Et nyt danmarkskort for universiteterne

Det er ikke mere end tre år siden, at OECD anbefalede Danmark at gennemføre reformer af universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Således foreslog man blandt andet at reducere antallet af sektorforskningsinstitutioner, at integrere sektorforskningen i universiteterne og at gennemføre egentlige universitetsfusioner.

Men også andre udvalg og råd har foreslået lignende reformer. Faktisk skal vi helt tilbage til 1990, hvor det daværende Forskningspolitiske Råd anbefalede at lave færre, men stærkere universiteter. Også Børsting-udvalget fra sidste år så på mulighederne for at samle fødevareinstitutionerne.

Når så mange eksperter i ind- og udland har opfordret til fusioner, så skyldes det, at der i disse år foregår en global konkurrence om viden. Det handler kort fortalt om at skabe de bedste forudsætninger for at kunne tiltrække og fastholde de dygtigste forskere og studerende. Det vil styrke landets chance for at være blandt de bedste, når det handler om at udvikle nye produkter og services med et højt videnindhold. At være et vidensamfund.

Det er regeringens ambition, at Danmark skal være et førende vidensamfund. For vi kan og skal ikke konkurrere med lande som Kina og Indien om at være billigst. Derfor har regeringen besluttet at styrke forskningen, således at vi i 2010 vil investere over 17 milliarder kroner årligt, eller hvad der svarer til én procent af BNP.

Men der er også andre lande, der i disse år investerer i viden. Vi er ikke de eneste, der har store ambitioner. Derfor må vi – som det er blevet os anbefalet – skabe universiteter, der kan måle sig med de bedste i verden. Universiteter, der har internationalt anerkendte forskningsmiljøer med gode forskningsfaciliteter. Institutioner med attraktive karrieremuligheder for forskere og spændende studiemiljøer for studerende. Steder, hvor samspillet mellem videregående uddannelser og forskning og mellem universiteter og erhvervsliv blomstrer og skaber ny værdi for samfundet. Det er baggrunden for, at regeringen har præsenteret et nyt danmarkskort for universiteterne.

Derfor fusioner!

Det har ikke været et mål i sig selv at skabe store universiteter. Flere af verdens mest kendte universiteter, for eksempel Harvard University, er ikke voldsomt store. Derimod handler det om at skabe den nødvendige "kritiske masse", hvor universiteterne har muskelkraft nok til at være blandt de bedste, når det handler om forskning og uddannelse. Lad mig nævne fire fordele:

Stærkere miljøer vil være mere attraktive i bestræbelserne på at appellere til indenlandske og udenlandske forskere og studerende. I disse miljøer vil det være lettere at sammensætte forskerteams, der kan gøre sig gældende i den globale konkurrence om viden, og det vil være lettere at skabe frugtbare forskeruddannelser, der kan sikre en endnu bedre rekruttering af forskere fra hele verden.

Stærke miljøer vil være en fordel for Danmark, når vi skal deltage i konkurrencen om EU's mange forskningsmilliarder. Ved at samle kræfterne får miljøerne flere ressourcer til at søge og få del i de internationale midler, der kan være med til at bidrage yderligere til forskningen.

Stærke miljøer vil have lettere ved at udnytte det ofte dyre og ressourcekrævende forsknings- og laboratorieudstyr, der i dag er spredt rundt i landet. Det gælder især inden for det højteknologiske og sundhedsvidenskabelige område. Tilsvarende vil risikoen for parallelinvesteringer minimeres.

Stærkere miljøer, hvor sektorforskningen integreres på universiteterne, vil skabe et tættere samspil mellem viden og erhverv. Det er der flere årsager til: For det første vil sektorforskningen tilføre nye forskere og nye fagområder til universiteternes uddannelser. For det andet vil sektorforskningen kunne tilføre forskningsfaciliteter og bidrage til uddannelsen af bachelorer og kandidater. For det tredje vil sektorforskningens i forvejen store kontakt til erhvervslivet og offentlige myndigheder i det hele taget bidrage til at skabe mere samspil mellem forskning, uddannelse og innovation.

Netop den tætte kontakt med det øvrige samfund er utrolig vigtig, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at blive et førende vidensamfund. For kun herigennem sikrer vi os, at ny viden finder anvendelse til gavn for hele samfundet. Jeg er i det hele taget overbevidst om, at de nye universiteter vil få et bedre udgangspunkt for at skabe et stærkt samspil med erhvervslivet og myndighederne, og derved bidrage til mere innovation i både den offentlige og den private sektor.

Overskud på videnbalancen

Viden bliver fremtidens vigtigste råstof. De nye universiteter skal derfor bidrage til, at Danmark fremover får overskud på videnbalancen: Vi skal simpelthen importere mere viden, end vi afgiver. De nye uddannelses- og forskningsmiljøer skal sikre, at Danmark er et sted, man tager til for at uddanne sig eller for at forske – ikke et sted man tager fra, fordi der ikke er nok udfordringer eller lignende. Det nye danmarkskort giver rigtig gode forudsætninger for, at dette kan lade sig gøre.

Med de nye universiteter skabes der en klar profil for de enkelte universiteter. Det er dog væsentligt for regeringen, at hele Danmark får gavn af det nye universitetsdanmarkskort og af de kommende investeringer i forskning, innovation og uddannelse. Det handler om at sprede viden for at sikre, at landet hænger sammen – også i forhold til uddannelse og forskning. Det er en nødvendig forudsætning for, at vi i mødet med globaliseringen kan få succes.

Den videre proces

Regeringen har valgt en proces, der sikrer en relativ hurtig afklaring for hovedparten af de ledere, ansatte og studerende, som har deres daglige gang på institutionerne, samtidig med at der foregår en intens dialog med de berørte parter og andre interessenter. I foråret bad jeg således universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes ledelser om at formulere deres ønsker til fremtidige samarbejdspartnere og modtog efterfølgende mange og konstruktive forslag, der er indgået i regeringens udspil.

Det nye danmarkskort er en historisk milepæl på forsknings- og uddannelsesområdet. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt har haft mulighed for at give deres mening tilkende. Regeringen tager først endelig stilling til det nye danmarkskort efter 15. september, og derfor vil jeg gerne opfordre til en fortsat debat med konstruktive forslag til, hvordan vi bedst muligt styrker de danske forsknings- og uddannelsesmiljøer.