Det talte ord gælder
Alle skal udfordres
Kære Alexander, Amanda, Ane, Anna, Emma Kirstine, Emma Sofie, Ester, Helene, Liv, Mikkel, Sofia og Villiam.
Tak, fordi I har brugt timer, dage og uger på at være med i Projekt Forskerspirer. Og tak for jeres levende præsentationer her ved rundvisningen.
Det har været inspirerende at høre om jeres forslag til forskningsprojekter. Og det har været fantastisk at mærke jeres engagement, arbejdsiver og nysgerrighed.
Lad mig skynde mig også at sige tak til alle, der har været involveret og deltaget i Projekt Forskerspirer. Med 159 deltagere har der været rekordstor opbakning i år. Og alle der har deltaget fortjener stor anerkendelse.
Det er tredje gang, at jeg er med til dette arrangement. Og jeg kan ligeså godt sige det, som det er; jeg er en stor fan af Forskerspirer!
Det er en unik mulighed for, at gymnasieelever kan fordybe sig, og opleve at blive udfordret ud over det sædvanlige. Og i min verden er det en grundlæggende tilgang til uddannelse og læring: alle skal udfordres.
Det vil jeg gerne gøre en ekstra indsat for. Vi arbejder lige nu på, at fx. gymnasieelever kan tyvstarte på universiteterne og tage nogle fag der, mens de stadig går på gymnasiet.
Og det passer jo fint med Forskerspirer sloganet: Ta’ forskud på fremtiden.
Her i fredags var jeg sammen med en internationalt anerkendt uddannelsesforsker fra New Zealand. Et af hans budskaber var, at læreres opgave ikke er at gøre arbejdet nemt for eleven. Den er at gøre det svært. For hvis man ikke bliver udfordret, begår man ikke fejl. Og hvis man ikke begår fejl, så er det begrænset, hvad man lærer.
Jeg ved, at I er blevet udfordret de sidste otte måneder. Fra jeres indsendelse af den første projektbeskrivelse til det endelige bidrag til konkurrencen i oktober.
I har knoklet. I har arbejdet intenst. Og I har sikket også lavet fejl. Men I er helt sikkert blevet klogere.
Nysgerrighed over for verden
Det som slår mig, når jeg hører og læser om jeres projekter, det er den kæmpe nysgerrighed, I har over for verden omkring jer.
Der er i flere af forslagene en stor vilje til at gøre noget for de mennesker, der har det svært.
Det gælder f.eks., når man vil forsøge at gøre livet bedre for demente ved at se på betydningen af dagslys og arkitekturen på plejehjem. Eller når man vil se på, hvordan gode erindringer kan bruges til at løfte humøret for folk med depressioner.
Det gælder også, når man vil undersøge, hvordan man kan mindske forekomsten af hormonelle forstyrrelser hos kvinder i den fødedygtige alder. Og det gælder, når man ved brug af musikterapi vil hjælpe personer, der er plaget af tinnitus.
Der er også et par projekter, der har fokus på at hjælpe andre unge.
Et projekt ser på, hvordan man kan undgå overspisning og fedme blandt unge. Og et andet vil undersøge, hvordan man kan fremkalde en adfærdsændring hos gymnasieelever og få dem til i højere grad at spise bæredygtigt.
Her vil jeg gerne tilføje, at hvis I kommer på nogle gode idéer her, så er jeg spændt på, om jeg kan overføre metoden til mine børn, så de kan tilskyndes til at spise andet end pasta med kødsovs.
Så er der også en række forslag til forskningsprojekter, der anlægger et bredt samfundsmæssigt perspektiv.
Hvordan har dansk dokumentarfilm skildret krigen i Afghanistan? Er der en stigende personificering af politik i de danske medier?
Og så er der et spændende projekt for sprogentusiaster, om hvordan sprog påvirker vores erkendelse.
Endelig er der to projektforslag, der har fokus på, hvordan vi løser vores fremtidige energi og forureningsproblemer.
Det ene handler om, hvordan vi kan producere bedre biobrændsel. Og det andet om, hvordan man kan opbygge et system, der optager CO2 og renser luften.
Jeg er meget imponeret over ikke kun kvaliteten – men også den bredde, der er i de 12 projektforslag.
Førstegradskeglesnitsbrøker
Den opmærksomme tilhører her i salen vil savne et projektforslag i min korte gennemgang. Og nej, jeg har ikke glemt projektet om førstegradskeglesnitsbrøker.
Men jeg har haft lidt svær ved at kategorisere det projekt. Hvis jeg skal være ærlig, havde jeg aldrig hørt ordet førstegradskeglesnitsbrøker før i dag. Og jeg vil heller ikke påstå, at jeg ville kunne klare en eksamination i emnet nu.
Men jeg tror, at jeg er blevet lidt klogere på keglesnitsbrøker – efter en fin og tålmodig forklaring fra Mikkel fra Odsherred Gymnasium.
Jeg fik også at vide, at projektet ikke lige nu kan relateres til samfundsmæssige udfordringer eller en umiddelbar anvendelse. Men det er jeg på ingen måde bekymret for.
Forskning handler jo grundlæggende om at finde ud af det, som vi endnu ikke ved. Forskning er per definition uforudsigelig. Og ingen ved, hvornår det næste videnskabelige gennembrud kommer.
Tag bare den franske fysiker Albert Fert. I 1980’erne sad han på sit laboratorium og undersøgte et materiale, som er superfølsomt over for magneter.
Gennem forskellige forsøg opdagede han den kvantemekaniske gigantmagnetresistanseffekt. Ja, det er cirka lige så svært at sige som førstegradskeglesnitsbrøker.
Dengang under arbejdet i laboratoriet anede den franske fysiker ikke, at han havde opfundet teknologien til iPod’en. Og at han 20 år senere ville få overrakt Nobelprisen.
For forskere bevæger sig ad ukendt terræn. Og forskning er uforudsigelig.
Men vi har pligt til konstant at pirre til nysgerrigheden. For nye opdagelser og erkendelser kommer ikke af sig selv. Der står mennesker bag.
Nu er det blevet tid til kåringen
Kære alle forskerspirer.
Thomas (Bjørnholm) sagde i velkomsttalen, at det tager tid at blive dygtig. Jeg skal ikke sige, om det kræver 10.000 timer.
Men jeg er enig i, at det kræver intenst arbejde og hårdt slid at komme til nye erkendelser. Og at det er sliddet værd.
For hvem, vil ikke gerne være klogere på, hvordan tingene hænger sammen? Og hvem vil ikke gerne være med til at bidrage til at forandre verden i den rigtige retning?
Inden vinderne bliver afsløret om lidt, vil jeg gerne rette en særlig tak til juryen. Jeg er ikke i tvivl om, at det har været en vanskelig opgave at bedømme de mange gode bidrag. Tak for det.
Og tak til alle forskerkontakterne og koordinatorerne. Tak til Københavns Universitet, og de folk der har stået for at skabe rammerne.
Og endelig tak til alle jer forældre og familie til forskerspirerne.
Nu vil jeg ikke trække tiden længere. For nu er det blevet tid til kåringen af Årets Forskerspirer 2013.