af forskningsmidlerne.

Partierne bag velfærdsaftalen forhandler i øjeblikket om at udmønte en del af forskningsmidlerne i konkrete initiativer. I denne sammenhæng foreslår regeringen, at der afsættes et betragteligt beløb til forskning i, hvad vi kalder "Nye frie midler".

I praksis er der tale om en tredje vej ved siden af universiteternes basismidler og de konkurrencebaserede midler. Det er en helt ny måde at tænke fordeling af forskningsmidler på.

Forskningens tredje vej er karakteriseret ved at give det enkelte universitet 100 procent offentlig finansiering af store forskningsbeløb over flere år. Midlerne vil have karakter af frie forskningsmidler, og de vil give universiteternes ledelser et stort frirum til at prioritere indsatsen. Den tredje vej er kendetegnet ved både at være grundforskning og anvendt forskning.

Til gengæld kræver regeringen, at pengene investeres i forskning af høj international kvalitet, og at der er konkurrence om midlerne.

Noget for noget

Modellen har en række særlige karakteristika: Pengene følger universitetet, ikke forskeren. Midlerne skal gå til forskningsformål, ikke til konkrete forskningsprojekter. Det er universiteterne, der søger om midlerne – ikke den enkelte forsker. Inden for det ansøgte forskningsformål vil der være meget store frihedsgrader for det enkelte universitet til at udfolde sine prioriteter og potentialer.

Pengene gives på baggrund af kvalitet. Der skal være reel konkurrence mellem universiteterne om midlerne. Vi skal væk fra den gamle tænkning om at fordele forskningskroner på baggrund af historiske traditioner. Mere konkurrence vil sikre, at vi får mest kvalitet for pengene. 

Forskningen skal foregå på internationalt eliteniveau. Flere penge til forskning er i sig selv ikke en forudsætning for bedre kvalitet. Derfor vil vi stille som krav, at forskningen skal foregå på eliteniveau. I forskningens tredje vej investeres der i at videreudvikle den eksisterende eliteforskning og i at udvikle ny forskning på internationalt eliteniveau.

Det skal bidrage til at gøre dansk forskning endnu mere kendt internationalt, og til at udenlandske forskere og videnmedarbejdere i højere grad får øjnene op for Danmark som et attraktivt vidensamfund.

Store og flerårige bevillinger

Vi skal gøre op med "klatforskningen". Hvis danske videninstitutioner skal kunne gøre sig gældende internationalt, så skal de have midlerne til det.

I den internationale konkurrence er danske forskere ofte oppe imod pengestærke engelske og amerikanske universiteter. Derfor lægger regeringen op til at give både større og flerårige bevillinger til universiteterne – bevillinger helt op til 100 millioner kroner fordelt over fem år.

Som en lille nation med begrænsede ressourcer vil det være naivt at tro, at vi kan vinde konkurrencen på alle forskningsområder. Men kan vi være førende inden for et antal felter, vil vi være særdeles godt stillet i den globale konkurrence om viden. Det forudsætter dog store investeringer.

Fuld finansiering

Modsat andre bevillingstyper vil der med de nye midler blive lagt op til en fuld finansiering fra statens side. Der vil ikke være tale om, at universiteterne selv skal finansiere hverken en tredjedel eller halvdelen af investeringerne, eller for den sags skyld at hente midler hjem fra indenlandske eller udenlandske fonde til dette formål.

Lad os derfor komme væk fra den bagudskuende debat om basismidler kontra konkurrencemidler. For selvfølgelig skal vi have begge dele. Lad os derimod tænke fremadrettet og også investere i forskningens tredje vej, der samler det bedste fra basis- og fra konkurrencestrengen.