Indsigt gennem udsigt
Det er en fornøjelse at byde velkommen til DSA Careers 2013.
Lad mig starte med et spørgsmål: Hvad har Niels Bohr, Danmarks første astronaut og skuespilleren Sidse Babett Knudsen tilfælles? Og man kunne tilføje Tycho Brahe, og Danmarks statsminister.
Jo, de har alle taget en del af deres uddannelse uden for Danmark. De er blevet klogere gennem studier i udlandet. De har opnået indsigt gennem udsigt. Og det har de også til fælles med alle jer deltagere og oplægsholdere i dag.
Jeg har en vision om, at alle danske studerende skal have et internationalt element i deres uddannelse.
Derfor er det en ekstra stor glæde at være med til at åbne en konference arrangeret af en organisation af frivillige studerende, der netop har til formål at hjælpe andre studerende før, efter og under efter deres udlandsophold.
Hvorfor studieophold i udlandet?
Jeg vil berøre tre spørgsmål.
- Hvorfor er det så vigtig, at flere danskere tager en del af deres uddannelse i udlandet?
- Hvad kan vi gøre for at få endnu flere til at tage af sted?
- Og endelig hvad gør vi for, at både danske uddannelsesinstitutioner og danske virksomheder tager godt imod dem, når de kommer tilbage?
Når jeg skal argumentere over for jer her i dag, om hvorfor ophold i udlandet er vigtigt, så tror jeg roligt man kan sige, at jeg sparker en åben dør ind. Det svarer lidt til at lovprise fransk kultur, sprog og mad over for en forsamling af frankofile.
Internationalisering af uddannelserne og udlandsophold handler om kvalitet. Det handler om kompetencer i sprog. Og det handler om kulturforståelse.
Det er ikke nogen hemmelighed, at da regeringen trådte til for to år siden - var det et farvel til grænsebomme, selvtilstrækkelighed og en tilgang præget af lukkethed overfor omverdenen.
Danmark skal være et åbent land, som bruger de muligheder, globaliseringen giver os. Mobilitet og internationale erfaringer er værdifuldt for den enkelte. Og det er værdifuldt for samfundet.
Vi lever i en verden med voksende global konkurrence. Det betyder, at vores virksomheder og offentlige Institutioner skal have medarbejdere med global forståelse og internationale kompetencer.
Danmarks vækst og velfærd er afhængig af vores evne til at agere med omverden.
Vi skal ikke glemme, at den danske eksport udgør halvdelen af vores bruttonationalprodukt og kaster omkring 700.000 arbejdspladser af sig.
I en undersøgelse fra april sidste år med deltagelse af 334 danske virksomheder fremgik det: At over 70 procent af virksomhederne anså internationalt udsyn og interkulturel forståelse som vigtige egenskaber, når de rekrutterer nye medarbejdere.
Og at over halvdelen af virksomhederne forudså, at udlandserfaring, internationalt udsyn og interkulturelle kompetencer vil får endnu større betydning end i dag, når virksomhederne skal rekruttere medarbejdere i fremtiden.
Så jo, virksomheder efterspørger internationale kompetencer.
Handlingsplan for internationalisering
Regeringen vil med en omfattende handlingsplan for internationalisering på uddannelsesområdet øge de danske studerendes udsyn, styrke de danske uddannelsesmiljøer og gøre Danmark til et attraktivt studieland for internationale talenter.
Handlingsplanen er todelt.
Første del, der kom tilbage i juni, omhandlede primært den udadgående mobilitet.
I del to, som der arbejdes med netop, nu vil omdrejningspunktet være, hvordan Danmark også i fremtiden kan tiltrække og fastholde de dygtigste internationale studerende.
Jeg vil ikke opremse alle initiativerne i handlingsplanen. Den overordnede målsætning er, at vi skal have flere studerende på studieophold i udlandet. Vi skal fremme de internationale læringsmiljøer i Danmark. Og vi skal styrke de unges fremmedsprogskompetencer.
Og så skal vi også have de studerende til at vælge nye destinationer – ikke mindst til de nye vækstøkonomier.
Når jeg ser ned over deltagerlisten, så er det en perlerække af eliteuniversiteter, der popper op; Oxford, London School of Economics, Harvard, Yale...
Det er imponerende. Og det er fantastisk, at så mange danske studerende går på de allerbedste engelske og amerikanske universiteter.
Men jeg håber samtidig, at mange danske studerende får øjnene op for nogle af de gode universiteter i Korea, Kina, Indien, Rusland – og nogle af de andre nye vækstøkonomier.
Lettere ud og lettere hjem
I 2020 skal halvdelen af dimittenderne fra de videregående uddannelser tage på studie- eller praktikophold i udlandet. Det er målet.
Med handlingsplanen bliver det lettere og hurtigere for de studerende at komme til udlandet for at studere.
De videregående uddannelser skal indeholde et mobilitetsvindue. Og vi har allerede fjernet en række økonomiske og administrative forhindringer og forenklet sagsbehandlingstider, når det gælder udlandsstipendier.
Desuden får studerende nu mulighed for at låne op til 100.000 kroner, hvis udlandsstipendiet ikke dækker omkostningerne til studieafgiften på den udenlandske uddannelsesinstitution.
Og så er jeg helt med på, at vi samtidig skal sikre, at når de unge kommer hjem, så skal deres ophold anerkendes på lige fod med kvalifikationer fra danske uddannelsesinstitutioner.
Det kan ikke passe, at danske studerende, der har taget en bachelor fra Cambridge eller Princeton ikke kan komme ind på en dansk kandidatuddannelse.
Jeg ved ikke, om det er noget man fra politisk side kan regulere sig ud af. Måske er det snarere en kulturændring på de danske universiteter, der er behov for.
Nye tanker om optag
Og så til et særligt emne. For jeg ved, at det er en mærkesag for jer, at ændre på omregningen af IB-bedømmelser.
Vi er i gang. Og nu bliver det lidt teknisk. Da vi indførte 7-trins-skalaen var det nødvendigt at etablere omregninger mellem internationale eksamensgennemsnit og 7-trins-skalagennemsnit på baggrund af den forventede fordeling af eksamensgennemsnit på 7-trins-skalaen, da der endnu ikke var reelle karakterdata afgivet på 7-trins-skalaen.
Anvendelsen af de faktiske gennemsnit i stedet for de forventede gennemsnit forudsætter, at 7-trins-skalaen har fungeret i en længere periode, og at der derfor eksisterer et solidt datagrundlag.
Vi arbejder på at tilvejebringe det statistiske grundlag for at overgå til omregning på baggrund af den faktiske karakterfordeling.
Det er selvfølgelig mit udgangspunkt, at omregning bør ske så retvisende som muligt, så man hverken stilles ringere eller bedre med en international gymnasial eksamen.
Min forventning er, at der kan fastlægges en revideret omregning i forbindelse med 2. del af regeringens internationaliseringshandlingsplan. Og dermed i god tid forud for optaget i sommeren 2014.
Jeg vil gerne tilføje, at jeg generelt mener, at tiden er kommet til at tænke nye tanker om optagelsessystemet.
Danmark er ret enestående - og det mener jeg ikke positivt - i sin tro på, at et karaktersnit fra ungdomsuddannelsen fortæller hele historien om ansøgerens evne, motivation og mulighed for at blive en dygtig studerende.
Det er for let købt, når vi per refleks forsvarer karaktergennemsnit som den mest retfærdige udvælgelsesmetode.
Internationalt ser vi en udvikling, hvor institutionerne i stadig større udstrækning benytter sig af en individuel screening af ansøgerfeltet til de mest søgte uddannelser.
Der anvendes i stigende grad motiveret ansøgning, optagelsesprøver, samtaler med videre. Og der lægges vægt på at inddrage andre kriterier end blot og bare karakterer.
Jeg mener ikke, at samtlige 80.000 ansøgere til de videregående uddannelser fremover nødvendigvis skal gennemgå en optagelsesprøve.
På nogle uddannelser kan karaktergennemsnit meget vel være den mest relevante udvælgelsesmetode.
Det centrale er, at uddannelsesinstitutionerne skal kunne begrunde, hvorfor de benytter den optagelsesprocedure, de gør.
Vi skal sikre os, at vores optagelsessystem er retfærdigt og gennemskueligt.
Men det må ikke være så bundet op på rigide regler i en grad, at vi risikerer at gå glip af nogle af de talenter, som vi har så hårdt brug for.
Og her tror jeg også, at der er en læresætning for de danske virksomheder. For måske lider de danske virksomheder også lidt af en konservativ udvælgelsesproces, når de søger medarbejdere.
Når jeg har talt med repræsentanter fra Danish Students Abroad har man blandt andet gjort opmærksom på, at særligt danske studerende på en hel uddannelse i udlandet bliver afsondret fra det danske arbejdsmarked. Det virker jo grotesk, når de netop besidder nogle af de kompetencer, erhvervslivet efterspørger – som jeg netop talte om tidligere.
Derfor kan jeg også kun kvittere for, at man med konference i dag sætter fokus på, at bygge bro mellem danske studerende i udlandet og dansk erhvervsliv.
Personlige erfaringer fra USA
Studieophold i udlandet er en erfaring for livet. Og jeg har aldrig mødt en studerende, der sagde: det var godt nok en dårlig beslutning, at jeg tog en del af min uddannelse i udlandet.
Men jeg har ofte talt med studerende, der har fortrudt, at de ikke fik den dimension med i deres uddannelse.
Hvis jeg skulle gøre det om, havde jeg nok også taget et udenlandsophold under min universitetsuddannelse.
Heldigvis fik jeg dog et år på High School, inden jeg begyndte i gymnasiet. Som skoleelev skiftede jeg nemlig Jellebakkeskolen i Risskov ud med et ophold på Conval High School i New Hampshire i det nordøstlige USA.
Året var 1992. Og jeg ankom til USA få uger efter, at det danske fodboldlandshold havde vundet Europamesterskabet på Nya Ullevi i Göteborg. Det var året, hvor Danmark chokerede og imponerede en hel fodboldverden.
Så det var med en vis national stolthed i bagagen, at jeg ankom til USA. Men i USA var det ganske få, der havde hørt om denne store verdensbegivenhed.
Endnu færre havde hørt om the Great Dane; Peter Schmeichel. Og absolut ingen havde hørt om John Faxe Jensens sparketeknik. Lidt en skuffelse.
Men den form for fodbold, der har interesse i USA, er noget helt andet. Bolden er oval. Den bliver båret, kastet eller sparket frem af banen. Spillerne har optegnet sorte streger under øjnene og er udstyret med hjelm.
Sådan er det, når man kommer ud i verden. Man får sat tingene i perspektiv. Man udfordres på sine vaneforestillinger.
Og vi skal netop udfordres på vores vaneforestillinger. Vi skal have danske studerende, der tager ud. Der får ny inspiration, ny faglighed og nye indsigter.
Og vi skal udfordre de danske universiteter og de danske virksomheder, så de i højere grad anerkender den viden og de kompetencer, som danske studerende og kandidater kommer hjem med efter ophold i udlandet.
Jeg har en vision om, at alle danske studerende skal have et internationalt element i deres uddannelse. Det gælder ikke kun topdirektører, astronauter eller statsministre.
Så kære Danish Student Abroad.
Jeg er glad både for jeres initiativ. Både med den konkrete hjælp til studerende, der vil ud. Med jeres engagement i den generelle debat om at fremme studieophold i udlandet. Og jeres input til ministeriets indsats.
Det er en vigtig dagsorden, som I skubber fremad. Den kan jeg kun bakke op om.
Og jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde.
Ha’ en rigtig god konference.