Aftale om udmøntning af forskningsreserven
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Enhedslisten om Udmøntning af forskningsreserven.
Med aftalen om udmøntning af forskningsreserven i perioden 2003-2005 var Folketingets partier i oktober 2002 enige om at udmønte bevillinger til forskning og innovation for i alt 699 mio. kr.
Folketingets partier var samtidigt enige om at drøfte udmøntning af yderligere bevillinger til forskning og innovation frem mod finansloven for 2005, og herunder drøfte finansiering.
Folketingets partierne er enige om at udmønte i alt 2.949 mio. kr. til forskning og innovation i årene 2005-2008. Midlerne udmøntes som beskrevet nedenfor.
Aftalen indebærer, at universitetsområdet tilføres i alt 682 mio. kr. med henblik på at styrke forskeruddannelsen og sikre generationsskiftet i dansk forskning.
Den strategiske forskning tilføres i alt 1.231 mio. kr. Heraf afsættes 970 mio. kr. til Det Strategiske Forskningsråd, og 261 mio. kr. anvendes til andre strategiske forskningsinitiativer.
Endelig afsættes i alt 1.006 mio. kr. til innovationsområdet.
1-2. Forskeruddannelse og universiteter
Der afsættes i alt 682 mio. kr. direkte til forskeruddannelse på universiteterne og under Koordinationsudvalget. Herudover afsættes 168 mio. kr. af bevillingerne til strategisk forskning til forskeruddannelse i forbindelse med gennemførelsen af de foreslåede, nye strategiske forskningsprogrammer, og der afsættes en ny bevilling på 40 mio. kr. (jf. pkt. 8), som anvendes til forskeruddannelse inden for eksisterende strategiske forskningsprogrammer. Hertil kommer, at 68 mio. kr. anvendes til videreførelse af aktivitetsniveauet i ordningen for ErhvervsPh.Der (jf. pkt. 18).
Det forøgede optag kan afhjælpe en betydelig del af den mangel på ph.d.- uddannede, der ellers ville kunne forventes i de kommende år. Meroptaget foreslås koncentreret om teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab, da det er på disse områder, der forventes en betydelig mangel.
Koordinationsudvalget får mulighed for at igangsætte ca. 240 nye ph.d.-forløb i 2005 stigende til ca. 330 i 2008. Initiativet udmøntes via forskerskoler, hvor der forudsættes 2/3 medfinansiering fra eksterne kilder, herunder erhvervsliv og universiteter.
Koordinationsudvalget vil inden for sin ordinære bevilling fortsat yde støtte til ph.d.-forløb for danskere, der gennemfører deres ph.d.-uddannelse i udlandet.
3. Miljø og energi
Danmark har i dag et af verdens mest velfungerende energiforsyningssystemer og spidskompetencer – både forsknings- og erhvervsmæssigt - inden for udvikling og markedsføring af renere og mere effektive energiteknologier. Skal positionen fastholdes og udvikles yderligere, vil der også fremover skulle satses på forskning i vedvarende energi og miljømæssig bæredygtig energiproduktion, herunder på områder som f.eks. vindkraft, bioenergi, solceller, brændselsceller og energibesparende teknologier.
4. Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed, livsstil og medicinresistens
Fødevare- og sundhedssektorerne er af afgørende betydning set ud fra både erhvervsmæssige interesserer og udviklingen af befolkningens livskvalitet. Der er behov for at forbedre fødevare- og sundhedssektorernes evne til at imødekomme fremtidens forbrugerønsker og at fremme en bæredygtig udvikling. Der er især behov for at fokusere på brudfladerne og udviklingsmulighederne mellem sundheds- og fødevareområdet. Der er endvidere behov for mere offentligt finansieret forskning i hvilken medicin, der virker på hvilke patienter, i medicinresistens samt i den belastning overmedicinering giver på patienternes helbred.
Programmet skal støtte tværdisciplinære initiativer. Humanistiske og samfundsvidenskabelige synsvinkler skal inddrages, f.eks. sociale og adfærdsmæssige årsager til usund levevis.
5. Tværgående brug af NABIIT-teknologier (nano, bio og IKT)
Der forventes i de kommende år perspektivrige nybrud og anvendelser i grænsefladerne mellem nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi, der vil få stor betydning for løsning af udfordringer på sundheds-, miljø- og energiområdet. Udviklingen inden for de tre teknologier vil endvidere have afgørende indflydelse på teknologiudviklingen inden for en række af de erhvervsområder, hvor Danmark står stærkt. Der iværksættes derfor et program, som skal identificere og udvikle fremtidige muligheder ved kombineret brug af nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi.
6. Nye muligheder for yngre forskere
Formålet er (a) at give den yngre generation af kvindelige forskere mulighed for at realisere forskningsmæssige mål inden for naturvidenskab og teknik og generelt * (b) at fremme forskningen i Danmark gennem en række initiativer, der styrker talentplejen i øvrigt, herunder at udvikle samarbejdet med erhvervslivet og private organisationer om talentpleje bl.a. gennem medfinansiering.
7. Ikke-ioniseret stråling
Beløbet afsættes som opfølgning på aftalen fra efteråret 2003 om et forskningsprogram for ikke-ioniseret stråling.
8. Forskeruddannelse knyttet til eksisterende programmer
En ny bevilling på 40 mio. kr. anvendes til forskeruddannelse inden for eksisterende strategiske forskningsprogrammer.
9. DDA-sundhed – registrering, arkivering af sundhedsvidenskabelige data
Der afsættes 3 mio. kr. om året i perioden 2005-2008 til at videreføre den enhed under Dansk Data Arkiv (DDA-sundhed), der registrerer og arkiverer sundhedsvidenskabelige data for at effektivisere og kvalificere datagrundlaget for sundhedsforskningen.
10. BRIC – Biotech Research & Innovation
Der afsættes 25 mio. kr. årligt 2006-2008 til at videreføre driftsbevilling til BRIC. BRIC, som er et forskningsfællesskab med deltagelse af en række danske institutioner, er i dag etableret som en uafhængig forskningsenhed under KU, der varetager en række administrative opgaver, herunder også forvaltning af bevillinger.
11. Basisforskning i fødevaresikkerhed
Til basisforskningen i fødevaresikkerhed er afsat 16 mio. kr. årligt fra 2006 som en basisforskningsbevilling til Danmarks Fødevareforskning under Familie- og Forbrugerministeriet.
12. Strategisk forskning til forbedring af vandmiljøet
Som opfølgning på vandmiljøplan III afsættes 28 mio. kr. om året til at videreføre det økologiske forskningsprogram (FØJO II) under Fødevareministeriet.
13. Forskningsformidling
Videnskabsministeren nedsatte i maj 2003 en Tænketank for forståelse for forskning. Tænketanken fremlagde sin rapport i maj. Der afsættes midler til forskning i forskningskommunikation og udvikling af nye formidlingsmetoder. En del af bevillingen (ca. 8 mio. kr.) anvendes til etablering af ’Forskningens Døgn’. Den resterende del af bevillingen udmøntes af Det Strategiske Forskningsråd.
14. Innovationskonsortier
Innovationskonsortier fremmer samspillet mellem forskning og erhvervsliv og skal styrke spredningen af viden til den bredere del af dansk erhvervsliv. Innovationskonsortier bygger således bro mellem offentlige investeringer i forskning og anvendelsen i erhvervslivet. Der ydes støtte til konkrete større samarbejdsprojekter med deltagelse af virksomheder, universiteter og teknologisk service. Virksomhederne skal dække mindst halvdelen af udgifterne, og de offentlige midler går til de videninstitutioner, der deltager.
15. Innovationsmiljøer
Målet med innovationsmiljøernes støtte til forprojekter, er, at flere nye virksomheder overlever den vanskelige etableringsfase, og når frem til at kunne tiltrække kapital fra det private venturemarked. Aftalen sikrer, at ordningen kan føres videre.
16. Viden flytter ud – regional handlingsplan
Der afsættes midler til tre initiativer: regionale videnpiloter, regionale teknologicentre og erhvervsinnovation.
Regionale videnpiloter sigter på at få flere højtuddannede ud i små og mellemstore virksomheder for at øge deres innovationsevne. Det skal ske ved, at virksomhederne kan få et midlertidigt tilskud til ansættelse af den første akademiker. Et lignende instrument blev anvendt med positive regionale effekter i 1990’erne i den såkaldte ”Isbryderordningen”.
Regionale teknologicentre skal styrke de regionale kompetencer på områder af særlig betydning for det regionale erhvervsliv og fungere som bindeled mellem forskningen og de regionale små og mellemstore virksomheder. Centrene opbygges som forpligtende samarbejder mellem f.eks. universiteter, GTS-institutter, regionale CVU’ere og virksomheder. Initiativet bygger videre på de gode erfaringer fra forsøgsordningen ”Regionale vækstmiljøer”.
Midlerne i 2005 forventes primært anvendt til videnspiloter. Af midlerne i de følgende år forventes 40 procent at gå til videnpiloter. Den resterende del forventes at gå til regionale teknologicentre samt i et mindre omfang til erhvervsinnovation.
17. Videreførelse af Samspilshandlingsplanen
Aktiviteterne vedrørende vidennetværk og teknologioverførsel under samspilshandlingsplanen videreføres i 2008.
18. ErhvervsPhD
En bevilling på 68 mio. kr. anvendes til videreførelse af aktivitetsniveauet i ordningen for ErhvervsPh.D.er.
* Såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal kvalificerede kandidater, drøfter forligskredsen anvendelse af mindreprovenuet.
