Tillæg om markedsundersøgelser til den telepolitiske principaftale af 8. september 1999

I tilknytning til den telepolitiske principaftale af 8. september 1999 om sigtelinier for telepolitikken - danskernes adgang til netværkssamfundet, som udgør fundamentet for den danske teleregulering, er der i overensstemmelse med principaftalens målsætning om at gå fra sektorregulering mod konkurrenceregulering og i lyset af de nye EU-direktiver og udviklingen af konkurrencen på teleområdet enighed mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om at:

• øge dynamikken i reguleringen, så kravene til telesektoren til stadighed tilpasses den konkrete udvikling på markedet,
• fastholde, at udbydere med stærk markedsposition skal underlægges en række forpligtelser, og samtidig
• lempe reglerne for andre udbydere.  

Det skal gennemføres ved i mindre grad end hidtil at regulere alle teleudbydere og i højere grad fremover specifikt regulere udbydere med stærk markedsposition. Derved kan man nøjes med at stille de specifikke krav, der er nødvendige for at kompensere for mangel på konkurrence på et marked, og som samtidig fremmer udviklingen af konkurrencen.

Samtidig sker der en reduktion/tilbagerulning af regler, når der via markedsanalyserne konstateres konkurrence på et marked.

Den telepolitiske principaftale, der er baseret på en analyse af konkurrencen i 1999, er derfor ikke til hinder for nye regler med regulering baseret på afgørelser med udgangspunkt i EU-reglerne om konkrete markedsanalyser af den øjeblikkelige konkurrence på et marked.

Det vil eksempelvis betyde, at prisregulering af udbydere med stærk markedsposition på mobilmarkedet vil være muligt, hvis en kommende markedsanalyse viser, at der ikke er effektiv konkurrence, og hvis prisregulering vil være et egnet instrument til at opnå en effektiv konkurrence.

Som endnu et eksempel kan nævnes, at kravet om national roaming for udbydere, der ikke har en stærk markedsposition, ikke vil blive opretholdt. Endvidere vil det eksempelvis betyde, at prisregulering baseret på sparede omkostningers metode ikke som hidtil vil basere sig på en fast %-sats (21 %) uafhængig af det produkt, metoden anvendes på, men at de sparede omkostninger vil blive fastsat konkret.