Europæisk "Champions League" for forskere

Vi håber, at presset fra den øgede globalisering vil blive omsat til en reel vilje til at flytte sig i den rigtige retning – et Europa, der forstår at fostre forskningsresultater. Hvis vi har modet og visionerne til at gøre det, vil overskrifterne blive ved med at omtale nye, banebrydende produkter – akkurat som med den nye europæiske superjumbojet A380, skriver kronikørerne.

Hver dag ser vi i avisoverskrifterne, at virksomheder flytter til udlandet for at profitere på lave lønninger eller på de fremskridt, der bliver gjort på forsknings- og innovationsområdet i andre dele af verden.

Disse udfordringer, der er en direkte følge af globaliseringen, er et faktum, og Europa må kridte skoene for ikke at tabe terræn til konkurrenterne. Grundlæggende har vi efterhånden nået den fælles forståelse, at vi ikke kan konkurrere på hverken løn eller råstoffer, og vi vil samtidig tage hensyn til miljøet.

Det bedste råstof vi har, er viden. Hvis vi bruger vores viden – vores mest værdifulde konkurrencefaktor – som fundament, vil den europæiske samfundsmodel være bæredygtig selv i en økonomi, der bliver mere og mere konkurrencepræget og global.

Vi taler ikke om viden, der kun har det formål, at vi kommer til at vide mere, men viden, der skal bruges til at skabe økonomisk succes, og som kan bruges til at håndtere samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer.

For at sikre fremtidens velfærd må vi fokusere på at skabe viden gennem uddannelse og forskning og derefter omsætte resultaterne til nye produkter, processer og services.

Globaliseringsrådets primære fokusområde er "Videnstrekanten" – forskning & udvikling, innovation og uddannelse. Danmark har med det nye Globaliseringsråd for alvor taget fat på at omstille sig til globaliseringen.

Rådet, med statsministeren for bordenden, samler en lang række vigtige aktører, der både repræsenterer lønmodtagere og erhvervsorganisationer samt vidensinstitutioner.

EU var et centralt emne, da Globaliseringsrådet fornylig mødtes. Emnet er globalisering og internationalt samarbejde – og især argumenterne for at styrke den fælles forskning, innovation og uddannelse i EU.

Stats- og regeringscheferne i EU har sat det mål, at Europa skal være det førende vidensamfund. Der er ekstremt stærke argumenter for en styrket EU-indsats til gavn for vækst og jobs i hele Europa.

Den nyligt reviderede Lissabon-strategi viser, at udnyttelse af og investering i viden vil sikre Europa jobs og fremtidig vækst. Men udfordringerne er stadig store.

For det første er det klart, at Europa investerer for lidt i forskning og innovation. I dag bruger Europa kun omkring 2 procent af sit bruttonationalprodukt på forskning, mod 2,8 procent i USA og mere end 3 procent i Japan.

Disse procenter er ensbetydende med enorme summer, og dette har selvfølgelig konsekvenser for hvor mange produkter og jobs, der kommer ud af indsatsen i sidste ende. Derfor enedes man i EU allerede i 2002 om at øge investeringen til forskning og innovation i Europa til 3 procent af bruttonationalproduktet.

Det betyder, at det er medlemslandenes fælles ansvar at øge de offentlige bevillinger til forskning. Dog må en stor del af midlerne komme fra virksomhederne til at investere og skabe det videnløft, der vil gavne både virksomhederne, deres ansatte og europæisk økonomi.

Den store udfordring for EU er nu at bide tænderne sammen og fokusere på de langsigtede udfordringer. Det betyder, at man må prioritere forskning og innovation på bekostning af områder, hvor vækstpotentialet ikke er så stort.

Kommissionen har i første omgang sendt et positivt signal med forslaget til EU's næste budgetramme for 2007-2013, som foreslår en anseelig forøgelse af vækstskabende budgetposter som for eksempel forskning, innovation og infrastruktur.

Men nu er det sandhedens time, hvor EU's stats- og regeringschefer skal enes om den langsigtede finansiering af EU frem til 2013. Det ser dog lidt skidt ud for ambitionen om at øge de vækstfremmende poster på budgettet, for de rige lande forlanger et mindre EU-budget, alle landene ønsker det højeste økonomiske udbytte, og landbrugsstøtten er fastsat frem til 2013.

Det store spørgsmål er, om medlemslandene er modige nok til at følge op på de gode intentioner og vise vilje til at investere i fremtidens snarere end fortidens vækstområder. Danmark vil i hvert fald fuldt og fast støtte Kommissionens forsøg på at tilføre Europa de midler, der skal til for at opfylde de politiske mål inden for forskning og innovation.

Øget investering er ikke den eneste måde, hvorpå man kan realisere vækstpotentialet i EU. Det handler også om at gøre op med den traditionelle, nationale måde at tænke forskning og øget europæisk samarbejde på.

I dagens Europa er forskningen stadig grundlæggende fragmenteret. Mellem det offentlige og det private. Mellem discipliner og fagområder. Men mest af alt mellem lande.

Den offentlige forskning i Europa bygger stadig grundlæggende på nationale strukturer og finansieringssystemer. Det fungerer godt internt i landene, men betyder også, at en lang række store muligheder ikke bliver udnyttet.

Ligegyldigt hvad resultat bliver af det 7. Rammeprogram, vil det maksimalt repræsentere 10 procent af al offentlig investering i forskning i Europa.

Til sammenligning har man i USA en enorm, fælles markedsplads, hvor virksomheder og universiteter både samarbejder og konkurrerer om at lave den bedste forskning. Og man har store forskningsfonde, som udbyder kæmpe bevillinger til de bedste forskningsmiljøer, der vinder konkurrencerne på det store amerikanske forskningsmarked.

I en globaliseret verden bliver de mest succesrige netop dem, der har ressourcerne og muligheden for at finde de rigtige samarbejdspartnere og dermed kan skabe den bedste forskning, uafhængig af geografi og faglige skel.

I Europa har vi brug for viljen til og ambitionen om at skabe en tilsvarende europæisk markedsplads – eller et Europæisk Vidensrum, som man døbte det for nyligt på forårstopmødet for EU's stats- og regeringschefer.

Danmark og de øvrige medlemslande skal turde rokke lidt ved forskningstænkningen. De skal turde arbejde endnu mere forpligtende sammen i EU. I hjertet af EU-landenes forskningssamarbejde ligger der i dag projekter, der bringer forskere og firmaer sammen på tværs af landegrænser.

EU-forskningen er derfor med til at skabe nye muligheder og har allerede skabt nye produkter og arbejdspladser i Europa, for eksempel inden for mobilkommunikation og bioteknologi.

På grund af stadigt stigende kompleksitet og omkostning er forskersamarbejdet i Europa positivt og nødvendigt. Men vi kan gøre meget mere for at øge vores viden generelt i Europa.

Forslaget om det 7. Rammeprogram præsenterer den helt nye ide om at skabe et Europæisk Forskningsråd. Det skal udvælge og støtte de bedste forskningsbaserede undersøgelser i Europa. Pointen er, at forskere over hele Europa skal konkurrere direkte med hinanden om store bevillinger. Det er Det Europæiske Vidensrum i fuld udfoldelse.

Resultatet kan kun blive endnu bedre forskning, der kan skabe flere brugbare resultater, der i sidste ende vil skabe vækst og jobs. Samtidig vil Det Europæiske Forskningsråd blive et fyrtårn i europæisk forskning – støtte herfra vil være et symbol på prestige og kvalitet.

Vi håber, at det både kan inspirere de europæiske forskere til at blive endnu bedre og, at unge mennesker vælger forskerkarrieren. Eller for at sige det på en anden måde: Vi vil skabe en Europæisk "Champions League" for forskere.

Vi skal se ud over de europæiske grænser og acceptere, at globalisering kræver et større syn på verden. Både på nationalt og europæisk niveau må vi anspore vores talentfulde unge til at dygtiggøre sig andre steder og vores virksomheder til at samarbejde med dygtige forskere i udlandet. En mere global tilgang vil være til gavn for alle: Både for virksomhederne og deres forretning samt for Danmark og Europa.

I EU skal regeringerne allerede i de kommende måneder tage stilling til både budgetter og det nye Rammeprogram. Vi håber, at presset fra den øgede globalisering samt udfordringerne, som den europæiske økonomi står over for, vil blive omsat til en reel vilje til at flytte sig i den rigtige retning – et Europa, der forstår at fostre forskningsresultater.

Hvis vi har modet og visionerne til at gøre det, vil overskrifterne blive ved med at omtale nye, banebrydende produkter. Akkurat som vi for nylig oplevede med den nye europæiske super-jumbojet A380, der i sandhed er et europæisk projekt.